JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

GamesCom 2012 del 4

gamescom2012 23154.nphdSå er GamesCom 2012 overstået og min hjerne har fået for mange indtryk til at jeg selv kan følge med længere.

GamesCom 2012 har for mig handlet om at lære så meget som muligt, om de spil vi stadig går og venter på i de sidste måneder af året, samt hvad vi har at glæde os til i 2013 hvis verden ikke går under inden da.

Og hvad er der så ellers sket som ikke nåede med i del 1,2 og 3?

Electronic Arts gav os en trailer af den nye Fire-team funktion i det kommende Medal Of Honor: Warfighter, som ser ud til at give dig som spiller en ekstra grund til at holde dig til din kammerat.

Med din fire-team buddy i nærheden får du ekstra points får de ting i foretager jer og nu har et konstant spawn sted nær fronten så længe han er i live, hvilket selvfølgelig gælder begge veje.

Det ser hektisk og flot ud og spillet bliver som bekendt hjulpet godt på vej af den imponerende Frostbite 2 motor.

Husk at du ved at forudbestille MoH:Warfighter limited edition samtidig får adgang til en beta af Battlefield 4 med i købet.

Nu hvor vi er ved Frostbite 2 skal det selvfølgelig også nævnes at der kom en ny trailer og en masse nye informationer om det kommende Armored Kill - DLC til Battlefield 3, hvor der samtidig er lidt info om det næste DLC kaldet Aftermath.

Metal Gear Rising: Revengeance fik sig også en ny trailer du kan kigge på.

Det bliver lidt mere over-the-top action end vi måske er vant til med Metal Gear serien, men det ser da ud til at blive underholdende nok.

Raiden er sur af en aller anden grund og det skal åbenbart gå ud over alt og alle.

Jeg skal blankt erkende at jeg glæder mig helt enormt meget til Resident Evil 6 der lander den 2. oktober i spilbutikker rundt om i verdenen.
GamesCom gav os en lang gameplay demo med Jake, hvor der er action og en dyb samtale hvor både Claire og Leon bliver nævnt.

Den Skaldede lejemorder, agent 47 er som bekendt på vej med et nyt spil i Hitman serien kaldet Hitman: Absolution.
GamesCom 2012 kunne byde på en trailer til en online mode som kaldes Contracts, der lader til at være noget anderledes, men samtidig helt enormt spændende og som nemt kan gå hen og give en masse konkurrence imellem venner.

Jeg vælger at runde af med at nævne det kommende DLC til World Of Warcraft, Mist Of Pandaria der fik sin længe ventede intro fremvist på GamesCom 2012 som Blizzard allerede havde lovet tidligere.

Det er i vanlig Blizzard stil abnormt flot, dog med en noget andet tone end man er vant til, og det får meget blandede ord med på vejen.

Der er selvfølgelig sket mere i Tyskland under messen, men jeg mener her at meget af det mest essentielle er blevet dækket.

Og ellers ville jeg jo kunne fortsætte i evigheder.

Nu vil jeg se frem til Playground i næste uge, hvor jeg igen vil bombe siden med en masse nyt i selskab med Kasper.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.