JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Teamet bag Joypad

mikael Mikael Bisp
Ansvarlig for nyheder, anmeldelser og artikler. Har i flere år været aktiv på spilrelaterede hjemmesider i både Danmark og udlandet. Har endvidere skrevet freelance for én af de største spilrelaterede hjemmesider i Danmark.
Har et bredt branchekendskab, entusiasme og en passion for mediet som gør at han altid er at finde forrest i feltet.
  teamet leon Leon Ditlevsen
Arkitekten bag siden som står for alt det tekniske med at holde skuden flydende. Når han ikke sidder i maskinrummet på joypad.dk, fungerer han i det daglige som chef i sin egen IT virksomhed og dermed kombineres hobby og arbejde i en flydende bevægelse. Leon har været på spilvognen siden 80'erne og har været i nærkamp med en vifte af konsoller og maskiner.
Anders Lynggaard Isaksen Anders Lynggaard Isaksen
Skribent og anmelder.
Har tidligere skrevet freelance som anmelder for et af danmarks største gaming sites.
Hans yndlingsgenrer er tur baseret strategi-, Grand Strategy- og MOBA-genren.
Ved siden af pc og videospil er han også stor brætspilsentusiast.
  22092567 10155850725533648 18595130 o Asmus Neergaard
Skribent og anmelder, Bosiddende i London og med en forkærlighed for rollespil og actionsspil, er Asmus altid klar til at skyde fæle fjender og putte points i Karisma. Naturligvis nydt i selskab med en god kop te.

Mission

Joypad er et sted hvor spilinteresserede dagligt kan få opdateret deres viden omkring det som rører sig i spilindustrien. Anmeldelser, artikler, nyheder og et velfungerende forum med højt til loftet er blot en lille del af det vi som helhed byder på. Personalet i kulissen har en dyb, bred baggrundsviden omkring spilindustrien og stiller gerne selvsamme viden til rådighed. Det er lysten som er drivkraften bag siden.

Vision

Joypad bygges på et bredt fundament af viden omkring materialet, en indsigt som gør at en bred vifte af industrien dækkes fra mere end ét perspektiv af gangen. Joypad ønsker at bygge bro imellem spillere og være samlingspunkt både for de som ønsker en dyb, interaktiv oplevelse og også for de som blot ønsker en kalorielet kigger fra sidelinjen. Yderligere søger vi at skabe et stærkt bånd mellem udviklere og målgruppe – Således at en given udvikler vil kunne bruge Joypad som talerør og derved få adgang til vores unikke netværk, viden og lyst til at gå i nærkamp med emnet.

Værdier

Ærlighed, ansvar, aktivitet og loyalitet er nogle af de nøgleord som binder persongalleriet sammen. Joypad bliver ført trygt af sted, idet hver enkelt ønsker at bidrage til fællesskabet og dette sker ved at alle trækker læsset i samme retning.

Vi anmelder spil på følgende formater: Nintendo Wii, Nintendo DS, PS Vita, PC, Xbox 360, Playstation 3 med mere.

Bliv anmelder!

Vi søger altid folk til vores lille venlige gaming site. Flere af vores regelmæssige skribenter har desværre måtte forlade os. Derfor vil gerne have nyt blod til siden. Vi kunne godt bruge nogle dygtige folk, som kunne have interesse i at skrive for et spændende nyt gaming site. Vi søger personer som har generel interesse for gaming. Der er brug for folk til at skrive nyheder, artikler og teste spil samt skrive anmeldelser af disse. Det er tale om et ulønnet job, da sitet kører på frivilig basis. Man vil dog kunne beholde de spil man får tilsendt til anmeldelser. Det er en klar fordel hvis du har erfaring inden for branchen. Du skal være over 18 år for at kunne deltage i redaktionen på sitet. Det er vigtigt at du har lysten, samt muligheden for at skrive nyheder med mere i normale hverdage. Det nytter ikke noget du kun har tid i weekenden.

Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med lidt info om dig selv (platforme, alder, erfaring osv.), så vil vi hurtigst muligt svare dig.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.