JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Pokémon Ultra Moon

O25PxyyAumX54lZSnk MPup k9vfJLR6Pokémon er tilbage på de Hawaii-inspirerede Alola-øer, hvor solen skinner, bølgerne bruser og pokémoner kommer i alskens nye og spændende former. Pokémon Ultra Moon er klar til at belejre din 3DS på ny.

Et af mine bedste og mest elskede sommerminder er, måske sørgeligt nok, at sidde med min søster og mor om morgenen og se Pokémon i TVet om morgenen. I ved, Indigo Ligaen, der hvor Ash får Pikachu, møder Misty og Brock, og hvor Team Rocket ”beskytter verden mod det rene kaos”.

Der gik faktisk et års tid før jeg skiftede fra at se Pokémon til at spille det. Og siden da har jeg haft svært ved at modstå det.

Jeg troede faktisk at jeg havde lagt det succesfuldt på hylden. Og så kom min redaktør med Pokémon Ultra Moon. Og siden da har jeg siddet et hul i min sofa i jagten på berømmelse, spændende pokémoner og, naturligvis, ”kæmpe for verdensfred!”

Ultra Moon og Ultra Sun er, som navnet antyder, en art nyudgivelse af Moon og Sun, med lidt ekstra pynt på. Har du ikke spillet førnævnte titler, så læs med, ellers spring gerne de følgende tre-fire paragraffer over.

pokemon sun and moon extended demo in 1080p

Alola er Pokémon-universets Hawaii-øer. Der er masser af tropiske omgivelser, tilbagelænede indfødte og Pokémoner der har tilpasset sig de nye omgivelser. Rammen for spillet er historien om ormehuller, andre dimensioner og Jordens undergang. For Pokémon er det ikke noget nyt, som sådan, men personligt er jeg ved at savne de gamle spils mere jordnære plot, hvor motivationen er at være den bedste. Om Game Freak tror jeg behøver et plot, for at jeg investerer masser af timer i Pokémon ved jeg ikke, men jeg kunne godt ønske en historie hvor hovedpersonen bare prøver at vinde en liga, uden at verden nødvendigvis går under.

Ser vi bort fra historien er der masser at gå i krig med. Kernen i spillet er naturligvis den samme som altid. Pokémoner skal fanges og trænes. Hver pokémon har sin egen kombination af elementer og typer, der har sine egne fordele og ulemper overfor andre typer. Det er som en avanceret udgave af Sten-Saks-Papir, men hvor små nuttede dyr flænser, knuser og generelt er ubehagelige overfor hinanden. Man fornemmer hvorfor serien er så populær, når man har absolut rundsmadret en lille mus med et væsen der kan bøje tid og rum.

Pokémon-serien har ikke ændret sig voldsomt meget siden undfangelsen. Grafikken er bedre end nogensinde, og der er kommet masser af ekstra aktiviteter, der alle forlænger spillets levetid, men har du spillet ét spil i serien,vil du uden problemer kunne give dig i kast med Ultra Moon og Ultra Sun. Og det mystiske er, at det ikke gør så meget. Pokémon Ultra Moon og Ultra Sun er underholdende, vil med garanti holde dig engageret hele vejen til slutningen (og måske også bagefter).

3DS PokemonUltraMoon screen 03 23DS PokemonUltraSun screen 03 2

Er du stadig med? Du har måske spillet Sun og Moon allerede? I så fald har du muligvis set langt det meste af, hvad der er er på udbud. Der er et par kampe mere, nogle flere udfordringer, klistermærker og et minispil. Historien er blevet justeret lidt, men har man allerede underlagt sig Alola-øerne, er Ultra Moon og Sun nok ikke stor nok fornyelse.

Skal du købe Pokémon Ultra Moon eller Sun? Er du fan af Pokémon, er svaret ja, selvom du nok allerede er fordybet i spillet, og derfor ikke læser dette. Har du derimod dyppet tæerne med noget Pokémon Go eller bare er interesseret i et spilfænomen der har overlevet siden den første GameBoy? Svaret er et sønderrivende ”JA”.

Pokémon Ultra Moon
Format: Nintendo 3ds
Genre: RPG
Udvikler: Game Freak
Udgiver: Nintendo
Antal spillere: 1
Premiere: 17. November 2017

plus

- Det flotteste Pokémon, siden forgængeren.
- Sjove nye Pokémon-variationer.
- Den ultimative Pokémon-version i denne generation.

90
minus

-Siden sidste udgave er der ikke meget nyt.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.