Anmeldelse - Disco Elysium
Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg elsket bøger. Den måde en velskrevet bog kan transportere læseren til en anden verden har altid fascineret mig.
Derfor har jeg også altid haft en forkærlighed for spil hvor historien havde en central rolle.
En sørgelig bivirkning ved at læse mange bøger er dog at det sætter et kæmpe spotlys på den manglende kvalitet i skrivekvaliteten i spil.
Dialogerne er i bedste fald middelmådige og selv om historierne kan være interessante og holde spilleren fanget, så har selv de stærkeste titler i den digitale verden aldrig for alvor kunnet måle sig med bøgerne.
Der har naturligvis været enkelte undtagelser, og især Planescape Torment leverede et manus på højde med en rigtig god bog.fald middelmådige og selv om historierne kan være interessante og holde spilleren fanget, så har selv de stærkeste historie drevne titler i den digitale verden aldrig for alvor kunnet stå model til selv middelmådige bøger.
Planescape Torment udkom dog helt tilbage i 1999, og siden da er historier og især dialoger i spil ikke rigtig kommet højere end film niveau når de har været bedst.
Eller det vil sige indtil nu!
Disco Elysium bryder nemlig med denne lidt ærgerlige tendens og leverer historie og dialog af en hidtil uset kvalitet i spil.
Hvad er det præcis Disco Elysium gør så godt i forhold til andre spil på historiefronten, og kan resten af pakken matche den gode historie?
Anmeldelse - Pokemon Shield
Min første interaktion med Pokemon verdenen var tilbage i sjette klasse, hvilket må være omkring 1998. En af mine klassekammerater havde en stor mappe med Pokemon kort. Dengang foregik alt mit spilleri på henholdsvis pc og Playstation og kortspil var ikke noget jeg gik synderligt op i.Ikke desto mindre var jeg ganske nysgerrig efter disse flotte farverige kort, men dog ikke nok til at gå ud og investere i det.
Tegnefilmserien var også begyndt at køre på dansk tv og den kunne jeg faktisk også ret godt lide, så der var en interesse for Pokemon.
I 2001 hoppede jeg på Nintendo vognen med Gameboy Advance, og da Pokemon Leafgreen udkom blev det mit første Pokemonspil.
Jeg var fænget fra første sekund. Ideen om at fange forskellige slags Pokemon og træne dem op var noget jeg virkelig nød.
Siden da har jeg stort set været med ved hver ny generation af Pokemon spil, og jeg spiller af og til kortspillet online.
Ikke desto mindre var jeg ganske nysgerrig efter disse flotte farverige kort, men dog ikke nok til at gå ud og investere i det.
Tegnefilmserien var også begyndt at køre på dansk tv og den kunne jeg faktisk også ret godt lide, så der var en interesse for Pokemon.
I 2001 hoppede jeg på Nintendo vognen med Gameboy Advance, og da Pokemon Leafgreen udkom blev det mit første Pokemonspil.
Jeg var fænget fra første sekund. Ideen om at fange forskellige slags Pokemon og træne dem op var noget jeg virkelig nød.
Siden da har jeg stort set været med ved hver ny generation af Pokemon spil, og jeg spiller af og til kortspillet online.
Ikke desto mindre blev mine ankepunkter ved serien større jo længere tid der gik. Tilfældige kampe var et irritationsmoment for mig og slutspillet interesserede mig ikke grundet den enorme mængde af leveling og andet arbejde der skulle til for at opnå alt i spillet.
Meget ofte endte jeg med blot at gennemføre historien og fange et par skinnende Pokemon og så var det det.
Men så kom Pokemon Let’s Go, og det var som en åbenbaring. Her var der langt større respekt for spillerens tid og der var skruet op for charmen. Jeg endte med at give spillet 75/100 og anbefalede det som et fantastisk sted at starte for nye Pokemon fans.
Det var dog tydeligt at det ikke var et decideret nyt kapitel i hovedserien, men derimod en noget simplere entre udgave.
Derfor var jeg også yderst spændt på at se Pokemon Sword/Shield som netop var det næste store kapitel i serien og tilmed det første hovedspil på den nye Switch konsol.
Havde Gamefreak taget det bedste fra Let’s Go og for alvor ledt serien ind i en ny spændene fremtid eller var det blot mere af det samme?
Anmeldelse - Tapestry
Tapestry. På dansk Gobelin. Tapestry: A Civilization game. Gobelin: Et Civilisationsspil.En gobelin er et vævet billede til at hænge på væggen. Det danske navn for disse vævede tæpper stammer oprindelig fra kvarteret les Gobelins i Paris. I 1607 oprettede Henrik IV et væveri der, og deraf navnet.
På engelsk hedder det som nævnt Tapestry. Jeg ved ikke om det skyldes et ønske om at minimere forvirringen mellem Gobelin og Goblin? Er Goblins glade for vævede tæpper monstro?
