JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Brætspil anmeldelse - Wingspan

wingspanInyo California Towhee er en af mest sjældne fugle i Nordamerika. På trods af dens uanselige størrelse og en gråbrun lidt almindelig fjerdragt, så gemmer der sig en umådelig udholdenhed og styrke i denne lille fugl. Det er faktisk ikke så lidt denne lille fugl har skullet kæmpe imod. Ikke alene er arten i forvejen af begrænset udbredelse, men i det område hvor den lever har der i en lang periode været mange faktorer der har truet dens overlevelse. Store grupper husdyr der græsser, offroad kørsel samt ikke-indfødte dyrearters ankomst i dens område har denne lille art overlevet. Det er lidt på samme måde med kvindelige designere i brætspilsverdenen. De er ikke en stor flok og deres succes eller blotte tilstedeværelse trues på lige fod med denne lille fugle art. Store etablerede designere eller designhuse der æder hele markedet, forskellige former for chikane, samt generel mistro til hvorvidt ”kvinder nu kan designe spil!” er alle faktorer der spiller ind. På trods af at brætspilsverdenen i de senere år er blevet mere inkluderende så er behandlingen af kvinder deri til tider stadig direkte håbløs. Men akkurat ligesom den lille Californiske Towhee så er der heldigvis kvinder der kæmper sig frem og får deres design produceret. Et af disse design er Wingspan som vi skal se på i dag.

 

Wingspan er designet af Elisabeth Hargrave med illustrationer af Ana Maria Martinez Jaramillo, Natalia Rojas og Beth Sobel. Spillet er udgivet af Stonemaier Games der tidligere har stået for fantastiske titler som Viticulture og Scythe. I Wingspan indtager du rollen som fugleentusiast og det er din opgave hen over spillets 4 runder at tiltrække fugle og få dem til at yngle eller mere direkte at optjene så mange point som muligt. Den første ros til Wingspan skal gives for det anderledes tema. Det er forfriskende at spillet et spil der går helt uden om fantasy, science fiction eller handel i forskellige dele af verden, og i stedet præsenterer en ny og hidtil uset tematik.

Endnu bedre bliver det så når tematik og mekanismer faktisk går hånd og hånd hvilket er tilfældet her, som vi mere ind på lidt senere. Den næste ros skal gives for komponenter og illustrationer. Stonemaier games har i forvejen etableret sig som en udgiver dig altid leverer drøn lækre komponenter blandet med interessante illustrationer. Og Wingspan er bestemt ingen undtagelse. Alt fra forside, over spillerens personlige bræt til kortene er yderst smukt illustreret med umådeligt detaljere akvarelmalerier. På kortene er de smukke billeder af fugle placeret på en hvid baggrund med vigtige spilrelaterede informationer og lidt statistik omkring fuglene i virkelighedens verden placeret i bunden og rundt om.

Denne opsætning er virkelig godt sat op og sikrer at kortene på samme tid er lette at læse og vigtige informationer hurtigt kan afkodes, samtidig med at de er meget behagelige for øjnene og de smukke fuglemalerier kommer til deres ret.

Det eneste minus jeg har med kortene og delvis også regelbogen, som ellers er fremragende skrevet, er at der er en del mindre trykfejl. Normalt ville det trække en del ned i min samlede karakter, men eftersom Jamey Stegmeier (ejeren af stonemaier games) allerede har været ude og undskylde samt at give alle der er ramt af denne mulighed for at få tilsendt tilrettede kort og bøger er problemet minimalt. Generelt er komponenter af meget høj kvalitet. Hver spiller har et personligt bræt som er af meget stærk og tyk pap. På dette bræt er spilleres mulige aktioner afbilledet, samt fungerer brættet som spilleres tableau hvortil fuglekort spilles ud. Hver fugl har et eller flere foretrukne ynglepladser (søer, marker, skov) og disse er både afbilledet med ikon men samtidig er spillebrætternes baggrund opdelt så de tre områder udgør en helhed i et smukt maleri.

