JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Hearthstone: The Witchwood

social share 4e04d4cbbac8229cc1f40606acb031fce4adeaa42925240a8597f361adfa06346833321548e791f43f56909eea368646e7055f525c9dc74c60409bae2857baf8Hearthstones nyeste udvidelse, The Witchwood, landede for et par uger siden og vi har nu haft mulighed for at spille, både single player og multiplayer grundigt. Indtil nu har Hearthstones udvidelser svinget meget i kvalitet, men den seneste udvidelse var blandt de stærkeste. Desværre er Witchwood ikke på samme niveau.

Lad os begynde med de positive aspekter. De daglige quests man får kræver færre sejre og kampe og gør det dermed nemmere at få samlet guld til pakker. En stor fordel hvis man spiller Hearthstone med begrænset tid. Desuden er det nu blevet muligt at dele sine decks med sine venner når man spiller mod dem. Det vil sige at selv om der er forskel på hvor stor en kortsamling man har kan man låne ved hinanden og dermed få en balanceret oplevelse. Alt sammen fantastiske tiltag som gør det langt nemmere at få nye spillere og venner introduceret til spillet.

Der er igen blevet plads til et dungeon run, akkurat som i sidste udvidelse. Desværre er vi denne gang begrænset til nogle færre klasser end sidst, men disse er dog mere unikke og hele oplevelsen føles mindre heldbetynget og mere strategisk end sidst. Selv om der var mindre denne gang, synes jeg dungeon run i The Witchwood var helt fantastisk. Jeg håber næste udvidelse tager de gode ting med fra denne omgang og blot laver et noget større dungeon run. I al fald er det en del af spillet de skal blive ved med at bygge videre på, da det pt er det der fungerer bedst i Hearthstone.

31870731 947437618750604 1820667401625141248 n

Og her kommer vi så til de negative aspekter. Ranked mode har nogle alvorlige udfordringer. De kort der er kommet i Witchwood forstærker primært de to klasser der allerede var for stærke i forvejen, nemlig Paladin og Warlock. Paladin har 2 decks der fuldstændig dominerer ranked mode, og warlocks cubelock er stadig ligeså stærk som før. Der er dog blevet plads til et par klasser mere lige under. Nemlig Quest Rogue , Tempo/Aggro Mage og Taunt druid.

Det store problem er fællesnævneren for disse decks, de er ikke særlig interaktive. Paladin, og Quest Rogue lægger et stort pres på henholdsvis boardet, og tiden. Dette tvinger alle andre decks til at gå så aggressivt til værks som muligt, hvilket igen tvinger modsvar der genererer en mur du ikke kommer igennem eller en masse boardclear.

31870731 947437618750604 1820667401625141248 n

Hver spillers tur har kun en korrekt måde at udfolde sig på, eftersom kortene giver så absurde sving i tempo. Det fratager beslutningsgrundlaget for spilleren og vi står tilbage med en, groft sagt, opgraderet gang sten-saks-papir. Kampene ender i at blive afgjort ved om den reaktionære spiller trækker det modsvar han skal bruge eller ej. Hvis ja, vinder han, hvis nej så taber han.

Hearthstone står lige nu med WItchwood på kanten til at balancen falder fuldstændig sammen. Ikke i forhold til hvilke klasser eller hvor mange decks der er brugbare, men ganske enkelt i hvorvidt gameplay ender ud i komplet plat eller krone, frem for det taktiske og strategiske puslespil vi ved det kan være og har været.

31870969 947437632083936 2075605721033998336 n

Blizzard er nødt til at gribe hårdt ind og få rettet op på denne tendens ellers vil spillere begynde at se andre steder hen for deres CCG-fix. Sidste udvidelse var dog fremragende så jeg håber og tror stadig på Blizzard.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.