JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Ultra Street Fighter II: The Final Challengers

5234622 sdStreet fighter II er et 26 år gammelt kamp spil, et spil med utallige udgaver på næsten alle konsoller som er produceret. Nu er Capcom klar med endnu en ny udgave, denne gang er det en såkaldt Ultra udgave, på Nintendo Switch. Du kan læse vores anmeldelse lige her.

I 1992 stod jeg på den lokale burgerbar, lugten af friturestegte kartofler var ikke den mest dominerende lugt i lokalet, nej det var lugten af sved dryppende fra unge mænds kroppe som dominerede lokalet. Unge mænd, som prøvede kræfter med Capcom’s fantastiske nye arkade spil Street Fighter II, var klistrede til den gamle CRT-skærm, end ikke lyden af en sirene udenfor kunne forstyrre disse mennesker. Maskinen spiste flere 5 kroner end der var råd til, Street Fighter II var et fænomen dengang.

Nu i 2017 sidder jeg hjemme i min egen lille stue, med et let stykke plastik mellem mine fingre, på skærmen kan jeg spille selvsamme spil, i en ny og eftersigende forbedret udgave. De svedige unge mænd er skiftet ud med en middelaldrende mand og 3 små piger, friturelugten er skiftet ud med duften af nybagte boller. Spillet i maskinen er stadig akkurat det samme, Street Fighter II. Men det er svært at genskabe effekten af et nyt spil i Burger baren hjemme hos mig selv, så jeg havde allieret mig med mine 3 døtre på henholdsvis 6, 12 og 13 år. De er nok ikke den helt rette målgruppe til spillet, men jeg synes det kunne være sjovt at se hvad friske øjne synes om et efterhånden meget gammelt spil.

maxresdefault

The Final Challengers udgaven på Switch byder på et par nye game modes, “nye figurer” og lidt historie. Gameplay i denne udgave er baseret på Super Street Fighter Turbo II versionen af spillet, du kan faktisk spille Street Fighter II i med original grafik, eller med opdateret grafik fra 2008 udgaven Super Street Fighter II Turbo HD Remix. Hvor den originale mode foregår i det gamle 4:3 skærm format, så er den opdaterede version spilbar i 16:9 widescreen mode. Der er 19 spilbare figurer i spillet, hvor 17 af dem er fra Super Turbo udgaven. Violent Ken og Evil Ryu er dog to helt nye figurer. De nye figurer er dog ikke særlig opfindsomme, Violent Ken er faktisk bare en hurtigere udgave af den normale Ken, med en lilla ildkugle og en enkelt ny slagkombination. Evil Ryu er en blanding af Ryu og Akuma, hvor den nye figurer genbruger en blanding af deres slagkombinationer. Så der er ikke tale om to helt nye figurer, men mere en hurtig blanding/opdatering af eksisterende figurer.

Ultra Street Fighter II: The Final Challengers skulle eftersigende være den ultimative udgave af Street Fighter II, desværre er jeg en smule skuffet. Selve spillet er stadig perfekt, det er et fantastisk kampspil, så der er intet at udsætte her, dog skal man lige huske at spillet altså er ældre en de fleste som kommer til at spille det på Nintendo Switch, i de 26 år er der altså udkommet bedre kamp spil. Men når Capcom nu selv kalder det den ultimative udgave af spillet, så kan jeg kun være skuffet over at de ikke har inkluderet en mulighed for at vælge hastigheden i kampene, og at de ikke engang har husket at bibeholde de gode gamle bonus baner i arcade mode. Det føles som en stor forglemmelse fra Capcom, som ellers ville have været med til at gøre spillet en smule sjovere.

large

Mine døtre kig igang med arcade mode som det første, den yngste klarede faktisk at spille igennem med 2 forskellige figurer på den nemmeste sværhedsgrad. Hun fandt hurtigt ud af at hendes 6 år fingre kunne trykke på nogle bestemte knapper, for at udføre basale spark og slag, hun kunne endda tage fat i modstanderne og smadre dem i jorden. Hun så dog ikke ud til at more sig særligt meget, så efter 30 minutters spil spurgte hun om hun ikke kunne spille Zelda i stedet for. Jeg lokkede hende dog til at spille coop med sin storesøster først, en speciel coop mode hvor to spillere kæmper sammen mod en modstander. I denne mode har begge spillere den samme energi bar i toppen, og skal arbejde sammen om at få drænet modstanderens energi til nul. Det var desværre heller ikke nogen succes hos mine børn, de gad slet ikke spille efter at de havde kæmpet sig igennem denne mode sammen. Jeg havde dog en trumf tilbage, en eksklusiv game mode, som jeg håbede at børnene kunne underholde sig med.

Ultra Street Fighter II Screenshot Way Of The Hado Tatsumaki Senpukyaku

Way of Hado, en unik mode hvor du skal nedkæmpe horder af modstandere i first person mode, kun ved hjælp af motion control. Du kan udføre ikoniske bevægelser såsom Shoryuken og Hadoken ved at holde dine Joy-cons på specielle måder. Min 6 årige datter var den første som skulle lege karate helt, hun kunne dog slet ikke finde ud af at det, det lykkedes hende kun at lave en bevægelse konstant. Det kedede hende bravt, faktisk så meget at jeg så hende gabe flere gange... heller ikke de ældre børn var særligt fornøjede i denne mode. Jeg forstår dem desværre godt, fordi det er en frygtelig game mode, som ikke indeholder nogen form for spil glæde eller underholdningsværdi. Det er en simpel ubrugelig game mode, som bare er påklistret spillet for at give det lidt mere indhold. Så hvis du er kun vil købe denne udgave på grund af den nye spil mode, så lad være, det er spild af penge, kræfter og tid.

Som en Ultimativ udgave af Street Fighter II, så skuffer denne udgave, der mangler nogle vigtige elementer, og de nye tilføjelser er ikke meget værd. Street Fighter II er dog stadig et godt kamp spil, men jeg har efterhånden spillet det på så mange konsoller, at jeg keder mig en smule med det. Spillet er desuden en smule dyrt, man kan købe billigere kamp spil på e-shop allerede, spil som har mere indhold og er mindst lige så sjove. Det er svært for mig at anbefale et køb af det her spil, på den ene side så er det Street Fighter II som man kan have med på farten, på den anden side så er det et 26 år gammelt spil med små kosmetiske plastik operationer. Som mine børn sagde til mig hele tiden, “Hvornår skal vi spille Mario Kart eller Zelda igen, det her spil er ikke særligt sjovt”.

Ultra Street Fighter II: The Final Challengers
Format: Nintendo Switch
Ge
nre: kampspil
Ud
vikler: Capcom
Udgiver:
Capcom
Antal spillere: 1-2 spillere + Online
Premiere: 26. maj 2017
plus

- Det er Street Fighter II
- Flere grafik modes

vi giver den 50/100
minus - Way of Hado er en frygtelig mode
- Manglende bonus spil/hastighed
- For dyrt
- Ældre versioner af spillet er bedre
Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.