JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Persona 5

19755935 775357225958645 446174483 nDu står endelig overfor et af verdens mest modbydelige mennesker. Hidtil har han kunnet skjule sin ondskab og sine forbrydelser, gennem manipulation af medierne. Men du har et hemmeligt es i ærmet. Du har lært at påvirke folks samvittighed og selvopfattelse. Hvis blot du kan stjæle hans inderste ønske vil han ændre sind og indrømme alle hans forbrydelser.

Velkommen til Persona 5’s verden. Du er nu en del af Fantom Tyvene.

Persona 5 begynder med at man oplever et kasino tyveri. Hovedpersonen (dig) er på flugt fra myndighederne. Da du næsten er undsluppet, bliver du overrasket af et baghold. Du er fanget. Næste øjeblik vågner du i et forhørslokale.

Kort efter sidder du overfor distriktsadvokaten og bliver tvunget til at huske tilbage.

Og her begynder historien om Fantom tyvene.

Skal man beskrive historien, i hvert fald de første 80-90 timer, så er det en virker det som en blanding af Oceans Eleven, Kill Bill og Magic Kaito.

Man følger hovedpersonen og venner han møder gennem historien, mens de forsøger at stjæle de dybeste ønsker/hjertet fra forskellige onde voksne. Alt imens de lærer meget mere om sig selv.

Jeg vil ikke gå mere i dybden med de specifikke handlinger da jeg ikke ønsker at spolere historien for folk der gerne vil spille spillet. Historien er hovedfokus her, og i det første lange stykke tid fungerer den rigtig godt. Indtil det så går helt galt…

Persona 5

Desværre lykkes det på ingen måde Persona 5 at lande slutningen, tvært imod. Nogle af problemerne med slutningen er relateret til gameplay og dem kommer vi ind på senere, men det værste er hvordan historien falder helt sammen til sidst.

Igennem 90% af historien udlever vi en gribende fortælling om de udfordringer teenagere går igennem i dag og hvordan flere og flere voksne udnytter børn og unge og verden omkring sig til at fremme deres egne fordrejede ønsker.

Det er spændene fortalt, og det sætter i den grad mange tanker i gang. Persona 5 skal have stor ros for at tage svære emner som seksuelt misbrug, politisk korruption, psykiske lidelser mm. op og stille dem til debat.

Jeg oplevede ofte at jeg efter endt spil session sad og tænkte over de her emner og mediterede over hvordan verden egentlig er skruet sammen, noget jeg ikke havde forventet fra et spil.

Desværre er det dog ikke problemfrit.

Især sexisme bliver behandlet helt skævt. På den ene side møder vi en del voksne som er nogle perverterede dyr der blot ser teenagepiger som omvandrende værktøjer til at få stillet deres syge lyster.

De fremstilles ganske rigtig som nogle ækle møg dyr, desværre falder det bare noget til jorden når der så er flere scener hvor de gode, altså de mandlige medlemmer af Fantom Tyvene, opfører sig stærkt sexistisk. Lad mig give et af de mere grelle eksempler: Ann, som i det hele taget er så endimensionelt portrætteret at det er til grin, lægger sig på sofaen. Dette udnytter tre af ”drengene” til lige at få en kigger op under hendes kjole.

Hvad i al verden sker der?! Det er så forbandet tonedøvt og smagløst og får alle de ellers gode intentioner om at få sexisme frem i lyset til at falde komplet til jorden.

Det er jo netop fra helt ung at vores drenge/unge mænd skal lære at kvinder, netop ikke er en vare man bare kan tage for sig af. Nej det er dæleme ikke okay at glo en pige under skørterne mens hun sover, og det er det ikke uanset hvor gammel du er.

I flere andre scener bliver pigerne bedt om at flirte, posere nøgen eller i bikini, eller andre ting med forskellige mænd for at Fantom Tyvene kan komme nærmere deres mål.

Persona 5

Jeg blev så edderspændt rasende over den her behandling af kvinder. Spillet siger mere eller mindre direkte at det er ok at objektivisere kvinder, bare målet dermed er godt. Det er så tydeligt at udviklerne gerne ville vise at de var imod seksuelle overgreb, men hvad hjælper det når de tydeligvis ikke fatter at problemet er langt større og favner langt bredere end fysiske overgreb. 

