JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Hearthstone: Knights of the Frozen Throne

logo b70afc9e83f8e50074fd83a880c98c6f98f1fceac1d8e9576068b21d44f9907ed114907e3485c836c42dc5120d48dd47a5e77b7b147a925bad09e2d5d1fabf85Nu er det et par måneder siden at Knights of the frozen throne udvidelsen ankom og tiden er nu moden til at vurdere, hvad denne udvidelse har gjort for spillet. Knights of the Frozen Throne (herefter KotF) var den første udvidelse hvor vi har fået, både en singleplayer del og en bunke nye kort.

Dette markerer også endeligt farvel til den gamle udvidelsesmodel, hvor man skiftede mellem en bunke nye kort i pakker og et såkaldt Adventure, hvor der var en habil singleplayer oplevelse som man købte, og derigennem var man så garanteret de nye kort, der blev udgivet sammen med denne.

Med KotF er singleplayer delen gratis, til gengæld får man kun 1 kort garanteret og et par pakker. Altså i værdi en markant nedgang, da man er tvunget til at købe pakker.

22217716 820996281394739 357811976 o

Singleplayer delen i KoTF var meget nem, og de tidligere udfordringsdele baseret på de forskellige klasser, samt en hard mode. er nu skiftet ud til fordel for en almindelig (læs: absurd nem) udgave af de forskellige modstandere, samt en klassebaseret hard mode for hver klasse, mod den sidste boss.

Uden at ville spolere hvad man møder, så er min oplevelse ikke positiv.

Som i vanlig Blizzard stil er grafik og user interface poleret og lækkert, men selve gameplay delen halter. De forskellige normale bosser er alt for nemme og der er stort set ingen nytænkning. De er simple variationer på temaer, der er set bedre tidligere.

Den sidste boss på normal sværhedsgrad er også alt for nem, på de forskellige klasseudgaver har man så forsøgt at gøre den ekstra svær, ved at udfordre de styrker den enkelt klasse har, og frarøve dem denne mulighed. Ved første øjekast fungerer det fint nok, indtil man opdager at samtlige kan slås, ved ganske simpelt at spille ultra aggressivt og ignorere mekanikerne i kampen. Det er simpelt hen tegn på manglende testning inden man sendte det her på gaden.

22243696 820996274728073 1722000488 o

Som nævnt er belønningerne også markant forringet, og når mange af de nye kort tilmed er af såkaldt legendarisk kvalitet, og ganske nødvendige for at klare sig i den nuværende meta, ja så føles det hele faktisk en smule grådigt.

Men hvad så med selve multiplayerdelen, altså hjertet i hearthstone. Ja det er desværre blevet fuldkommen ødelagt af denne udvidelse.

I begyndelsen af udvidelsen så man Druid decks være uhørt stærke, og alle andre decks havde ganske enkelt ikke en chance.

Det førte så heldigvis til at Blizzard greb ind. Desværre føles ændringen dog gevaldigt halvhjertet, da man ikke overvejede at kigge på de decks (priest) der lå lige efter druid. Nu blev de så uhørt stærke.

22278968 820996284728072 450813299 o

Tager man så samtidig i betragtning at Priest decks er blandt de dyreste at samle, ja så har vi et alvorligt problem der nærmer sig pay2win.

Og det er her vi befinder os lige nu. Metaen sidder fast i et ubalanceret rod, der er kommet flere kort der fokuserer på tilfældige interaktioner og de decks der kunne modstå priest og druid (quest rogue) blev nerfet lige inden udvidelsen blev udgivet.

Det er enormt ærgerligt for mig at skulle skrive det her, da den sidste udvidelse, Journey to Ungoro, var den markant bedste og spillet var i sin bedste form siden udgivelsen.

22219516 820996288061405 10933034 o

Men desværre må vi her på Joypad sige at vi ikke kan anbefale Hearthstone i sin nuværende form.

Der er langt bedre og mere balancerede alternativer derude. Flere af disse er også markant mere gavmilde over for nye spillere, i form af hvor mange kort man kan tjene ved blot at spille spillet.

Jeg tror ikke jeg kan mindes hvornår et spil sidst, gik fra at have en fantastisk udvidelse, til decideret at være elendigt.

En stor skam, som jeg dog håber og tror Blizzard nok skal få løst med tiden.

Lige nu er der dog intet at hente her.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.