JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Resident Evil 2 Remake

10596 Resident Evil 2 MAIN 8bd79736ec3d249e9007668fe2ffd5b7Tilbage i 1998 købte jeg et meget specielt spil til min Playstation 1, et horror spil som var efterfølgeren til et spil jeg havde set min storebror spille. Resident Evil 2 hed spillet, jeg var lige flyttet fra Danmark til Færøerne og havde ikke noget fast arbejde så jeg smækkede spillet i min konsol uden de helt store forventninger, det skulle bare være et tidsfordriv. Jeg havde aldrig regnet med at spillet skulle være nogen speciel oplevelse, men til min store overraskelse så faldt jeg pladask for spillet. Det var en vild omgang Survival Horror med fed historie og endnu federe gameplay. Nu 21 år senere er et Remake af spillet udkommet, og jeg har testet Playstation 4 udgaven af spillet.

Allerede i 1998 imponerede Resident Evil 2 mig med fremragende grafik og fed lyd, men mest af alt imponerede de forskellige spilscenarier mig, man kunne gennemspille spillet flere gange. Ja faktisk skulle man gennemføre spillet 4 gange, for at få hele historien og alle ekstra tingene med. Jeg mindes tydeligt alle mine gennemspilninger af spillet tilbage i 1998, der var bare et eller andet helt specielt over spillet som satte sig på min nethinde.
Resident Evil 2 Remake er en genudgivelse som benytter sig af RE Engine, den grafik motor som også er brugt i Resident Evil 7, hvilket betyder at de gamle statiske baggrunde er skiftet ud med en hel ny 3D grafik. Nu kan du frit styre din spilfigur rundt i Raccoon City, uden at skulle gå fra skærm til skærm og åbne døre, som faktisk bare var skjulte load-sekvenser, du har fuld frihed. Min første tanke var at en del af den klaustrofibiske horror fra det originale spil ville forsvinde, da jeg hørte om dette, men jeg tog heldigvis fejl, spillet er stadigvæk lige så skræmmende og nervepirrende.

Resident Evil 2 fortæller historien om Leon Kennedy, en politibetjent som skal begynde nyt job hos politiet i Raccoon city, og historien om Clarie Redfield der leder efter sin forsvundne bror. Du vælger selv hvilken figur du spiller spillet med, begge historier foregår i Raccoon City, en by hvor (næsten) alle indbyggere er inficerede med en virus der får mennesker til at blive zombier, der er dog forskel i historierne og de forskellige puzzles man skal løse. Leon starter sin historie på politi stationen, mens Claire starter sin i nogle gyder midt i byen. Indimellem vil begge historier flettes sammen, hvilket gør at man ser de forskellige hændelser fra 2 forskellige synsvinkler. Har man gennemført spillet med en person, så kan man fortsætte spillet med den anden spilfigur, her får man historien fra den andens synsvinkel, man får på den måde lukket nogle plot-huller i historien, og får forståelse for nogle af de hændelser man ikke forstod i første gennemspilning. I den originale udgave fra 1998 havde nogle af de valg man traf i første gennemspilning, indflydelse på den næste gennemspilning, f.eks. ville nogle genstande være væk og nogle døre være oplåst. Dette er ikke tilfældet i Remake, her behøver man ikke tænke på de valg man træffer første gang, alt er samme sted i næste gennemspilning og intet forsvinder.

Resident Evil 2 REmake How to Get Rid of ItemsJeg har som sagt spillet det originale spil flere gange, så jeg kender placeringen af modstanderne, løsningen til de fleste puzzles og meget mere. Det hjalp mig dog ikke helt i det nye Remake, fordi de smarte programmører hos Capcom har valgt at lave meget om. Puzzles og modstandere er ændret, der er helt nye passager i spillet, og der er en del andre små ændringer som faktisk forandrer spillet. Jeg er dog helt vild med det, det føles virkelig som om jeg spiller et helt nyt spil, der dog bibeholder de mest fundamentale ting som formede det oprindelige spil. Remake er simpelthen et fantastisk spil, jeg sad tilbage med næsten samme følelse som jeg havde i 1998, jeg var blæst bagover. Det her spil er et godt eksempel på hvad alle udviklere burde stræbe efter når de genudgiver spil, lidt for ofte har jeg spillet Remaster-udgaver af spil som mildest talt er middelmådige. Det her Remake er perfekt på alle områder, jeg kan ikke sætte fingeren på noget som helst her, jeg elsker hele pakken.

