JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Just cause 4

imageEksplosioner, vilde våben og et helt absurd forhold til tyngdekraften, er blot nogle af de ting Rico Rodriguez kaster sig ud i, i Just Cause 4. Det overnævnte foregår i det opdigtede land Solís, hvis befolkning bliver undertrykket af en organisation ved navn The Black Hand, ledet af Oscar Espinosa. The Black Hand har overtaget en vejrkontrols teknologi der først blev udviklet af Miguel Rodriguez – Ricos far. Befolkningen gør dog først modstand da Rico træder ind i billedet, ved at forme The Order Of Chaos.

Det hele starter med at vores kære overlegne helt lider et nederlag, da han insisterer på at indtage hele Espinosas svært bevæbnede vejrkontrol-base helt alene. Hvilket tvinger Rico til at arbejde sammen med andre. Dette er en dejlig twist på den ellers en-mands hær agtige fremgangs måde spillet har. Det hele falder dog til jorden igen, da Rico kommer til sig selv og er på benene igen, hvorefter vi er i fuld gang med på egen hånd at nedlægge The Black Hand. Der er dog nogle missioner hvor du får lidt ”hjælp” af medlemmer af den nyopstartede modstandsgruppe. Just cause har efter min mening heller aldrig været stærk på historiedelen. Hvor er det så spillet virkelig får lov at skille sig ud? På den uendelige mængde af kaos! Fra at springe den mindste lille gasbeholder til broer eller lignende i luften, til at ødelægge det for The Black Hand. Det er sådan set kun din fantasi der sætter grænser for hvad du kan udrette.

just cause 4 Noget andet Just Cause 4 bringer med sig, er en opgradering af Ricos ”grapple gun”, dette stykke lejetøj er blot blevet endnu sjovere at lege med. De har for det første gjort det muligt at have 10 aktive tøjrer på en gang nu. For det andet har vi nu fået muligheden for at lave balloner, og de velkendte boostere er vendt tilbage fra Just Cause 3. Ballonerne giver næsten sig selv, jo større ting jo flere balloner – det kan give nogle sjove øjeblikke! Boostere kan du påsætte genstande ved hjælp af ”grapple gun” i modsætning til før, hvor man skulle være ved siden af genstanden du ville placere den på. Det hele kan tilpasses fra en "load out menu", hvor du kan vælge hvilke af disse værktøjer du vil bruge, og hvilken styrke (Let, mellem eller stærk) balloner og boostere skal have.

En af de største nyheder i Just Cause 4, tager udgangspunkt i den førnævnte vejrkontrol teknik. The Black Hands vejrsystem kan styre vejret til deres fordel, ved for eksempel at aflåse dele af landet med en kæmpe permanent tornado, eller en storm med store lyn man skal undgå. Da jeg først hørte dette tænkte jeg det kunne give nogle sjove øjeblikke, men for det meste handlede det egentlig bare om at være nær nogle lyn afleder for at undgå selve lynet.

maxresdefaultMissionerne er desværre meget ensformige. For det meste drejer det sig om eskortere medlemmer fra modstandsgruppen. Dette fungerede ganske fint de første par gange, men eftersom dette er formlen for langt størstedelen af missioner, bliver det hurtigt noget tørt. Den måde man bekæmper The Black Hand foregår ved at man optjener nogle kaos point, samler trupper og indsætter dem for at overtage dele af spilverden, man rykker hele tiden sin frontlinje. Der er visse unikke sidemissioner der skiller sig ud fra resten, for eksempel en filmproducent der vil have hjælp, så hun kan give The Black Hand igen på hendes måde. Som nævnt før er det dog stadig kedeligt, at missionen er stort set den samme, uanset om du er i den ene del af verden eller den andet, det er kun faciliteten der er anderledes fra sted til sted. Styringen i spillet er efter min smag lidt tung og ikke så responsiv som man kunne ønske, især når man er i køretøjer. Det skal dog siges af mængden af køretøjer, både og fly er stor og der er noget for enhver smag.

En anden ting jeg lige vil komme ind på, er noget mange fans godt kunne lide i Just Cause 3, som er vendt tilbage i endnu større grad her i 4’ren – ”Supply drops”, før kendt som ”Rebel drops”. Dette giver dig mulighed for at tilkalde en pilot lige meget hvor du er i verden, og denne pilot kan så aflevere køretøjer, våben og lignende lige ved dine fødder. Det er lidt ligesom de snyderkoder man kender fra GTA titlerne, bare her går der et stykke tid før du kan bestille den næste container med godter.

x1080 9h5Jeg har læst om en del der har haft problemer med PC-versionen af spillet, hvor spillet crasher eller lignende. Jeg har ikke selv haft noget af den slags. Jeg syntes dog ikke at spillet kørte så flydende som det burde, men det var ikke noget der ødelagde oplevelsen for mig. Alt i alt vil jeg sige spillet er ganske sjovt at spille, når man bare løber rundt og laver noget kaos, sætter balloner på diverse ting og ser disse flyve op mod himlen. Den nye ”grapple gun” og de ting den bringer er sjovt at lege med, det ville bare være fedt med nogle missioner der var lidt mere variation i.

Just cause 4
Format: Playstation 4, Xbox One og PC.
Genre: Action Adventure, Open World
Udvikler: Avalanche Studios
Udgiver:
Square Enix CO., Ltd.
Antal spillere: 1
Premiere: 4. December 2018
plus

- Masser af kaos.
- Sjovt at lege med de forskellige gadgets.
- Stor variation i køretøjer.

60
minus

- Kedelige og ensformige missioner.                                                                                 
- Intetsigende hostorie.

 

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.