JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Ni no Kuni II: Revenant Kingdom

ni no kuni ii revenant kingdom pc coverZlatan og United, Villeneuve og Dune, Guardians of the Galaxy og Avengers, Omega og Okada, Jordbærmarmelade og Jordnøddesmør. Fælles for ovennævnte er at de er sammensætninger af to forskellige ting, der er fantastiske hver for sig, men endnu sjovere når de bliver sat sammen. Sådan følte jeg det også da jeg hørte om en kollaboration mellem Studio Ghibli og Level 5. Jeg har altid været stor fan af Studio Ghiblis fantastiske animationsfilm, såsom Mononoke og Chihiro. Når man så dertil lægger Level 5’s fantastiske spil Dark Cloud og Leyton serien, så var jeg selvsagt temmelig begejstret da jeg hørte de skulle lave spil sammen. Ud af dette samarbejde fik vi Ni No Kuni 1. Det var en meget smuk, men også ret skuffende titel. Ni No Kuni begyndte ekstremt stærkt og skabte store følelser hos spilleren, akkurat som Ghibli’s film, men meget hurtigt begyndte historien at falde fra hinanden og kampsystemet var mildest talt elendigt. Ikke desto mindre var der mange gode tegn og jeg håbede på en efterfølger. Nu har vi så Ni No Kuni 2. Ghibli er som studie ikke direkte involveret, men det er tydeligt at et par af Ghibli’s medarbejdere har været med inde over 2’eren.

Den grafiske stil skriger langt væk af Ghibli. Den store forskel rent grafisk er at vi denne gang ikke har håndtegnede anime mellemsekvenser, men i stedet er alt lavet i spillets egen grafikmotor. Utroligt nok er det faktisk en stor fordel. Problemet med 1’erens mellemsekvenser var at det ganske enkelt var voldsomt forstyrrende, at gå fra billedskønne anime mellemsekvenser til den kantede PS3 grafik. Selv om grafikken er meget smukkere i 2’eren så ville det alligevel virke forstyrrende hvis vi havde anime mellemsekvenser, i hvert fald når ingame grafik ligger så tæt på tegnefilmene i stil.

Den grafiske stil egner sig ganske enkelt, i modsætning til et spil som Persona, ikke til dette spring. Men grafisk er 2eren en markant opgradering. Ikke blot i pixelantal, men også i animationer. Der er et væld af små animationsdetaljer hos hver figur i spillet og det er en sand fornøjelse blot at beundre sine figurer løbe. Desuden er hver by og hvert område fyldt med en umådelig kærlighed til detaljen, og det står meget hurtigt klart, at man har ønsket at hvert eneste område skulle føles, ikke blot unikt, men også passende til den del af historien det forekommer i, og hvilken rolle det spiller i historien.

Det samme gælder musikken. Musikken er noget af det smukkeste i noget J-rpg i mange år. Også 1eren havde mange smukke stykker musik, men denne gang passer hvert enkelt stykke perfekt til historien og området. Akkurat som med grafik og animation, så er der på musikken ikke gået på kompromis, når det handler om at passe til stemning, område og musik. Hvert eneste nummer passer unikt til det man oplever og ser på skærmen, og hver by har sit eget musikalske tema, som er skræddersyet, ikke bare til byens stil, men også til historien der fortælles på det tidspunkt.

Dette bringer os så til mit helt store minus i spillet. Stemmerne. For her er der desværre sparet og det ødelægger rigtig meget. Stemmeskuespillet er, når det er til stede, ganske fremragende. Desværre er det bare sjældent. 90% af spillets dialoger foregår med tekst på skærmen, og et enkelt en-stavelses udbrud fra figurer i ny og næ. Det er så greltm at selv i store emotionelt væsentlige scener, hopper man fra stemmeskuespil, nærmest kontrapunktisk, ind i stilhed. Det river dig som tilskuer komplet ud af enhver form for engagement eller følelser man ellers måtte have. Stilheden bliver i mange scener decideret larmende, hvilket var langt min største frustration med spillet.

29683938 931259470368419 5158071133391552512 o
Det manglende stemmeskuespil er en kæmpe skam, for historien er faktisk ganske glimrende. På overfladen er det en lidt barnlig fortælling om en ung konge, der ønsker at samle hele verden under et banner af fred og enhed. Men gang på gang løses problemerne og opgaverne han stilles overfor gennem vold eller krig, og det skaber en interessant tematik og morale, der heldigvis bliver fuldt helt til dørs, og uden på noget tidspunkt at blive moraliserende eller en overdreven gang eksposition.

Det er en meget delikat line, historien skal balancere på,det klarer den dog rigtig fint hele vejen igennem. Her er ikke tale om det næste store Shakespeare værk, men i forhold til mange andre spil i genren, er den bestemt ikke dårlig. En ting spillet gør rigtig godt er sidemissionerne, langt de fleste har en lille historie bygget på og hænger sammen med de ting man bliver bedt om at gøre, så selv om de stadig kan reduceres ned til saml x af dette eller slå y ihjel, så har man gjort en indsats for at give historierne omkring dem en vis substans, og det gør det straks mere spiseligt.

Alt i alt er indpakningen helt fin i Ni No Kuni 2, men hvad så med maskineriet? Hvad med gameplay? 1´eren havde et forfærdeligt gameplay. Kampsystemet var mere eller mindre alt man kunne bruge tiden på og det var rædselsfuldt. Heldigvis er det helt ændret i Ni No Kuni 2. I stedet for et system hvor man igennem hovedpersonen sendte ordre ud til nogle små monstre, og så betragtede dem kæmpe, så er hovedpersonerne nu selv dem der svinger sværdet, dem styrer man selv. Kamp systemet er hurtigt, direkte og ganske simpelt. Man har 3 nærkampsvåben, 1 enkelt afstandsvåben og nogle skills eller spells alt efter hvem man vælger at styre.

