JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Metroid: Samus Returns.

PdxeCOtSamus Aran, en af actionspilsgenrens førstedamer og måske hårdeste dusørjæger nogensinde, er tilbage i et remake af et Gameboy-spil. Og for fans af serien er det rart at se, at Samus og Metroid-serien stadig har noget at byde på.

Hvis vi tager de retrospektive briller på, så kunne man godt frygte for Metroid-seriens fremtid. Efter Metroid Prime-spillene var Metroid: Other M til Wii en kold afvaskning af de helt store. Efterfølgende kom Metroid Prime: Federation Force, der som et art spin-off til Metroid-serien syntes at sige ”Nintendo er ikke rigigt interesseret i serien mere”. Derfor er det dejligt at kunne sige, at Nintendo med Metroid: Samus Returns signalerer, at Samus bestemt ikke er sendt på pension endnu.

Kronologisk set befinder vi os lige efter det orpindelige Metroid-spil, og den galaktiske føderation har bestemt sig for at udradere de farlige Metroid-rumvæsner. Og det er mere eller mindre den mængde historie, som spillet disker op med. Og gameplayet er typisk Metroid. Samus samler løbende nye våben og egenskaber op, der kan bruges til at åbne op for hemmeligheder og skjulte områder. Hvert nyt område byder på en statue, der kræver et vist antal besejrede Metroids, før det lader Samus komme længere ind planeten.

untitled

Så langt, så lig originalen. Der hvor Samus Returns virkelig adskiller sig fra Gameboy-originalen ligger i kampsystemet. Takket være 3DSens analoge stick, kan Samus sigte 360 grader, hvilket gør kampe langt mere overkommelige end i Gameboy-versionen. Ikke nok med det, Samus har fået et meget nyttigt afværge-move. Et tryk på X lige før en fjende angriber Samus afværger angrebet, og efterlader den sårbar overfor et modangreb. Dette gælder langt de fleste fjender, og gør kampene til en mindre ballet af skud, hop og afværge. Især kampene mod spillets Metroids, der er spillet minibosser, bliver mere og mere avanceret og kræver, at man som spiller koncentrerer sig helt og holdent. Timing og kendskab til Samus’ sæt af manøvre er vejen frem.

metroid samus returns plays like a modern classic

Man kan dog ikke helt ryste følelsen af, at spillet kunne være mere end det er. Måske det er fordi af udvikleren Mercury Steam ikke kan gå særligt langt fra Gameboy-versionen, der vitterligt var teknisk begrænset af formatet, eller også fordi de ikke helt har forstået hvordan Metroid-formlen virker. Det er som om at de har skrevet spillet af efter en anden, uden helt at have læst op på lektien. Tempoet er ikke helt som det skal være, måske fordi at kampene ofte bliver lidt start-stop pga. afværgesystemet. Man kunne også have forestillet sig en lidt mere elegant løsning end af skulle besejre X Metroids før en statue på magisk vis åbner for videre fremskridt.

untitled1

Ikke desto mindre er Metroid: Samus Returns en fornøjelig affære, der sikkert vil falde på et tørt sted for fans af den galaktiske dusørjæger. Man skal bare ikke forvente en genopfindelse af formlen. Men som et tegn på at Samus langt fra er taget på pension, er Samus Returns lovende.

Metroid: Samus Returns
Format: Nintendo 3DS
Genre: Thrid Person Action spil
Udgiver: Nintendo
Antal spillere: 1
Premiere: 15. September 2017

plus

- Ganske fine 3D-effekter.
- Afværge-systemet giver kampene en interessant dimension

75
minus

- Det føles aldrig som et fuldblods Metroid.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.