Et andet problem i historien er behandlingen af homoseksuelle. Vi møder to homoseksuelle mænd et par gange i historien. De bliver opstillet som meget fjollede mænd, der går i en blanding af herre og dame tøj og som absolut ikke kan tale normalt. De virker ret stupide og forsøger ganske åbenlyst at forgribe sig på en af drengene.

Det helt store problem er at det er de eneste homoseksuelle vi ser i spillet, så spillet tegner et klart billede af hvordan det opfatter homoseksuelle: Som nogle tossede, forskruede individer der vil gøre alt for at få fat i nogle unge drenges kroppe, og det bedste at gøre når man møder en homoseksuel er, ifølge spillet, at stikke af, for man tydeligvis ikke stole på dem.

Den slags homofobisk pladder er endnu en grund til jeg blev ret så frustreret over Persona 5.

Alt er så endimensionelt, og det samme gælder i store træk hovedpersonen. Hovedpersonen er, hvad man på engelsk kalder en Mary Sue type. En Mary Sue er en hovedperson i et værk, som ingen fejl har. Alle ulykker han kommer ud for er ikke hans skyld, og uanset hvilket problem hans venner eller bekendte kommer med, så har han løsningen. Han er så urealistisk afbalanceret og god at det er til at brække sig over.

Ikke sært at samtlige kvinder falder i svime over ham, deriblandt hans lærerinde der om natten arbejder host et stuepigeservice bureau, et japansk og kinesisk fænomen, hvor mænd kan bestille kvinder i udfordrende stuepige kostumer til at komme og gøre rent, og flere af disse tilbyder også diverse seksuelle ydelser.

Scenerne med hende er så aparte og tåkrummende, især fordi begge parter kan mødes i skolen og tale åbent om lektier og rengøring mens hun er klædt ud i et stærkt udfordrende kostume. Samtidig kæmper hun tydeligvis med lysten til at tilbyde mere end bare rengøring til hovedpersonen.

Jeg er klar over at lærerinder og lærere der har sex med elever, efterhånden, er et udbredt fænomen, men her det simpelthen opstillet alt for tåbeligt til at være troværdigt.

Persona 5

Og det er det generelle problem med mange af romancerne i spillet. Som hovedperson kan du indlede et romantisk forhold med de fleste af de kvinder/piger du møder. Men det hele foregår så unaturligt og overgangen fra bare venner til kærester er så brat at det ikke giver mening. Samtidig er der, blandt fantom tyvene, absolut ingen referencer til forholdet eller lignende efter at du har fundet sammen med pigen/kvinden. Det virker ærlig talt noget søgt at en gruppe venner der bruger al deres tid sammen, overhovedet ikke vil kommentere det hvis to af medlemmerne indleder et forhold, og det virker endnu mere underligt at flere af de andre alligevel vil komme med alverdens upassende kommentarer til kvinden i forholdet.

Nu nævnte jeg en gruppe af venner, men sådan virker det faktisk ikke. Kva at hovedpersonen er så perfekt som han er, virker det mere som hans private entourage end en grupper venner.

Det hjælper heller ikke at flere at de mest interessante medlemmer først bliver introduceret så sent i spillet at man ikke for alvor kan nå at lærer dem at kende, uden at starte et nyt spil.

Generelt har Persona 5, i den sidste halvdel, et stort problem med pacing. Historien trækker unaturligt langt ud, samtidig med at din kat konstant fortæller dig du skal gå i seng uanset hvor lidt du har lavet.

I første del af spillet virker det som om spillet kører i en fin fart og spillerens tid respekteres. I anden halvdel sker det stik modsatte, hvilket vi kommer mere ind på senere.

Det allerstørste problem med historiens fortælling er dog det store tvist til sidst. Når tæppet går væk og sandheden fortælles falder alt til jorden.

Alle de interessante temaer der var sat op, personernes bevæggrunde etc bliver fuldstændig blæst ud i ligegyldighed, og afløses af en ordentlig omgang gnostisk religionslære.

Det klæder overhovedet ikke handlingen at den ellers så interessante præmis, skal tvangsfodres ned i en religiøs fortælling.

Set i bagklogskabens lys havde historien haft det langt bedre af at være noget andet end persona. Guder og dæmoner er et gennemgående tema i de andre spil i serien, men i langt størstedelen af Persona 5 virker det ikke til at være tilfældet. Religion er et interessant tema til diskussion, men når man får trukket et facit ned over hovedet og alle spørgsmål der ellers var rejst omkring hvorfor vi mennesker tænker og gør, som vi gør, bliver besvaret på den mest kedelige og forskruede måde.