53968600 275134433386468 2640705193917808640 nIgen opnås samme funktion som på kortene, at man har et yderst smukt og behageligt bræt at kigge på, men samtidig gør det også aflæsning af spillet mere flydende. Ud over disse er der et stort terningetårn. Heri rulles og opbevares foderterninger. De terninger der stadig befinder sig i fuglehusets foderbakke, er tilgængelige for spillerne og de derudenfor er brugt. Reelt kunne man godt undvære dette terningehus og blot huske at holde brugte og ledige terninger adskilt på anden vis, men denne valgte løsning gør det unægtelig rigtig nemt at holde styr på, ud over den ekstra bonus at lige giver et nøk mere til indlevelsen.

Noget andet der også kunne have været undværet, men som ville forringe oplevelsen markant hvis det var tilfældet er æggene. Æg er point i selv samt udslagsgivende for en del af spillets bonus point. Derfor er det bydende nødvendigt at det er nemt at overskue hvor mange æg ens modspillere har til hver en tid. Man kunne sagtens have lavet æggene som små pap poletter, men i stedet er de lavet som små plastic æg i forskellige farver. Dette valg, samt at de er af forskellige farver og dermed ikke så nemt går i et med kortenes hvide baggrund, gør det nemt og smertefrit hele tiden at holde styr på egne og andres æggebestand.

Som du nok kan læse af ovenstående, så er der en rød tråd gennem komponenter og grafisk design i Wingspan, nemlig at der er tænkt lige dele på at forkæle spilleren med smukke detaljer og immersion samt at sikre spilkomponenterne gør aflæsning af spillets nuværende situation gnidningsløs. Ud over at der er tænkt på hvor flydende spillet skal forløbe med hjælp fra komponenterne er der også tænkt på opsætning. Med spillet følgerne en plastik bakke som kan lukkes. Låget kan bruges til at fremvise tre fuglekort der er tilgængelige for spillerne under spillet, og når spillet er slut holder denne bakke alle kort sikkert forseglet. Desuden medfølger små plastikbægre der kan lukkes. Disse bruges til at have æg og foder poletter i under spillet og holder disse på plads når spillet er pakket væk. På siden af spillets kasse er der tilmed en lille guide til hvordan man mest effektivt får alle spillets komponenter ned i kassen igen, så det er nemt at sætte op og komme i gang næste gang.

53903791 435344133874806 6721849278253236224 n

Nu sidder der måske nogen derude og tænker: ”Godt så Anders. Nu har du pralet rigeligt af komponenterne. Jeg er ligeglad med komponenter! For mig er det mekanismerne der tæller! Kan det følge med der, eller er det bare middelmådighed i en smuk pakke?!” Til jer kan jeg sige ligeud, selv om komponenterne i Wingspan er helt fænomenale, så er det mekanismerne der virkelig tager kegler. Faktisk er Wingspan så godt at jeg vil tillade mig at kalde det det bedste engine building / tableau building spil siden Race for the Galaxy. De der kender mig godt ved at Race for the Galaxy for mig personligt er et af de bedste designs til dato. (I hvert fald fra et mekanisk synspunkt. Ikonografidiskussionen tager vi en anden dag.)

Så når jeg nu siger at ikke alene er Wingspan for mig det bedste engine building game siden førnævnte Race for the Galaxy, men at det tilmed har potentialet til, for mig personligt, at overhale Race som favorit, bør det fortælle jer lidt om hvor højt jeg agter Wingspans design. For at kunne anskueliggøre hvad det er spillet gør så godt er vi nødt til at tilgå mekanismerne lidt slavisk. Lad os begynde med et overordnet overblik over spillets forløb.

