JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Spyro Reignited Trilogy

img 1595Rekonstruktion af kunstværker er et af de mest krævende håndværk i verden. Den mindste afvigelse og et kunstværk kan være ødelagt for kommende generationer. Hvorvidt spil er kunst, er ikke en diskussion vi har tid eller mulighed for at have her, men ikke desto mindre så gælder de samme principper. Hvis man ønsker at genskabe et spil, og fange den oprindelige magi, er kompetence og forståelse for originalen bydende nødvendig. Er det lykkedes for Toys for Bob at genskabe Magien fra de originale Spyro spil, eller har de fejlet som en kunst konservator der taber sin urinpotte ned over Mona Lisa?

 

Svaret ligger heldigvis tættest på første scenarie. Spyro reignited Trilogy er et remake (ikke en remaster) af følgende tre spyro spil: Spyro the Dragon, Spyro 2: Ripto’s Rage og Spyro: Year of the Dragon. Et remake, kontra en remaster, er en komplet genskabning fra bunden, uden brug af den originale kode. Det er selvsagt et noget større projekt, men giver også større muligheder sammen med de større udfordringer. Det første der springer i øjnene når man tænder for Spyro Reignited Trilogy, er hvor forbandet smukt det er. Jeg var blæst væk af billedsiden. Vi taler om et remake af en playstation 1 klassiker der nu er det, med afstand, flotteste platformspil på Playstation 4. Græsset vejrer flot i vinden, hvert et landskab er unikt og fuld af detaljer og hver en karakter i spillet har fået skruet detalje og charmegraden op til 100!

Eftersom de originale spil var på PS1 var detaljegraden i områderne i originalen yderst begrænsede, men Toy’s for Bob har fyldt distance og landskab med detaljer der ikke bare gør spillet smukt, men samtidig også er tro mod originalens stemning. Desværre er der en pris for de smukke billeder. Spillet er plaget af konstant framepacing. Hele tiden er der små fald i frameraten der akkurat er nok til at det er mærkbart og har indflydelse på oplevelsen.

Blander man det sammen med et kamera der er mildest talt horribelt, så har man et alvorligt problem i et platformspil.

50085436 1218617761623888 505986884506222592 nNetop platformgenren har brug for præcis styring og at input fra controller udføres til perfektion af protagonisten på skærmen. Dette er selvsagt ikke muligt når der er drop i framerate og problematisk kameraføring. Heldigvis er Spyro ikke særligt udfordrende så det er muligt at gennemføre alle tre spil, selv med framerate problemer, men det føles bare aldrig helt perfekt at styre Spyro hvilket er en skam. Hvis du studser over at jeg ikke kritiserer den manglende udfordring, så skyldes det at det er fint i takt med originalen. Spyro har aldrig været et spil der skulle udfordre de mest hårdføre platforms eksperter, men i stedet en blid indføring i genren for de lidt mindre iblandt os.

Humoren er også i den mere barnlige ende af skalaen, men den er leveret med så fremragende stemmeskuespil (både i den danske og engelske udgave) og oceaner af charme, at man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. Det er værd at nævne her at en del af stemmerne i den danske udgave er indtalt af den eminente Lars Thiesgaard, hvilket naturligvis trækker det overordnede indtryk langt op. Historien i første spil er yderst banal og figur galleriet bliver ikke for alvor udforsket heri, men i anden og tredje titel er det langt mere interessant, og jeg nød de mange sjove figurer der gik igen, og hvor unikke de var i personlighed.

Igen er her ikke tale om nogen store plottwist og for voksne er der ikke de store lårklaskere. Det er først og fremmest et spil til børn, og der sidder det lige i skabet. Min 3-årige datter forelskede sig i hvert fald hovedkulds i Spyro. Jeg er dog nødt til at kritisere den manglende forandring i struktur mellem de tre spil.

I første spil skal Spyro ud og finde drager, i andet spil skal spyro ud og finde krystaller og i tredje skal han så ud og finde drage æg.
Selv om lokationerne og fjenderne er varierede, så bliver det meget ensformigt i længden, og når man så samtidig gang på gang skal kæmpe med framepacing og et rædderligt kamera, ja så er det svært at finde gejsten til konstant at vende tilbage.

50297057 400704027404487 669433402553794560 nDet er lidt en skam at man laver så umådelig smukt et spil og så lidt taber det hele på gulvet ved at det ikke føles godt at spille. Originalen udmærkede sig netop ved sit flydende spil, og hvor dejlig Spyro var at styre, så det er for mig en graverende fejl at et remake føles så forkert i aktion. Et andet problem ved dette er også at det hurtigt bliver frustrerende for målgruppen at spille. Det er meningen de her spil skal bringe børn ind i et af platform spillenes smukke verdener, men når de ikke rigtig kan få deres kære drage på skærmen til at gøre som de gerne vil have, så ødelægger det tydeligt deres lyst.

Alt i alt er Spyro Reignited Trilogy en meget blandet oplevelse. Både hvad angår lyd og billede er det en sand perle, men gameplay halter gevaldigt grundet problemer med ydeevne og kamera. Disse er ting har man dog før set blive repareret med en patch før, og jeg håber dette vil være tilfældet her. Den monotone spilmæssige løkke der går gennem de tre spils missioner, er dog et levn fra originalerne og langt sværere at slippe væk fra.

50625332 2115100258801346 3126091851904319488 nHvis man er inkaneret fan af originalen og gerne vil se dem i fabelagtig flot ny udgave, kan man slå til og købe Spyro Reignited Trilogy, man får meget spil for pengene, men ønsker man sig en rigtig skarp platformer hvor præcision er vigtig for dig, vil jeg foreslå man venter på en eventuel patch.

Spyro Reignited Trilogy
Format: Nintendo Switch, Playstation 4, Xbox One og PC.
Genre: Action Adventure, platformspil.
Udvikler: Toys For Bob
Udgiver:
Activision
Antal spillere: 1
Premiere: 13. November 2018
plus

- Vanvittig Smuk Grafik.
- Lækker lydside.
- Oser af charme og barnlig humor.
- Historierne i anden og tredje spil er udmærkede.

65
minus

- Næsten Konstant framepacing.                                                                 
- Horribelt kamera.
- Gameplay "løkken" bliver hurtigt for ensformigt,

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.