Persona 5’s gameplay er egentlig en blanding af en slags social timemanager og dungeon crawl. Man følger et kalenderår, hvor protagonisten går i skole, hænger ud med venner og finder informationer omkring deres næste mål.

Når de så har samlet tilstrækkelig info træder man ind i målet/fjendens underbevidsthed, der hvis de er tilpas onde eller mental forskruede manifesterer sig i et palads (dungeon).

Her skal Fantom Tyvene så kæmpe mod diverse monstre inden man kæmper mod bossen, den onde manifestation af det virkelige menneske.

Kampene er turbaserede og man samler såkaldte personaer til at kæmpe for sig.

De kan sammenlignes med en voksen udgave af pokemon. De har forskellige elementer og man udløser ekstra kombinationsmuligheder og angreb, hvis man jonglerer de korrekte elementer op mod hinanden, og på den måde udnytter fjendernes svagheder.

Det fungerer faktisk rigtig godt. Kampene er hurtige, men intense og man belønnes for at snige sig ind på fjender og udnytte deres svagheder.

Der er også mulighed for, jo højere level man bliver, at lære nye overraskelsesangreb og endog at besejre personaerne inden man overhovedet går ind i kampskærmen.

Alt sammen ting der er med til at respektere spillerens tid, og det holder systemet friskt og interessant.

De forskellige dungeons er unikt kreeret og byder på helt forskellige typer. Her er alt fra pyramider til kasinoer, og de hænger faktisk rigtig godt sammen med den type person der er tale om.

Det er godt lavet, og igen er det med til at holde følelsen frisk.

Persona 5

Desværre for sidste del af spillet igen her problemer. Paladserne bliver markant længere og mere kedelige. De forskellige gåder bliver mere frustrerende end interessante, og der bliver længere og længere mellem steder man kan gemme.

Jeg føler absolut at der har været to teams inde over dette her spil. Et nyt friskt og nytænkende team der har designet hele første del af spillet, og så de mere bærende kræfter bag de gamle spil der har stået bag anden halvdel. Det er så vanvittig så sløvt og gammeldags det hele bliver mod slutningen.

Alle de friske og interessante tiltag fra første del forsvinder næsten helt til sidst.

Det er for alvor en skam, da Persona 5 ellers kunne have genoplivet den gamle turbaserede j-rpg genre for alvor. En genre jeg personligt altid har været fan af.

Det er faktisk så graverende en forskel at jeg efter 60 timer var overbevist om Persona 5 ville være årets spil for mig, men de sidste 40 timer trak kvaliteten så frontalt ned at det på ingen måde er i nærheden af nogen form for topkarakter.

Indpakningen kan man dog ikke klage over.

Selv om grafikken ikke er teknisk banebrydende, så er stilen hele vejen igennem holdt sublim. Det her spil emmer af klasse og stil og det holder hele vejen hjem.

Anime mellemsekvenserne er også af ganske fin kvalitet. De er ikke helt på niveau med Tales serien men de er stadig af høj kvalitet.

Lyden fejler heller intet. Lydeffekterne er effektive og stemmeskuespillet er ganske fint.

Musikken er dog noget jeg må lægge særligt vægt på. Soundtracket er fænomenalt. Det er så godt at jeg lytter til at musikken selv efter jeg er stoppet med spillet.

Desværre er der ikke rigtig nok sange, i forhold til hvor langt spillet er, men de der er der, er heldigvis af så lækker kvalitet at jeg aldrig blev træt af det.

Alt i alt er Persona 5 et spil der kunne have været en milepæl, men nu bliver det i stedet fortællingen om hvor vigtigt det er, at destinationen står mål med rejsen.

Persona 5
Format: Playstation 3/4
Genre: RPG
Udvikler: Atlus 
Antal spillere: 1.
Premiere: 15. September 2016
plus

- Super lækker stil
- Fremragende lydside
- I store dele en gribende og interessant historie

Vi giver den 65/100
minus

- Historien falder helt til jorden til sidst
- Elendig pacing i slutningen af spillet
- Ingen respekt for spillerens tid i slutningen af spillet
- Stærkt homofobiske og sexistiske scener, især mod anden halvdel af spillet

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.