Wingspan forløber over 4 runder. Hver runde afsluttes med en scoringsrunde hvor et specifikt mål for spillernes scores. Dette kan være i form af: hvilken spiller har flest æg i en bestemt type reder, hvilken spiller har flest fugle i et bestemt landskab osv. Der er to former for scoringssystem. Det ene giver et fast antal point alt efter hvilken placering spillerne får. Den anden giver et antal point alt efter hvor mange af målet man har opnået op til maksimalt fem point. Første system tvinger virkelig spillerne til at sørge for at komme med i kampen da antal point mellem placeringerne varierer meget, mens det andet scoringssystem er langt mere tilgivende og kan være en fin ide at bruge hvis man ønsker et mindre konkurrencepræget spil. Personligt foretrækker jeg den lidt hårdere scoring, da den tvinger mig til at overveje hver en aktion jeg tager nøje. Efter 4. runde scorer man point ud fra følgende kategorier: Hvordan man har klaret sig i forhold til de 4 runders mål, de point der er på hver fugl man har på sit bræt, antal æg på sine fugle og sidst men bestemt ikke mindst ud fra de bonuskort man har fået henover spillets forløb.

Vi kommer lidt mere ind på disse bonuskort senere i anmeldelsen.

53572970 1987147241592851 2924717358134067200 nUnder hver runde i spillet har hver spiller et antal aktionskuber de kan bruge. For hver runde får man en aktion mindre til næste runde. Når en spiller har taget en aktion, er det næste spillers tur, og således kører det på skift indtil alle spillere har opbrugt alle aktionskuber.

De 4 aktioner en spiller har at vælge mellem er som følger:

  1. Spil en fugl på et af de tre nedenstående landskabstyper.
  2. Tag foder fra foderterningerne (Skov)
  3. Læg æg på dine fugle (Mark)
  4. Træk nye fuglekort (Sø)

Jo flere fugle du får spillet ud på et landskab jo mere for du af at bruge den dertil associerede aktion i fremtiden. Nu hvor vi har et groft overblik over spillets forløb lad os gå mere i dybden med hvad der gør Wingspan unikt og hvordan det skiller sig ud fra den syndflod af engine building spil vi har at vælge mellem. Når man sætter spillet op, får hver spiller 5 fuglekort og 2 bonuskort på hånden. Herefter vælger de et af bonuskortene at behold og kasserer det andet. Disse bonuskort giver spilleren et overordnet mål for kampen som de scorer til sidst i spillet. Dette kan være fugle med et vingefang under et vist mål, eller antal fugle i en given landskabstype osv. Man kan få flere bonuskort i løbet af spillet men det er et godt sted allerede at lægge sin strategi ved at sammenholde de bonuskort man har fået med de 5 fugle man har i hånden. Der er dog en begrænsning: For hvert fuglekort man beholder, skal man afgive en foderpolet. Dette er et potentielt særdeles hårdt valg, for du vil både have så stort et udvalg af kort at vælge mellem som muligt men omvendt er foder den primære valuta du bruger til at betale for at få kortene ud på brættet. Valget er blot gjort endnu hårdere af at du ikke har muligheden for at Mulligan din hånd, men er tvunget til at arbejde med de kort du får tildelt fra begyndelsen.

Allerede fra begyndelsen af spillet stilles vi overfor det der for alvor skiller Wingspan ud fra konkurrenterne: viljen eller modet til at begrænse spillerne. Det er et særdeles modigt valg i engine building genren. Eftersom vi ikke rigtig har et dansk ord for engine building så lad mig forklare hvad det typisk indebærer. Her er tale om spil hvor man bruger spillets elementer til at skabe en kædereaktion eller dominoeffekt af aktioner eller hændelser der i sidste ende gerne skulle give spilleren det størst mulige pointafkast.

Meget ofte er disse spil drevet af kort, hvor man samler kort og så bruger disse til at få endnu flere kort og bygge kombinationer der afkaster mest muligt point eller skader modstanderen mest muligt eller producerer flest mulige ressourcer etc. Typisk forsøger man i disse spil at skaffe sig så mange kort som muligt eller på anden vis sikre sig at ens valgmuligheder er så store som muligt og så bygger man ellers en slags motor man så kører igen og igen til man vinder.

