JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Mutant Year Zero: Road to Eden

MYZ Art heroFree League Publishing udgav tilbage i 2016 et pen and paper rollespil kaldet Mutant Year Zero udviklet af Modiphius entertainment. Spillet placerer dig i Arken. En stor by sammensat af en række bygninger ovenpå hinanden, hvori den sidste flig af civilisation er samlet. Alle der lever her, er muterede overlevende efter en store krise, kaldet den røde plage. Udenfor Arken er The Zone. Dette er ødemarken og her lever også muterede mennesker, men disse er drevet til blodigt vanvid og tilbeder såkaldte Ancients. Arkens overlevelse er afhængig af, at specielt stærke mutanter kaldet Stalkers, drager ud i The Zone for at samle proviant og materialer, til at vedligeholde byen og våbnene. Du er sådan en Stalker. Nu i 2018 har The Bearded Ladies Consulting så udviklet pc og konsolspils udgaven af Mutant Year Zero, med tilnavnet Road to Eden.

 I stedet for selv at kreere din mutant, som i pen and paper rollespillet, sættes du her til at styre Boremin og Dux, henholdsvis et antropomorft vildsvin og en and. Disse to er stalkere og du følger dem ud i The Zone på jagt efter Arkens alt-mulig-mand som er forsvundet. Samtidig hører de rygter om Eden, som skulle være det sidste sted på jorden hvor mennesker kan leve frit, og jorden ikke er ramt af radioaktiv stråling. Lyder det her som basishistorien for omkring 90% af alle postapokalyptiske spil? Jamen det er det også. Historien er fuldkomment banal, slutningen er elendig og det eneste lidt finurlige er at menneskene udvikler dyre mutationer. Ud over det så er plottet umådelig simpelt.

48356757 315181489091095 3833950965350793216 n

Men Dux og Boremin er ganske sjove karakterer og flere af de stalkere de møder gennem historien, og som bliver en del af holdet, er også helt okay, uden dog at have den store karakter dybde. Dialogerne rangerer fra, i bedste fald, kedelige til, i værste fald, tå krummende klichebomber. Det hjælper naturligvis heller ikke at stemmeskuespillet til tider er meget overspillet. Man kan konstant mærke at skuespillerne forsøger at projektere en hård-hund-attitude ud gennem dialogleveringen, men det lander fuldkommen fladt og bliver desværre næsten sørgeligt dumt. Resten af lydbilledet er ikke meget bedre. Soundtracket er så ligegyldigt, at jeg ikke kan erindre en eneste melodi og lydeffekterne er helt skæve. Våben lyder som om man har knaldet en pose rundstykker i luften ved siden af mikrofonen, og generelt virker alle lydeffekter unaturlige og fabrikerede. Et plus er dog, at selve lydene der skal skabe en dyster stemning, fungerer rigtig fint, og her har man holdt en fin balance, så der faktisk kommer en følelse af ensomhed og mismod mens man vandrer rundt i The Zone. Og netop her kommer vi til spillets styrker.

Det at vandre rundt i zonen og opdage små breve, eller finde resterne af andre der har prøvet at overleve, eller den verden der engang var. er fedt. Der er kælet meget for detaljerne i hvert et memento man finder. og alle områder man kommer gennem. Grafisk er det også ganske fint. Dux og Boremin er detaljerede og hver person man møder i spillet, har sig eget unikke udseende. Jeg undrer mig dog lidt over hvorfor de antropomorfe mutanter, virker en smule mere detaljerede, end de mere menneskelignende af slagsen. Lyskilder, græs, huse osv. er også fint detaljerede, og man har valgt at lægge lidt tykke og karikerede kanter på alt, hvilket giver det et tegneserieagtigt look, uden at det bliver cell-shading. Som eneste reelle minus vil jeg nævne fjenderne, som for en stor del er direkte grimme at se på. Ikke skræmmende, men bare udetaljerede og nærmest forvaskede. Til gengæld er det en sand fornøjelse at kæmpe mod disse fjender.

48371193 623969994688811 5971203408546234368 n

Kampsystemet er et taktisk turbaseret system, ala X-com og Mario og Rabbids Kingdom Battle, komplet med procent chance for at ramme fjenden, helt og delvis dække osv. Der er dog en stor forskel på de førnævnte spil og så Mutant Year Zero i måden man tilgår kampen. Fælles for de andre spil i genren er, at når fjender mødes så løber dine folk og fjenderne på plads på foruddefinerede pladser og så begynder slaget, men i Mutant Year Zero kan man slukke for figurernes lygte og så snige sig ind på fjenderne, og endog, hvis man gør det stille nok, eliminere fjenderne en ad gangen lydløst. De bedste innovationer er den slags, hvor man bagefter ikke kan forstå, at det ikke for længst er blevet opfundet, og denne er i sandhed en sådan.  At snige sig ind på fjenderne, og for alvor give sig selv en taktisk fordel, virker som en helt naturlig del af dette kampsystem, og jeg er overbevist om det vil være standarden i genren fremover.  En anden ting der gør kampsystemet sjovt, er de mutationer og våbenmodifikationer man kan få.

48391374 356198621626338 2121332764660727808 n

Når figurerne stiger i rang, kan man låse op for nye mutationer, som blandt andet giver Dux mulighed for at flyve, og dermed åbner for nye taktiske tilgange til kampene. Våben kan også opgraderes og modificeres med alskens dele man finder rundt om i The Zone, og disse kan tilføje ildskade o. Lign. til ens arsenal.

De her ting alene kunne have reddet Mutant Year Zero for mig, hvis ikke det var fordi at mængden af nye mutationer er yderst begrænset. Det træ man kan udvikle sin figur i, er meget snævert og langt de fleste mutationer tilføjer kun + x skade, liv eller bevægelse. Der er, med andre ord, langt mellem snapsene og hver figur er låst i sit træ, hvori der tilmed reelt ikke er noget valg. Du kan altså ikke designe din figur som du vil, men er tvunget til at udnytte den opbygning, som udvikleren mener de give figurer skal have.

48367276 588469961575828 4611670182882967552 n

Den her sidste del opsummerer meget godt min generelle oplevelse med Mutant Year Zero: Road to Eden. En del rigtig interessante ideer, som dog aldrig for alvor bliver fulgt helt til dørs. Basis for noget rigtig godt er der ellers, med et godt kampsystem og den fine historiefortælling gennem omgivelserne, men på stort set alle andre områder, føles denne udgivelse decideret ufærdig.

Mutant Year Zero: Road to Eden
Format: Playstation 4, Xbox One og PC.
Genre: Tur-baseret strategi.
Udvikler: The Bearded ladies
Udgiver:
Funcom
Antal spillere: Singleplayer
Premiere: 4. December 2018
plus

- Spændende fornyelse af det turbaserede taktiske kampsystem.
- Udforskning af omgivelserne føles givende.

65
minus

- Mutationerne er et interessant koncept, der er bare alt for lidt af det.
- Lydbilledet er i bedste fald ligegyldigt.
- Historien er ligegyldig.
- Spillet føles som et tidlig-adgangs-spil mere end en færdig udgivelse.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.