29790427 931259497035083 3198175533573603328 o

Afstandsvåben, spells og skills bruger mana, som man genopfrisker ved at bruge sine nærkampsvåben. Derudover får man små væsner: Higgledies, som hjælper en. Disse er små væsner, der 1 til 1 ligner skovvæsnerne fra Mononoke tegnefilmen. De her små gutter render så rundt og helbreder figurerne og gør skade. Desuden vil de af til kunne aktiveres hvor de så gør forskellige ting. Nogle af dem forvandler sig til en stor kanon der skyder på monstrene, andre kan blive til en slags helikopter der skyder, som man som spiller skal styre, andre igen laver helbredende skjold etc.

De er en sjov tilføjelse og er en anden lille del af systemet, man kan dykke ned i og forbedre sig taktisk. Kampsystemet er ikke særlig indviklet men heldigvis stadig sjovt og tilbyder en del strategiske muligheder. Desværre er kampene bare alt for nemme. Selv om man går op imod fjender der er markant højere niveau end en selv, så er kampene alt for simple. Fjendernes angreb er for nemme at undgå og de slår omtrent lige så hårdt, som en 98-årig balletdanser med slidgigt i knoerne. Det store problem her, er at der kun er 1 sværhedsgrad, og dermed er der ingen mulighed for at få bare lidt udfordring. Det gør desværre, at det ellers glimrende kampsystem, slet ikke kommer til sin ret, da det er lige så effektivt bare at tampe lidt på sin kryds knap og vupti så er den kamp overstået.

Heldigvis er kampene ikke det eneste man kan foretage sig i Ni No Kuni 2.

29791193 931259493701750 8148080893597057024 o

Som tidligere nævnt drejer historien sig om en ung konge der ønsker at bygge et rige. Her får man rent faktisk lov til at bygge dette rige på kortet. Man får lov at bygge de forskellige bygninger såsom gårde, barakker og skibsværfter, og tilmed vælger man hvem af sine undersåtter der skal styre disse, hvilket igen har indflydelse på hvad og hvor hurtigt man kan udforske forskellige ting, eller hvilke råvarer og hvor mange penge riget tjener til dig. Det er faktisk spillets opgraderingssystem der er gemt ned i dette by bygnings mini spil, og det fungerer super godt. Følelsen af at eje sit eget rige bliver virkelig forstærket af, at man selv bygger bygninger osv. Desuden er det muligt at løbe rundt i sit kongerige, desværre kun på et slags over-verdenskort, hvor ens figurer bliver til små chibi figurer, dette er også det kort hvor man løber fra område til område på. Som oververden fungerer det egentlig fint, men det havde nu været fedt hvis man kunne komme helt ned på gadeniveau i sit kongedømme.

Ud over at bygge sit kongerige, skal man også drage i krig mod store bander og nationer. Måden dette sker på er ved at man styrer den unge konge (Evan) og rundt om sig har han så forskellige hær-divisioner. Disse kan være nogle med sværd, nogle med hammer, nogle med buer etc. Disse skal man så positionere rigtigt i forhold til fjendernes formationer og hver enkelt giver forskellige skills man kan aktivere, såsom luftangreb. Alt dette foregår også i førnævnte chibi stil, og her fungerer stilen rigtig godt. Det er ret simpelt og kan vel bedst beskrives som en slags pølsemandens Total War. Alle disse gameplay elementer har en ting tilfælles: de passer perfekt ind i det narrativ og den morale spillet forsøger at fortælle, og det fungerer så fremragende fordi det passer perfekt ind i historien og alt føles som en naturligt sammenhængende del af et større billede.

Ud over ovennævnte, samt sidemissionerne, er der også en slags dungeons i spillet, som er  gemt bag såkaldte drømmedøre. Disse er opdelt i forskellige niveauer der alle leder frem til en slut boss. Jo mere tid man bruger på hvert niveau, jo højere bliver sværhedsgraden. Man kan dog sænke den ved at give nogle lysende bolde, som fjenderne taber, til et idol man møder på vejen. Disse bolde kan dog også bruges til at åbne forskellige kister, der gemmer sig på de forskellige niveauer. Det ville have givet en interessant dynamik, hvis ikke det var fordi spillet er så let, at der ingen grund er til at sænke sværhedsgraden.

29695221 931259460368420 8365194269253697536 n29793738 931259447035088 5066317416334622720 n

Alt i alt er Ni No Kuni 2 dog stadig et virkelig fint rollespil, og det en umådelig stor forbedring i forhold til det første spil i serien. Heldigvis hænger de to spils historier ikke for alvor sammen, så man kan snildt springe over 1´eren og hoppe direkte ind i 2´eren.

Er man J-rpg fan, eller blot nyder et godt gammeldags eventyr, så er Ni No Kuni 2 bestemt anbefalelsesværdigt. Man skal dog affinde sig med en latterligt lav sværhedsgrad og en skammelig mangel på stemmer.

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom 
Format: Playstation 4, PC. 
Genre:
Rollespil
Udvikler: Level 5
Udgiver:
BANDAI NAMCO entertainment
Antal spillere: 1. 
Premiere: 23. marts 2018
 
plus

- Smuk Grafik.
- Mesterligt Soundtrack.
- Det er hyggeligt at bygge sit kongedømme.
- Glimrende historie.

80
minus

- Alt for lidt stemmeskuespil.
- For nemt.
- Enkelte sidemissioner er kedelige. 

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.