Wingspan er markant anderledes her. Alt er nemlig bundet sammen og tvinger dermed til valg. Når du vælger at spillet et kort fra din hånd skal du efter første kort i hver kolonne betale x antal æg. Men disse æg er også point. Men hvert fuglekort kan kun holde x antal æg, så du er nødt til at have flere fugle ud for at få flere æg ud, men de fugle koster æg. Og vælger man at gå efter at spille kort primært i æggerækken, så trækker man godt nok flere kort, men så får man ikke så mange kort i foder og ægge afdelingen og dermed får man ikke i nærheden af de ressourcer man har brug for, for at kunne spille alle de kort man har samlet. Samtidig har fuglekortene forskellige aktioner der aktiveres, enten når man har spillet et kort i den række de ligger i eller direkte fra hånden når de selv spilles. Det kan være at når du spiller dette kort, må du spille et kort mere med det samme til samme række, men det kræver så at du har ressourcer nok til begge kort, og det kræver at du bruger aktioner på at skaffe dig dem først.

Og her kommer vi til det helt store brag af et designvalg. Det antal aktioner du har bliver færre for hver runde af spillet. I første runde har du otte aktioner, herefter syv, så seks og til sidst fem. Lad os antage at du ønsker at spille en fugl der koster to typer ressourcer. Du har fokuseret på ægge rækken og har ikke fået bygget nogen fugle i foderrækken. Så nu får du altså kun 1 foderpolet når du tager den aktion. Så nu har du brugt 2 aktioner på at få skaffet foderet og så skal du bruge en aktion på at spille kortet til brættet også.

Det er altså 3 ud af dine 5 hvis du er i sidste runde af spillet.

54462567 426987751444405 62218060185993216 nMan fornemmer straks hvor stort et pres dette lægger på spilleren og deres valg, og det tvinger i den grad spillerne til at vælge aktioner korrekt, da den mindste form for spildt aktion kan og vil resultere i at man ikke når de ting man gerne vil. Som en anden Marie Kondo tvinger Elizabeth Hargrave os konstant til at skære fedtet væk og vælge fra. Nogle vil nu argumentere for at alle spil og især engine building games handler om at bruge sine aktioner og ressourcer mest effektivt, men der er en graverende forskel. Oftest er begrænsninger og tidspres op til spillerne. Race for the Galaxy som jeg nævnte før, er et godt eksempel herpå. Når du har spillet Race tilpas mange gange vil du opdage at succes i spillet handler om at benytte de ressourcer man får tildelt mest effektivt og ikke spilde tiden med at grave efter præcis de kort man tror man har brug for. Dette bliver dog kun udtalt når man har spillet tilpas meget eller hvis man som relativ nybegynder møder en erfaren og dygtig modstander.

Afslutningen i dette spil kommer først når en spiller har bygget 12 kort i sit tableau eller bunken med pointpoletter er tom. Dette afhænger altså af spillerne, og de første par gange en nybegynder taber til en erfaren vil de måske se deres nederlag som et resultat af uheldige træk af kort. Men i sidste ende er det altså din modstander eller dig selv der afgør hvor hurtigt spillet forløber og hvorvidt du bliver straffet for ”misbrugte” ture. Anderledes er det i Wingspan hvor spillet decideret har en indbygget tidsbegrænser i form af de begrænsede aktioner per tur. Uagtet hvor god du er eller din modstander vil du med det samme kunne mærke effekten af en mangelfuld udnyttelse af din tur eller dine ressourcer.

Jeg kaldte det før et modigt valg, og årsagen hertil er at dette er et spil hvor man trækker kort, hvilket naturligt medfører et vidst element af held. Men heldigvis lykkedes det, for den største del, Wingspan at komme i mål med dette design. Når man trækker fugle, har man altid 3 fugle der ligger med ansigtet opad at vælge mellem ud over bunken med ansigtet nedad. Det gør valget mere informeret, og giver mulighed for at fokusere på andre strategier fra begyndelsen og ikke være tvunget til at grave efter bestemte fugle. Samtidig hjælper måden at interagere med dine modspillere i spillet også på oplevelsen. Der er mange kort hvor man påvirker andre spillere og deres ressourcer eller antal kort på hånden. Men i modsætning til at man kan stjæle fra hinanden så kan aktioner du selv tager igangsætte andre spilleres kort og ressourcer. Dette tvinger dig naturligvis til at vurdere hvor meget du ønsker en bestemt aktion der måske også gavner din modspiller, men det føles aldrig som et angreb.

