JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Uncharted: The Lost Legacy

unEfter at have gennemført Uncharted 4 var jeg klar til at sige farvel til Nathan Drake. Naughty Dog gjorde det meget klart, at det var slutningen for Nathan, men samtidig havde de planlagt at fortælle en ny type historie igennem DLC. Et år senere er Uncharted: The Lost Legacy ankommet som et komplet nyt spil, et spil hvor figurerne Chloe og Nadine får deres hovedrolle debut. Det er altid en smule risikabelt at forsøge at udfase en sådan fremtrædende og elsket person, mens der kommer nye historier ind i spotlightet, folkene hos Naughty Dog har på en eller anden måde formået at give personlighed, nuance og dybde til disse figurer, og resultatet er et af de mest spændende og velafrundede spil i serien.


Lost Legacy udspiller sig på et tidspunkt efter begivenhederne i Uncharted 4, og foregår i Indien, hvor Chloe Frazer rekrutterer Nadine Ross til at finde og hente Tusk of Ganesh, en gammel genstand af både kulturel og personlig betydning for hende. Selvfølgelig ville det ikke være et Uncharted spil uden en sindssyg ond person, som også forsøger at få fingrene i den samme genstand. I dette spil er det Asav, en revolutionær opstandsmand med store og forudsigeligt dystre planer for hans land. Desværre er dette måske det mest skuffende aspekt af The Lost Legacy. Asavs præstation er overbevisende og skræmmende, men fortællingen formår ikke at gøre noget særligt interessant med ham. Han er bare endnu en magtliderlig mand med vrangforestillinger og når alt kommer til alt, så minder han lidt for meget om Uncharted 2's Lazarevic. Den gode nyhed er, at hvor dette aspekt af historien falder til jorden, så er resten af historien fremragende, de formår at kombinere skuespil og følelser til et fantastisk hæsblæsende eventyr.

un2
Dynamikken mellem hovedpersonerne stopper dog ikke ved fortællingen. Selvom Chloe er den spilbare karakter, er Nadine uden tvivl den bedste partner, der nogensinde er omtalt i et Uncharted-spil og en fremragende skabelon til fremtidige AI-ledsagere i videospil. Hun vil ikke kun dræbe fjender for dig, men hun giver også feedback og kommentarer, når du kikser et spring eller ikke kan finde vej til det næste område. Engang imellem ledte jeg alt for længe efter en genstand som skulle bruges til at løse en del af et puslespil, kun for at vende mig om og opdage, at Nadine allerede havde løst denne del. Det er endnu et eksempel på, hvordan Naughty Dog formår at blande gameplay med historie, for på den måde at give spilleren en bedre oplevelse i et computer spil.

un1
The Lost Legacy ligner alle andre Uncharted spil når det kommer til Gameplay. Du skyder folk, glider ned bakker, svinger over gabende kløfter, klatrer op ad nogle ting og falder ned af nogle andre ting. Faktisk er det her bare en vider udvikling af Uncharted 4 spillet, hvor de dog har tilføjet at par nye spil elementer. Naughty Dog har leget en smule med ideen om "brede lineære" baner - det vil sige store åbne områder med et defineret start- og slutpunkt, men alligevel give spilleren fri bevægelighed. Fra åbningen i ​​byens gader i en stor indonesisk by til en spændende og tempofyld slutning i Indonesiens jungle, styrer spillet dig igennem historien. Hver bane har dog masser af ruter og svin, der dog alle i sidste ende fører frem til det næste punkt i historien. En af kapitlerne er dog en smule anderledes, her åbner spillet fuldstændig op, og du får mulighed for at udforske junglen på en ny måde. Banen åbner sig op, og du har muligheden for at gennemføre en sidemission, eller helt lade være med at bekymre dig om denne mission. Dette kapitel i spillet er unikt for et Uncharted spil, heldigvis er det ikke en Assassin´s Creed agtig kedelig bane, her er der action og gåder gemt over det hele. Kampene er stadig hektiske og tilfredsstillende, hvor de dobbelte ”takedowns” mellem Nadine og Chloe er lige så sjove at spille, som de ser ud. Gåderne er kreative og inspirerede og udnytter mytologien godt. De grandiose sekvenser som serien er kendt for, giver spilleren mere interaktivitet og frihed end nogensinde før, og som altid er det altid et fantastisk syn.

un3
Online delen fra Uncharted 4 er også inkluderet i spillet. Alle game modes, baner, våben osv. Fra Uncharted 4 er med i The Lost Legacy, så det er den komplette oplevelse du får med her. Der er endda kommet et par nye baner og game modes til siden udgivelsen af Uncharted 4, hvis ud ikke har spillet online i lang tid, så vil du sikkert finde et par overraskelser når du prøver kræfter med det igen. Her er mange timers underholdning gemt, det gælder bare om at hoppe ud i det.

Uncharted: The Lost Legacy er faktisk det Uncharted spil, som jeg har haft den bedste oplevelse med. Spillet er hverken for kort eller for langt, det tog mig omkring 8 timer at gennemføre (hvor jeg også gennemførte side missionen) det, og det var en fornøjelse hele vejen. Uncharted 4 føltes for mig en smule langtrukkent engang imellem, det retter The Lost Legacy heldigvis op på, det her spil har en perfekt tempo.

Er du fan af Uncharted serien må du ikke snyde dig selv for det her spil, og selv om du ikke er fan af serien, så er det her så tilpas anderledes (og billigt) at det helt klart er en investering, af både tid og penge, værd.

Uncharted: The Lost Legacy
Format: Playstation 4
Genre: Action/eventyr
Udvikler: Naughty Dog
Udgiver:
SIE
Antal spillere: 1+ online
Premiere: 22 August 2017
 
plus

- God dynamik mellem hovedperosnerne
- Den komplette online del fra Uncharted 4         
- Velafbalanceret længde på spillet.
- En velfortalt historie
- Grafik og lyd er i topklasse

95
minus

- Den "onde" skurk virker lidt overfladisk.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.