JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Pokemon Let's go Eevee

46501505 214726992754099 324029693068050432 nPå det seneste har det virket som om nogle udviklere har ønsket at slå hårdt på nostalgien hos spillerne. Sidste år fik vi starcraft remastered og i år har jeg haft mulighed for at spillet World of Warcraft Classic, og Warcraft 3 reforged blev annonceret ved Blizzcon.
Noget af den samme følelse virker det til at GameFreak ønsker at fremprovokere med deres seneste titel i Pokemon serien.
LetsGo er en slags genudgivelse af det allerførste spil i Pokemon serien. Dog denne gang ikke blot med ny grafik og flere funktioner, men med store ændringer i Pokemons grundformel.
Det skal siges med det samme at LetsGo er at se som en titel udenfor hovedserien og den næste generation af de klassiske Pokemon udkommer næste år.


Ikke desto mindre så er Letsgo et fuldblods Pokemon spil og jeg står efter gennemførsel tilbage med en glædelig følelse der ikke blot er nostalgi.
At sige at afsløringen af Pokemon LetsGo blev modtaget med blandede reaktioner er en markant underdrivelse. Trailerne henviste delvist til mobiltitlen Pokemon Go og spillet virkede til at være en grov simplificering af Pokemon hovedspillene.
Dette er dog heldigvis ikke tilfældet.
Men lad os tage ændringerne hver for sig og se om de fungerer eller ej.
Den største ændring er måden pokemon agerer på i vildmarken. I de tidligere hovedtitler i serien vandrede man rundt i vildmarken, og i det høje græs, og så blev man sendt ind i tilfældige kampe med de forskellige pokemon, herefter skulle man kæmpe med dem, indtil de var tilpas svækkede hvorefter man kunne forsøge at fange dem.
Dette er ændret nu. Alle Pokemon vandrer frit omkring i vildmarken og man kan selv vælge hvem man ønsker at fange, væk er altså tilfældige kampe.
Desuden skal man nu ikke længere kæmpe med Pokemon for at svække dem, før man kan fange dem. I stedet skal man fange dem ved at lave en kaste bevægelse med sin Joycon controller eller en pokebold hvis man har investeret i en sådan. Man kan så fodre bær til dem som gør dem lettere at fange.
Interessant nok så indeholder denne ændring, både den største styrke ved LetsGo og den største svaghed.
Som nævnt så skal man svinge sin Joycon og lave en kaste bevægelse for at kaste pokebolden i spillet og forsøge at ramme den pokemon, man ønsker at fange, med den rette timing og præcision.
Dette system lider dog gevaldigt under at styringen ganske enkelt ikke virker præcist nok. Nogle gange kan selv et lille vrid med håndleddet få bolden til at flyve ad hekkenfeldt til, mens man andre gange skal vibrere armene i en fart og med en kraft som var man en afdanket bokser der kæmper for livet mod en ny ung komet.

46470023 208655253398710 2569340786126618624 nVælger man at spille spillet i håndholdt tilstand er det ikke et problem. Her skal man bevæge skærmen indtil Pokemonen er i centrum og derefter trykke A og så flyver bolden i en smuk bue lige hen hvor den skal.
Der er ganske vidst en bonus at få i det antal erfaringspoint man indtjener ved at bruge Joycon, men ikke nok til at få mig væk fra næsten udelukkende at spille i håndholdt tilstand.
Når det er sagt så er det stadig en helt sublim ændring at man er fri for tilfældige kampe.
I 2018 er der ganske enkelt ingen ide i at have tilfældige kampe i et spil. Selv klassiske titler som Dragon Quest er gået væk fra tilfældige kampe, og det er en kærkommen ændring i Pokemon LetsGo.
Især grundet den kærlighed der er lagt i den nye måde at betragte de her Pokemon på, i stedet for at de før blot poppede ind i tilfældige kampe, så ser vi dem nu i den frie verden, og hver Pokemon har sit eget unikke bevægelsesmønster, hvilket giver hele verden en langt større følelse af liv og hver Pokemon får en større charme af det.
Desuden er det rart at man kan fokusere på at fange Pokemon frem for at skulle være angst for at have nok liv i sine pokemon, og dermed nogle gange føle sig tvunget til at bruge en repel (og dermed undgå alle pokemon i en periode) eller i hvert fald skulle skynde sig ud af huler og lignede fordi ens pokemon ikke kunne klare flere kampe.
Nu kan man frit udforske hver lille krog og virkelig nyde den farverige verden der udgør LetsGo.
Det har i længere tid været en fast del at man kunne få stærkere pokemon hvis man fanger den samme type flere gange i træk. Dette er der lagt endnu mere fokus på i LetsGo og kommer man op på en stor combo af samme type så øger man chancerne for at få en særdeles stærk udgave af denne pokemon, samt såkaldte shiny udgaver og man øger endog chancen for at møde sjældne pokemon.
Dette havde været uendeligt trættende hvis man partout skulle kæmpe med hver Pokemon man ville fange, men ændringerne her føles det sjovt og jeg nød at løbe rundt og jagte den samme type pokemon i flere timer, blot for lige at se om man ikke kunne få en perfekt udgave.
Samtidig får man også erfaringspoint til sine pokemon når man fanger pokemon, og også her stiger mængden af erfaringspoint i takt med at man bygger større og større komboer.