Nu er det ikke sådan at jeg har noget imod at spillere angriber hinanden i et spil. Som faste læsere ved elsker jeg wargames og spil som Magic og Hearthstone hvor hele ideen er at angribe din modstander, men i Wingspan lægger spillets design i sig selv så stringent at det ikke er nødvendig med negativ interaktion mellem spillerne oveni. Samtidig virker fravalget af negativ interaktion yderst passende i henhold til det smukke og fredelige tema om at nyde natur og fugle. Jeg har dog en lille anke med bonuskortene. De giver nemlig til dels nogle ganske høje point sving. Mit problem er ikke med at man måske ikke lige får et bonuskort fra begyndelsen der passer til ens fugle eller de fugle der er at tage, for som nævnt kan man vælge at gå en anden vej og sagtens få en stor mængde point uden overhovedet at opfylde sine bonuskort.

Mit problem er mere at man kan risikere at trække et bonuskort under spillet som lige akkurat, og dermed 100% tilfældigt, passer til den strategi man har fulgt i spillet og dermed få foræret en del point. For eksempel hvis man får førnævnte bonuskort med fugle med et hvis vingefang. Det kan hænde man tilfældigvis har fået samlet sig en del af disse fugle uden at være gået efter vingefang og dermed får foræret nogle point uden virkelig at have spillet efter det. Det skal dog nævnes at dette heldigvis er en ekstrem sjældenhed og derfor heller ikke ødelægger spillets design overordnet set.

Wingspan er et yderst stringent design, pakket ind i en overdådig og smuk indpakning. Alt i spillet virker som om det er skabt med et overordnet mål. Dette gælder også solo delen som fungerer formidabelt. Her er tale om en ny varation af det bot system vi har set i tidligere spil fra Stonemaier Games. Denne gang er det dog skåret til og gradbøjet så det passer til Wingspan. Måden det fungerer på er at man vender to bot kort ovenpå hinanden og de fortæller så hvad botten gør hver runde og hvor den lander på rundescoringerne. Det er utroligt nemt at spille med og føles dejligt flydende i brug. I et spil som Wingspan er det vigtigt at en solo bot ikke bliver for tung at danse med, og det er heldigvis ikke tilfældet. Samtidig er der flere sværhedsgrader så genspilsværdien som solo spiller er også rigtig fin. Helt generelt fungerer Wingspan upåklageligt uanset antal spillere.

Som du nok kan fornemme af ovenstående, så er jeg svært begejstret for Wingspan. På trods af at genren som Wingspan befinder sig i, i forvejen har et decideret overflødighedshorn af titler, formår Elizabeth Hargraves design at fremstå unikt. Her er truffet nogle særdeles modige valg der følges helt til dørs. Lige fra temavalg, over komponenter til spillets kerne design er der en rød tråd at spore. Alle valg i den samlede pakke virker ekstremt bevidste.

Vi får hvert år et ocean af nye Euro games og langt de fleste forsøger at tilfredsstille spilleren med en oplevelse hvor man vælter rundt i en sandkasse af mekanismer og aktioner. Det giver en her og nu oplevelse af kompleksitet og spænding men graver man lidt dybere er det ofte en tom skal uden dybde.

Elizabeth Hargrave har skabt det modsatte. Et stringent og klinisk design der først for alvor viser sin skarphed og styrke når man graver ned i hver en detalje. Wingspan er ikke bare den stærkeste titel i år indtil nu, men et af de stærkeste design indenfor Euro games de seneste 10 år.

Wingspan
Format: Brætspil
Genre: Strategi
Udvikler: Elizabeth Hargrave
Udgiver:
Stonemair Games
Antal spillere: 1-5
Spilletid:
40-70 min.
Alder:
10+
plus

- Konstante svære valg.
- Stringent og gennemført design.
- Formidable komponenter.
- Blændende smukt illustreret
- Lækkert Grafisk design.                                                                    

95
minus

- Bonuskort kan føre til pointsving.

 
 
Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.