JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Computerspils indflydelse på vores hverdag

Computerspils indflydelse på vores hverdagComputerspil er de sidste 40 år blevet en mere integreret del af vores hverdag, og i takt hermed er vores forhold til disse spil gået fra en mere ensformig tilgang til en nu langt mere gensidig en af slagsen.

Der har været mange diskussioner vedrørende hvornår det første rigtige computerspil udkom, og selvom denne diskussion langt fra er slut, så kan man konkludere at computerspillene først for alvor tog fart fra starten af 70’erne, da spil såsom Pong og Galaxy Game så dagens lys.
Da computerspillene første gang kom frem, blev disse primært benyttet som et middel til at have det sjovt og tænke på andre ting end hverdagens pligter, i det stykke tid et spil nu varede, hvilket ikke var så længe da langt størstedelen af spillene blev spillet på arkademaskiner med begrænset adgang.                       

Producenterne af de første computerspil indså hurtigt at der virkelig var et marked for disse nye former for underholdning og de næste 20-25 år blev der udgivet flere tusinde spil, som hver især bidrog med mange timers underholdning af den ene eller anden slags.

Fra midten af 90’erne blev spillene så gode at mht. grafik, lyd og gameplay at spillene gik fra at være underholdning til en direkte måde hvorpå firmaer kunne formidle til spillerne på en ny og intuitiv måde.
Spillerne blev pludselig præsenteret for så realistiske miljøer og troværdige historier at spillene ikke længere blev anset som værende et underholdningsmedie, men nærmere en måde at slippe væk fra den kedelige hverdag og ind i en ny verden hvor alting var mere spændende og de beslutninger som hver enkelt spiller tog blev respekteret af alle.
Denne fantasy verden er med tidens løb blevet mere og mere realistisk, og her i 2012 kan det til tider være svært at skelne spil fra virkelighed, når man først sætter sig til rette i sofaen og tænder for sin maskine.

Som sagt er spil gået fra at være ren underholdning, til nu at være noget som kan bruges til flere forskellige aspekter såsom; propaganda, reklame, genoptræning, læring, samarbejde osv.

Der er mange emner som bliver berørt af spil og det er netop denne brede vifte af emner som har fået mange psykologer rundt om i verden, til at komme frem med deres undersøgelser og meninger om, hvorvidt spil påvirker vores hjerner, helt uden at vi egentlig lægger mærke til det.
Flere studier har vist at spils tema indirekte påvirker spillerne i både positiv og negativ forstand hvilket kan ses nedenfor.

Positiv indvirkning.

-         Bedre motoriske færdigheder.

-         Bedre til samarbejde.

-         Bedre intellekt

-         Bedre overblik

-         Bredere viden.

Negativ indvirkning.

-         Mangel på sympati

-         Svært ved at skelne virkelighed og spil

-         Tendens til voldelig adfærd

-         Nedsat social adfærd

Ovenstående punkter er blot et udpluk af de indirekte konsekvenser som spil kan have på den enkelte spiller, og der er derfor flere andre aspekter som kan blive berørt af det at spille.
Som det kan ses på ovenstående liste er der både positive og negative emner som spil berører alt efter hvad temaet i spillet er, det er klart at et spil som virkelig afhænger af samarbejde vil forbedre samarbejde mere end et spil hvor du spiller som en en-mands-hær.

Ser man nærmere på de direkte konsekvenser et spil kan have, er der her flere aspekter som den enkelte spiller mere kan relatere til, da den enkelte spiller vil lægge mere mærke til disse aspekter, som kort er opsummeret nedenfor.

Direkte indflydelse

-          Dovenskab

-          Afhængighed

-          Isolation

-          Overvægt

De ovenstående fire punkter er igen langt fra alle som findes, men skal igen ses som et udpluk af direkte indvirkende aspekter.
Som det kan ses er de direkte indvirkninger tæt forbundne med de indirekte, fx vil isolation føre til nedsat social adfærd.
Alle som har prøve at spille kender den velkendte følelse af, det kan være enten i toget på vej i skole eller derhjemme en regnvejrsdag, at man pludselig får en lyst, en trang, ja nærmere et kald inden i én som siger at man bare må og skal spille sit yndlingsspil, for man skal lige klare den næste bane og så har man fået sit fix.
Men når maskinen først er tændt og spillet startet, bliver det for hvert minut sværere og sværere at lægge joysticket fra sig, man skal jo bare lige klare det næste stykke, og det næste og før man ved af det er klokken langt over midnat og man burde egentlig stoppe nu.

Denne form for afhængighed kan være at finde i større eller mindre grad hos hver enkelt spiller, og når man sidder i en tæt pakket kupe i toget kan man hurtigt skimte 10 mennesker, som sidder og spiller på deres mobiltelefon eller andre maskiner.

Det kan lyde hårdt at kalde computerspillere for afhængige men ikke desto mindre er mange af de følelser som kommer op i kroppen, de samme som andre afhængige føler og det er derfor ikke helt ekstremt at sammenligne de to grupper af mennesker.

Computerspil er blevet et medie som bliver brugt til mange former for formidling, leg og virkelighedsflugt og det er et medie som firmaerne godt ved er essentielt hvis de skal have fat i deres spillere.
Med udbredelse af sociale medier og ligeledes spillene på disse, er spil blevet en endnu større del af vores hverdag og det er næsten umuligt at foretage sig noget på nettet uden at blive bombarderet med spil og reklamer for disse.
Alt dette har medført at spil nu mere eller mindre styrer vores hverdag, da spil både kan bruges til indlæring, træning og genoptræning hvilket vil sige at de næste mange generationer ligefrem vil være opfostret af spil og derved ikke vil have det samme distancerede forhold, som mange af de ældre generationer givetvis vil have.

Spil er og bliver noget som vi mennesker aldrig helt kommer til at forstå.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.