46480618 2091244281093298 6526727977693085696 nFørste gang jeg oplevede denne ændring frygtede jeg lidt at man så ikke fik lov at kæmpe ret meget med sine pokemon, men det er heldigvis ikke tilfældet. I stedet for at kæmpe mod tilfældige pokemon i tilfældige kampe, så er mængden af trænere rundt om i verden blevet forøget markant, og man får rigelig med mulighed for at bruge sine Pokemon i kamp. Og netop træner kampe er præcis de kampe jeg elsker ved Pokemon.
Et lille ankepunkt er dog at sværhedsgraden i historiedelen er latterligt lav. Jeg mødte ingen reel modstand under selve hovedhistorien, men heldigvis er der særlige udfordringer efter historien er gennemført man kan give sig i kast med, og de kræver man er godt forberedt og yder en gedigen modstand til spilleren.
Det skal nævnes at Pokemon antallet er nede på de oprindelige 151 og at der er fjernet nogle af de forskellige evner der er tilføjet i senere titler.
Personligt synes jeg det er fint, da det er autentisk til det oprindelige første Pokemon spil, og mange af de evner der er blevet fjernet, for mig, føltes mere som fyld en nødvendighed. Der er stadig et utal af forskellige evner at lære og rig mulighed for at fordybe sig i udviklingen og træningen af sine Pokemon.
Historien er også i store dele autentisk til det oprindelige spil og det fungerer upåklageligt.
Jeg må blankt erkende at jeg her blev ramt lige i nostalgikulen. Som barn elskede jeg Pokemon tegnefilmserien og elskede spillene på de forskellige håndholdte konsoller.

46486395 334092823989767 6167077470844485632 nDet dejlige ved at få lov at genopleve store dele af historien fra første spil og fra de første tegnefilm, er de mange kendte ansigter der er med i LetsGo. Det er Jesse og James fra Team Rocket vi får lov at kæmpe imod og andre kendinge som Brock og Misty er også til stede.
Ærlig talt blev jeg lidt rørstrømsk og følte mig hensat til min barndom ved disse gensyn, og det er en fin bedrift fra GameFreaks side at kunne fremprovokere disse følelser i spilleren.
I det hele taget er det en fornøjelse at opleve Pokemon verden i en charmerende og farverig HD-udgave på Switch.
Selv om det grafisk ikke kan følge med titler som Xenoblade Chronicles 2 eller Zelda Breath of the Wild så er det stadig med afstand det flotteste Pokemon spil til dato, og farver og figurer er der lagt meget kærlighed i. Mine største ankepunkter er skyggerne som godt kan blive en anelse, kantede at kigge på når der bliver zoomet ind på dem i historiesekvenser, samt øjnene som nogle gange er en anelse stirrende og livløse.
Samtidig har man valgt at fjerne nat delen fra spillet. Ganske vidst var nat ikke en del af det oprindelige spil, ej heller var tid et element i genudgivelserne LeafGreen og Firered, men jeg synes godt man kunne have haft nat med i LetsGo. Det behøvede ikke have nogen mekanisk indvirkning på spillet, men fra et æstetisk synspunkt havde det gjort verdenen mere troværdig hvis der var en dag og nat cyklus.
Det ødelægger dog ikke helhedsindtrykket og Pokemon Letsgo er en rigtig pæn titel.
Lyden er dog en skuffelse på flere punkter. Musikken er formidabel, men her slutter festen også. Der er intet stemmeskuespil, eller det vil sige Professor Oak taler faktisk lige når man påbegynder spillet og skal designe sin figur, men derefter er der total stilhed og udelukkede skrevet tekst hver gang figurer taler sammen.

46498122 201435124082206 4364905057389379584 nDet virker særdeles larmende, i hvert fald i mellemsekvenser hvor der ofte er zoomet ind på personernes ansigter mens de ”taler” sammen.
Stemmeskuespil, i det mindste i mellemsekvenserne, var et must og manglen derpå er en alvorlig mangel.
Samtidig er en stor del af lydeffekterne taget direkte fra gameboy udgaven. Jeg er klar over det skal spille på nostalgien, men det er den forkerte måde at gøre det på. Jeg blev ikke glad for de lyde men blot frustreret over det særdeles rodede lydbillede der opstod derved.
Pikachu og Eeevee (de to hovedpokemon, og den første pokemon man får alt efter valgt version) siger deres eget navn i klar og tydelig lyd, mens alle andre pokemon har forskellige skrig og skrål, der igen lyder som noget fra en gameboy højtaler. En ommer GameFreak.
Helhedsindtykket af LetsGo er dog særdeles positivt. Jeg håber oprigtigt det er sidste gang vi har set tilfældige kampe i et pokemon spil, og det ville personligt passe mig fint at kampe udelukkende var trænerkampe i fremtiden.
Der er mange rigtig fine elementer man kan tage med fra LetsGo og føre ind i den næste hovedtitel i serien, som udkommer næste år.
Indtil da vil jeg varmt anbefale Pokemon LetsGo til enhver Pokemon fan, og som en lille sidenote så er det også et rigtig godt spil at nyde sammen med sine børn, da sværhedsgraden som nævnt er lavere og man har mulighed for at arbejde sammen på den samme switch konsol.
Min 4årige datter har i hvert fald nyt at hjælpe far med at fange de søde Pokemon, og hendes far nyder den fine udfordring der er at finde efter historien er fuldført.

Pokemon Letsgo Eevee
Format: Nintendo Switch
Genre: RPG.
Udvikler: Game Freak
Udgiver:
Nintendo
Antal spillere: Single & Multi
Premiere: 16. novbember 2018
plus

- Et charmerende gensyn med Pokemons begyndelse
- Fjernelsen af tilfældige kampe er et stort plus
- Musikken er skøn
- Spillet egner sig godt til familier med børn
- Farverig og levende verden

75
minus

- Grafikken halter lidt
- Intet stemmeskuespil
- Styringen i docket modus er elendig
- Sværhedsgraden er for lav

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.