JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse: World of Warcraft - Legion

world of warcraft legionÅret er 2005, jeg arbejder på daværende tidspunkt i det lokale supermarked. En af mine kolleger bliver ved med at tale om et spil han er blevet fænget af. Hver gang vi mødes på arbejde er det eneste han kan tale om, det spil. Der går et par uger og en anden kollega begynder på det samme. Begge fylder de mig med den ene oplevelse efter den anden fra det her spil. Endnu et par uger går og så snurrer spildisken i min egen pc. Dette blev begyndelsen til en lang rejse. En lang rejse i World of Warcraft.

Fra første øjeblik var jeg fanget, også selv om jeg i begyndelsen ikke fattede en hujende fis af hvad jeg egentlig skulle eller hvordan jeg benyttede min figur optimalt. Men det lærte jeg hurtigt. Jeg blev grundet mit venskab med de førnævnte gutter inviteret med i en såkaldt guild. Fire and Blood hed vi. Vi var en stor flok skæve eksistenser fra hele Europa. At sige vi var forskellige personligheder ville være en grov underdrivelse. Alligevel blev vi nærmest en familie. Vi kendte hinanden på et næsten intimt niveau.
legion 1

Spol tiden frem til i dag. World of Warcraft er et helt andet spil og en helt anden verden i dag. Tilbage i begyndelsen måtte man prøve sig frem og lære meget af spillet selv. I dag er der tonsvis af videoer, skrevne guider og hele hjemmesider dedikeret til at mestre sin rolle, klasse samt de forskellige ting man møder i spillet. Det handler om at komme så hurtigt som muligt igennem og få sin belønning. Og langt de fleste man møder tænker kun på sig selv. Det sociale aspekt er minimalt. Man kan dog stadig møde mange søde mennesker og er man heldig at finde et venligt aktivt guild, kan det sociale aspekt stadig trives.

Men man skal igennem en del mere skidt og kanel end i gamle dage. Indholdet af spillet er også et helt andet. Mange mekanismer er ændret og verden er meget større i dag. Personligt hoppede jeg af World of Warcraft vognen cirka 14 dage inde i Warlords of Draenor udvidelsen. Spillet foregik nu hovedsageligt i hver spillers egen lille base og en stor del af spillet var drejede sig om de såkaldte Garrison Missioner. Det kan bedst sammenlignes med de utallige brugerfladedrevne flash spil man finder på facebook. Selvfølgelig kunne man løbe rundt og løse quests og tage i dungeons og raids men langt majoriteten foregik altså i ens Garrison. Et horribelt og dovent design og jeg tør godt kalde Warlords of Draenor den ringeste udvidelse til dato. Endog med afstand.
legion 2

Men nu er den nye udvidelse her så. Legion. Er der sket noget nyt? Ja, heldigvis! I Legion har Blizzard endelig turdet tage chancer. Man har lyttet til spillernes krav om reelt indhold efter man rammer det højeste level. Dette har vi fået i form af zonen Suramar. En zone der først bliver tilgængelig efter man bliver 110, som er nuværende højeste niveau. For mig personligt er Suramar måske den zone jeg nyder mest, og har nydt mest igennem hele min tid med World of Warcraft.

Som med alle zoner er den historiedrevet, men her er også blevet plads til at spilleren kan løbe rundt og udforske og opdage nye ting. At det så samtidig er en forbandet smuk zone, gør kun hele oplevelsen endnu bedre. Det er mildest talt en genistreg at gemme så dejlig en lækkerbisken til efter man er nået det højeste niveau.

Fælles for alle zoner er dog at de er utroligt smukke. Det er mig en gåde hvordan Blizzard gang på gang kan opdatere et så gammelt spil og gøre det smukt i dag. Flere zoner er så maleriske at man får gåsehud blot ved at løbe gennem dem. Alle zoner er, som før nævnt, historiedrevne og det gør oplevelsen med at level op rigtig fornøjelig… Første gang… Den helt store bagside af medaljen er at det hele føles meget repetitivt at level sine andre figurer, hvis man som jeg har flere.
legion 3

I foregående udvidelser nåede man ikke at se alle zoner og kunne som regel begynde et andet sted næste gang. I Legion vil man have set alle zoner før man når 110 og det gør turen fra 100-110 temmelig kedelig, allerede anden gang.