Sidstnævnte skal jeg ikke kunne udtale mig om, men jeg valgte at undersøge ordet Tapestry lidt mere eller rettere finde ud af hvad der kom frem hvis man googlede Tapestry sammen med Civilisation eller lignende ord der beskriver nationer.
Tapestry handler ikke om vævede tæpper. Der er ganske vidst kort i spillet der hedder Tapestry kort men de afbilleder ikke vægtæpper eller produktionen af selvsamme.
Her fandt jeg frem til at det var et ret gængs udtryk for en nation eller civilisations udvikling hen over historien, og nu gav titlen på spillet en hel del mere mening.
Eller det troede jeg indtil jeg spillede spillet, hvorefter jeg igen blev ramt af akut forvirring.
Jeg går ud fra ideen skulle være at man efter spillet er slut kan se tilbage på udviklingen af sin civilisation og dermed have en slags vævet billede af denne.
Det ville dog kræve at temaet stod stærkt frem i spillet, hvilket ikke rigtig er tilfældet.
Men ikke desto mindre var der ting ved spillet jeg syntes var ganske sjove, og når jeg abstraherede fra temaet, var jeg underligt nok ganske underholdt, i hvert fald i begyndelsen.
Anmeldelse - SpaceCorp 2025-2300AD
Når vi mennesker skal danne en mening om et eller andet bliver vi influeret af to ting. Opfattelse og forventning.
Opfattelsen er de direkte indtryk en given genstand eller situation giver os, disse input dannes af vores sanser, det være sig både visuelle, auditive etc.
Forventninger er derimod dannet af tidligere oplevelser og erfaringer og påvirker eller kan direkte kæmpe med vores opfattelse hvis tidligere oplevelser med et givent subjekt modstrider de opfattelser vi modtager lige nu af selv samme eller lignende.
Dette kan både være gavnligt og skadeligt.
Lad os tage udgangspunkt i dyrenes verden. Et dyr er designet til at genkende mad på farver, hvilket hjælper dyret til at undgå mad der evt. er forgiftet. Men hvad nu hvis et specielt lysindfald gør at maden ændrer farver, men maden ikke er decideret farlig.
Dyrenes hjerne fungerer på en sådan måde at den tager højde for eventuelle ændringer i lyssætning og forventningen ændrer dyrets mentale billede af maden så det ser det i sin oprindelige farve.
Men denne forventningens gradbøjning af vores opfattelse kan faktisk også være skadelig, i større og mindre grad.
Et meget direkte eksempel kan være i vores menneskesyn. Måske er en person opdraget i et hjem med racistisk indstillede forældre. Måske dagligt bliver barnet konfronteret med hadefulde udmeldinger om mennesker af en anden hudfarve eller baggrund.
Disse former barnets forventning og vil influere hvordan barnet reagerer når det møder et menneske med en anden hudfarve.
Her vil forventninger bekæmpe nye input og gøre det sværere for barnet at opfatte tingene som de reelt er, nemlig at vi mennesker er fuldstændig ens uagtet hudfarve og baggrund.
Heldigvis kan gentagne positive input med tiden ændre vores forventningsbillede.
Men hvad har det med en spilanmeldelse at gøre?
Ligesom med alt andet så bliver vi anmeldere også påvirket af vores forventninger og tidligere oplevelser og input.
Det kræver ofte en meget fokuseret indsats at se bort fra tidligere input og ikke tillade dem at forplumre nye input.
Og nu kommer vi til SpaceCorp.
Anmeldelse - Anno 1800
Lige siden vores tidligste forfædre vandrede på denne jord har vi mennesker haft en forkærlighed for at bygge, og dette har ikke ændret sig. De bosteder, transportmidler, kunstværker etc. vi bygger har naturligvis udviklet sig, men den dag i dag er lysten til at bygge op i et my mindre end for tusinder af år siden. Helt fra barnsben ses denne trang til at bygge op gennem legen med træklodser og senere Lego. Ja selv som voksne beskæftiger vi os alle i en eller anden forstand med at bygge og kreere vores egne ting. Det kan være man bygger sit eget hus, tilretter sin have på en helt specifik måde. Eller måske ses det ved de spil man spiller. Spil som Minecraft og Sims er vanvittigt populære med millioner af spillere verden over. Selv i genre der ikke umiddelbart har noget med at bygge at gøre ses lysten til at forbedre, opbygge og tilpasse sit eget. Det kan være i form af sin helt i rollespil eller sit hold i et sportsmanager spil. Det er derfor heller ikke overraskende at vi har et væld af by-bygge simulatorer at vælge imellem. En af de største serier i denne genre er Anno serien og det nyeste afsnit, Anno 1800, skal vi se på i dag.