Selvom det her remake ændrer drastigt på måden hvorpå du spiller spillet, så føles det stadigvæk som det originale spil. Du render rundt og undersøger rum, skyder zombier (og andre monstre senere), løser puzzles og åbner døre. De fleste puzzles er meget simple, hvor man skal samle nogle genstande for at åbne en dør eller ny passage, andre kræver at du trykker de rette knapper eller løser en kode for at åbne en lås, de bliver heldigvis aldrig så svære at man får lyst til at google sig til løsningen. Bruger man lidt tid, og en smule fornuft, så findes løsningen ofte i et andet rum i form af en genstand man havde overset. En ting udviklerne ikke har ændret er inventar-styringen, man kan ikke samle mere end et bestemt antal genstande op, så man skal ofte overveje om det er værd at slæbe rundt på en blå plante eller en anden genstand som kan opgraderes. Man kan dog finde flere tasker som forøger ens inventar plads, men for en samler som mig så er der aldrig nok plads. Den begrænsning er dog en del af den horror man oplever i spillet, faktisk er man hele tiden nervøs for at man løber tør for plads, og ikke kan samle en vigtig genstand op.

Resident Evil 2 Remake How to get your knife back 1I 1998 udgaven af spillet kunne man kun gemme sit spil ved skrivemaskiner, det samme gør sig gældende ved den her udgave, dog kun på de højeste sværhedsgrader. Ved de lave sværhedsgrader er der en Auto-Save funktion, og man behøver heller ikke samle farvepatroner til skrivemaskinerne, man kan faktisk gemme så ofte som man ønsker.  

Grafisk og lydmæssigt bliver vi forkælet, RE Engine fungerer perfekt og puster nyt liv i Raccoon City, det er en fantastisk oplevelse at bevæge sig igennem de smukke (men meget dystre) omgivelser, selvom jeg har været her mange gange før, så virker den her grafiske opgradering som et helt nyt besøg. Modstandere og NPC figurer er detaljerede og smukt animeret, og så er spillet hyper-voldeligt, kropsdele og andet flyver lystigt rundt i rummene når man skyder Zombierne, og man ser flere gange NPC figurer som lider en MEGET blodig død.
Remake skal helst nydes med et godt lydanlæg, hvis ikke man har det, så vil jeg klart anbefale at spille med et godt headset, fordi en del af uhyggen ved spillet er tæt knyttet til den flotte lydside. Gulve som knirker, zombier der stønner, hunde som larmer i baggrunden og meget andet bidrager til, at du sidder med flossede nerver når du spiller Resident Evil 2 Remake. Stemmeskuespillerne gør også et godt arbejde, nu føler man at personerne i spillet gider være der, ikke som i de gamle Resident Evil spil, hvor man følte at spilfigurerne var ved at kede sig ihjel når de førte en samtale.

Resident Evil 2 Remake Where to Use the Car KeyResident Evil 2 Remake er for mig personligt et meget glædeligt gensyn med et af mine favoritspil, spillet er på mange måder en stor forbedring over det originale spil, samtidigt føles det som om man stadig spiller det samme spil som i 1998. 2019 starter ud med en klar deltager i årets spil kategorien, der skal noget helt specielt til for at slå det her spil på min liste.  

Resident Evil 2 Remake
Format: Playstation 4, Xbox One og PC.
Genre: Horror action spil.
Udvikler: Capcom
Udgiver:
Capcom
Antal spillere: 1
Premiere: 25. Januar 2019
plus

- Et fantastisk remake af et allerede fantastisk spil.                                  
- Selvom der er masser af forandringer, glemmerer udviklerne ikke spillets rødder.
- Smuk Grafik og lydside.
- Et smukt eksempel på hvordan man genskaber et spil i en ny version.                  

100hot
minus

 

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.