En anden ny feature er Artefakt våben. I stedet for at skifte våben alt når man finder bedre, får man kun et våben i Legion. Dette våben skal man så samle Artefakt Point til, for at gøre både våbnet men også spillerens evner bedre, samt låse op for nye evner. Man får artefakt våben gennem stort t set alt hvad man laver, men mængden er relativt lav og jo mere man investerer i sit våben jo dyrere bliver det. Alle klasser har forskellige specialiseringer. For eksempel kan en druide både være healer (restoration), Tank (Guardian), nærkamps skade (feral), og magiker (balance). Alle 4 specialiseringer har hver deres artefakt våben og dermed også ”træ” der skal investeres point i. Så dyrt som det er at udbygge sit primære træ er det forbandet svært at spille mere end en rolle.

Dette er især et problem da en del specialiseringer ændrer karakter i stor grad når man kommer til dungeons og raids. For eksempel er Shadow Priests på papiret ret sjovt. Klassen er bygget op omkring noget der kaldes Void Form. Det er en tilstand hvor Præsten gør mere skade og får nogle nye evner. Shadow Priests har et talent, der forøger din skade markant så længe du holder dig i denne form. Udfordringen er at den ressource du bruger til at holde dig i Void Form falder, og det hurtigere jo længere du har været i Void Form. Når du så ryger ud af Void Form, gør førnævnte talent at du simpelthen bare dør.
legion 4

På papiret er det et ret sjovt talent og tilføjer en ny intensitet til spillet. Problemet er bare at så snart du kommer op i den højere sværhedsgrad af dungeons som er Mythic dungeons, er der så mange ting der påvirker din figur, for eksempel får dig til at falde i søvn eller på anden måde miste kontrollen over din figur. Men din ressource falder også mens du har mistet kontrol, så er du uheldig dør du længe inden bossen er død. Samtidig er de fleste af præstens evner baseret på at stå stille og kanalisere, men 9 ud af 10 boss fights kræver du konstant er i bevægelse.

Der er lignende udfordringer for Marksmanship Hunters i Mythic dungeons. Dungeons består primært af små grupper af fjender. De står dog relativt tæt, men man kan sagtens tage en gruppe af gangen, og det er også nødvendigt da flere grupper af gangen ganske sikkert fører til din død. Men to af Marksmanship’s vigtigste evner skyder vildt ud i det rum du befinder dig i, og Jægeren har yderst begrænset kontrol over hvor de rammer. Det ender altså ofte med at jægeren ved et uheld trækker flere grupper til og dermed fører til gruppens død. Dette kan være voldsomt frustrerende, men når man så samtidig har investeret meget i sit artefakt våben og det tager så lang tid at få point dertil, gør det det meget besværligt at skifte over til en anden specialisering eller klasse, også selv om den man spiller nu har vist sig at være frustrerende.

Det virker underligt restriktivt og på mange måder minder det om et skridt helt tilbage til World of Warcrafts spæde start. En anden ting der virker som et levn fra fortiden er de ting man får for pointene. Mange af dem er en flad procentuel forøgelse af en styrke af ens evner. Tilbage i de gode gamle dage var det sådan ens talent system var bygget op. Men Blizzard gik bevidst væk fra dette eftersom de, med rette, betegnede den slags oplåste talenter som kedelige.

Alt er dog ikke skidt ved de nye artefakt våben. Selve den quest man gennemgår for at få våbnene, er unik for, ikke bare hver klasse, men også hver specialisering. De er skræddersyede til hver enkelt specialisering og størstedelen af dem er vel designede og med interessante historier som grundlag.

