JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Hitman HD enhanced Collection

Hitman HD Enhanced Collection Key ArtDenne anmeldelse har to titler: Pas på hvad du ønsker dig, ikke alle ønsker skal opfyldes, og; De rosenrøde nostalgiske briller virker kun til en vis grad. Med det in mente, velkommen til Hitman HD Enhanced Collection.
Det er muligvis min egen skyld (hvilket næsten får mig til at lyde som et offer for partnervold…), men jeg skruede forventningerne i vejret. Jeg havde lige gennemspillet Hitman 2, og var klar til mere sjov med den skaldede lejemorder. Og så kommer IO Interactive ud af det blå og annoncerer en genudgivelse af det bedste Hitman-spil, Hitman Blood Money, med forbedret styring, lys og teksturer. Og så var Hitman Absolution også inkluderet. Nåhja, det tager man så med. Problemet var at jeg allerede der tænkte ”Klassisk Hitman, men lavet i den nye spilmotor!” Og disse forventninger lever ikke op til virkeligheden. Desværre levede de fornuftige forventninger heller ikke op til virkeligheden.

Hitman Blood Money var en milepæl i serien, og indtil for ganske nyligt opfattede jeg det som det bedste spil i serien. Den introducerede mange af de elementer som siden har defineret serien, blandt andet muligheden for at arrangere lejemord så de lignede ulykker. Desuden havde spillet også et par elementer som jeg elskede, men som desværre ikke er blevet beholdt. Efter hver mission blev mordet/mordene fremvist i avisformat, med vidnebeskrivelser (hvis Agent 47 var blevet undervejs) og en kort nekrolog over ofrene. Et opgraderingssystem gav dig mulighed for at forvandle 47s katalog af våben til et super optimeret arsenal, der kunne tømme banerne for liv i løbet af nul komma dut.

hitman hd collection mipumi games 2Derfor er det også lidt af en våd karklud at komme i gang med HD-udgivelsen af Blood Money. Den forbedrede styring var ikke noget jeg så noget til, men jeg har heller ikke haft mulighed for at sammenligne med PS2-versionen af spillet. Sammenlignet med de to seneste Hitman-spil, virker styringen i Blood Money gammel, træg og til tider ulogisk. (At kaste med mønter, Hitmans måde at distrahere fjender, burde virkelig være blevet ført ind i det Herrens år 2019)

Det til trods, er der en hvis glæde forbundet ved at gense nogle af Blood Moneys lokaliteter, selvom glæden fortrinsvis er ren nostalgi. A New Life, for eksempel, hvor Agent 47 skal dræbe en eks-kriminel i vidnebeskyttelse, og hvor en grill kan vise sig dødbringende (for forbryderens kone især) og hvor en smule kloroform på et par trusser kan give Agent 47 en ny forklædning. Eller den fremragende Murder of Crows-mission, hvor 47 skal dræbe tre forskellige mål under Mardi Gras, hvert mål forklædt som fugle (der minder kraftigt om Kylling fra Bamse og Kylling…)

Jeg har dog en stærk formodning om, at hvis du ikke allerede spillede Blood Money dengang det udkom, så vil det nok være en øvelse i frustration. Hvilket bringer os til Hitman Absolution, et spil jeg ikke orkede at gennemføre dengang det udkom.

maxresdefaultHvis Blood Money er seriens darling, Absolution seriens sorte får. Om IO Interactive pludselig blev bidt af en gal historiefortæller, eller om spillets udgiver i den tid, Square-Enix, ville have et mere cinematisk spil skal forblive ubesvaret, men Absolution virkede ikke som et fuldblods Hitman-spil. Bevares, det havde stadigvæk alle troperne, David Bateson som stemmen, og lejemordene, men samtidig gav spillet mere indtrykket af at være en slags Jason Bourne-simulation. Banerne er til en hvis grad mere lineære, med checkpoints og jagtsekvenser. Det virkede dengang ikke som et fuldblods Hitman, og det gør det stadig ikke i dag.

Men af de to spil, er Absolution nok det spil, der holder sig bedst. Grafisk er det tættere på dagens standard, og gameplay og styring virker ikke helt så bedaget. Og det er sjovt at se kimen til nogle af de ting som overlevede til Hitman 2016, blandt andet Instinct – Agent 47’s evne til at se fjender og særlige objekter fremhævet og gennem vægge.

Og det er måske det mest interessante ved denne samling, især hvis man allerede har spillet spillene før; at se dem side om side og hvordan deres idéer udviklede sig til nutidens Hitman. Der er nemlig ikke andet end de to spil i denne pakke, og det er egentlig synd, for det havde været rigtigt lækkert at se mere kærlighed i pakken. Det kunne have været alt fra concept art, dokumentarer eller lignende.

0 5SdanGulEdU1Ha1ZDet er sjovt at se hvor Hitman har været, især set i lyset af hvor serien er lige nu. Men for spillere der ikke har spillet spillene før, er genudgivelserne, mest Blood Money, en smule ujævne. Og for spillere der spillede spillene før, er der ikke meget nyt at hente, bortset fra lidt mere polish på grafikken. Personligt vender jeg nok tilbage til Hitman 2, der med nye missioner og udfordringer nok kommer til at bo på min harddisk i den nærmeste fremtid.

Hitman HD Enhanced Collection
Format: Playstation 4, Xbox One.
Genre: Action/eventyr. Stealth
Udvikler: IO Interactive
Antal spillere: 1
Premiere: 11. Januar 2019
plus

- Hitman er altid godt, og der er masser af udfordringer i begge spil.                    

65
minus

- Styringen er lidt uhåndterlig.
- Pakken tilbyder ikke noget nyt til tilbagevendende spillere.

 

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.