Det bedste for mig personligt i World of Warcraft har altid været dungeons og raids. Altså at være en grupper der tager sammen ind i afgrænsede områder og kæmper mod bosser med spændende mekanismer. Her skuffer Legion bestemt ikke!
legion 5

Både dungeons og det første raid er rigtig sjove, og langt de fleste bossfights har masser af mekanismer man skal forholde sig til og som gør hver eneste kamp til en intens og givende oplevelse. Samtidig har både dungeons og det første raid fået samme kærlige omsorg som zonerne når det kommer til det grafiske design. Hele farvepaletten er blevet brugt og der er en overflod af små detaljer i hver en afkrog. Jeg kan kun rose Blizzard til skyerne for at de endelig virker til at satse så meget på den del af spillet. Noget jeg fandt særdeles mangelfuldt i både Mist of Pandaria og Warlords of Draenor. Mængden af dungeons er også forøget kraftigt i forhold til de to førnævnte.

Jeg nævnte tidligere hvor meget jeg afskyr Garrisons. Er de helt væk nu? Både ja og nej. Garrisons er udskiftet med såkaldte Class Halls. Disse er et unikt sted kun for medlemmer af din klasse. Og deres tema passer med den klasse de tilhører. For mig personligt er de faktisk et af højdepunkterne. Jeg nyder at komme hjem efter en masse quests og mødes med mange andre af min klasse. Selv om man ikke taler så meget sammen så giver det alligevel et dejligt socialt aspekt i spillet. Desværre skal man i de Class Halls stadig lave missioner baseret på en brugerflade. Det er simpelthen vanvid at et af de mest hadede elementer ved Warlords of Draenor stadig er en del af spillet og tilmed fylder så meget som det gør.

Flere af ens klasses unikke quests er låst bag Class Hall missions. Og akkurat som Garrison Missions så handler det dybest set om at klikke og så venter i ex antal timer. Det er simpelthen pinligt at den slags er med i et spil som World of Warcraft. Den slags kan forventes af et gratis spil på facebook, men er i den grad malplaceret i et spil folk betaler omtrent 100kr om måneden til. Det er så dovent design at det grænser til det provokerende.
legion 6

En anden ting der i den grad stadig halter, er servernes stabilitet. På min server er der, nu over en måned efter spillets udgivelse, stadig køer om aftenen og værre end det så kører serveren særdeles ustabil. Det mindste man i en sådan situation kan forvente er at udvikleren kommer ud med en undskyldning eller kommentar, men INTET er der blevet meldt ud. Spillernes nødråb er i store træk blevet ignoreret og situationen nærmer sig en grad af pinlighed, ikke set siden PSN’s store nedbrud for år tilbage. Nogle vil så argumentere at man bare kan lade være med at spille på en server med mange spillere, men der må jeg henvise til Final Fantasy XIV. Her spiller jeg på Odin serveren, langt den mest fyldte server i Europa. Men her er ALDRIG den slags problemer. Selv ved udgivelse af ny udvidelse er det maksimale jeg har oplevet af kø 10 minutter. Og når man endelig kommer ind er der ingen hakke eller tilfældige frakoblinger. Al dette til trods for at den aktive spillerbase på Odin er cirka samme størrelse som min server i World of Warcraft. Man kan mene det ikke er en del af spillet, men det påvirker i den grad den samlede oplevelse.

Når det så er sagt så har jeg bestemt været, og er stadig, rigtig godt underholdt af Legion. For mig er det med afstand den mest lovende udvidelse siden The Burning Crusade. Blizzard virker endelig modige igen og størstedelen af de nye elementer er rigtig underholdene. Jeg er i hvert fald godt og grundigt tilbage i World of Warcraft, noget jeg ville have forsværget aldrig ville ske efter det kriminelt elendige Warlords of Draenor. Legion kommer med mine varmeste anbefalinger og har du overvejet at hoppe tilbage i World of Warcraft eller at prøve det for første gang, så er nu et af de bedste tidspunkter i mange år til at gøre dette.

World of Warcraft: Legion
Format: PC
Genre: MMORPG
Udvikler: Blizzard Entertainment
Antal spillere: Online
Premiere: 30. August 2016
plus

- Smuk og levende verden
- Fremragende Artifact og World Quests
- Raids og Dungeons er blandt de bedste i spillets historie.

Vi giver den 85/100
minus - Nogle servere er for ustabile
- Nogle specs er mekanisk defekte
- Artifact point gør at man er låst for meget fast, i både klasse og speciale.

 

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.