JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Tapestry

coverTapestry. På dansk Gobelin. Tapestry: A Civilization game. Gobelin: Et Civilisationsspil.
En gobelin er et vævet billede til at hænge på væggen. Det danske navn for disse vævede tæpper stammer oprindelig fra kvarteret les Gobelins i Paris. I 1607 oprettede Henrik IV et væveri der, og deraf navnet.
På engelsk hedder det som nævnt Tapestry. Jeg ved ikke om det skyldes et ønske om at minimere forvirringen mellem Gobelin og Goblin? Er Goblins glade for vævede tæpper monstro?
Sidstnævnte skal jeg ikke kunne udtale mig om, men jeg valgte at undersøge ordet Tapestry lidt mere eller rettere finde ud af hvad der kom frem hvis man googlede Tapestry sammen med Civilisation eller lignende ord der beskriver nationer.
Tapestry handler ikke om vævede tæpper. Der er ganske vidst kort i spillet der hedder Tapestry kort men de afbilleder ikke vægtæpper eller produktionen af selvsamme.
Her fandt jeg frem til at det var et ret gængs udtryk for en nation eller civilisations udvikling hen over historien, og nu gav titlen på spillet en hel del mere mening.
Eller det troede jeg indtil jeg spillede spillet, hvorefter jeg igen blev ramt af akut forvirring.
Jeg går ud fra ideen skulle være at man efter spillet er slut kan se tilbage på udviklingen af sin civilisation og dermed have en slags vævet billede af denne.
Det ville dog kræve at temaet stod stærkt frem i spillet, hvilket ikke rigtig er tilfældet.
Men ikke desto mindre var der ting ved spillet jeg syntes var ganske sjove, og når jeg abstraherede fra temaet, var jeg underligt nok ganske underholdt, i hvert fald i begyndelsen.

Det efterlod mig med lidt af en udfordring: Hvordan illustrerer jeg følelsen jeg har fået omkring det her spil mest effektivt.

I min desperation satte jeg mig til at glo på tilfældige gobeliner og der slog det mig.
Tapestry er akkurat som en gobelin for mig.
Selve ideen og billedet er umådelig smukt, men når man så kigger på kanterne og væggen så hænger det lidt skævt og krøller lidt hist og her. De krøller og den skæve top bliver mere og mere tydelige jo mere man kigger på tæppet og til sidst skriger det en så meget i ansigtet at det smukke billede nærmest forsvinder.
Sådan var min oplevelse med spillet også i store træk.
Ikke desto mindre er der rigtig mange mennesker jorden over der elsker gobeliner, og måske er Tapestry spillet også lige noget for dig.
Lad mig gå mere i detaljer med spillet så du kan få et bedre billede af hvorfor jeg oplevede Tapestry som jeg gjorde og, endnu vigtigere, om din oplevelse måske vil være fundamentalt anderledes.

overblik

Begynder vi med komponenterne så er de fantastiske. Kvaliteten af hver en komponent er i allerhøjeste klasse og tilmed meget smukke at se på.
Brættet er tosidet, med én side for 1 til 3 spillere og på den anden side er der 4 – 5 spillere. Brættet har afrundede hjørner hvilket ikke rigtig er noget jeg har set før, men det fungerer ret godt visuelt og giver spillet et flot unikt look.
I det hele taget er jeg vild med udseendet af spillet.
Billedkunsten på kort, bræt og spillerbrætter er fremragende og farverig og hensætter fint spilleren til tematikken.
Det samme gælder diverse kort og civilisationsoversigterne, alle sammen med fine illustrationer der matcher temaet.
Stjernen, rent visuelt, i pakken er de smukke små huse (kaldet Landmarks i spillet). De er umådeligt smukke og det er forståeligt hvorfor Jamie, efter at have set disse, ønskede at designe et spil hvor de indgår.
Rent visuelt er de fantastisk flotte og gør spillet særdeles iøjnefaldende.
Desværre er de også medskyldige i nogle af mine større klagepunkter i spillet, men det kommer vi ind på senere.
Jeg kan dog, rent visuelt og kvalitativt, ikke sætte en finger på komponenterne som er fabelagtige.
Regelbøgerne er delt op i tre. En til flerspillerudgaven, en til solospillet og en enkelt referenceside til 2 spiller varianten hvor man inddrager skyggeimperiet.
Selve hovedreglerne til flerspillerudgaven fylder fire sider.
Ja du læste rigtigt, fire sider.
Det mest vanvittige er dog at det faktisk lykkedes at forklare spillet på de fire sider.
Ud over reglerne er der referenceark der går i detaljer med de forskellige aktioner man kan tage samt hvordan de forskellige teknologikort fungerer. Det gør det nemt at finde ud af i løbet af spillet hvad de forskellige aktioner gør uden at man skal igennem en masse detaljerede forklaringer inden man begynder.
Desværre er der ikke et referenceark til Tapestry kortene og rumudforskningsbrikkerne. Selv om der i tekst kort er beskrevet hvad Tapestry kortene gør, så er der flere af dem der kan tydes på flere måder og det skaber en unødvendig forvirring.  På rumudforskningsbrikkerne er der ingen tekst men kun ikoner, hvilket blot øger en eventuel forvirring.
De referenceark der er til stede dog rigtig gode og dette medvirker naturligvis til at man har kunnet holde regelhæftet så lille som tilfældet er.
Den største faktor dertil er dog at spillet er meget simpelt i sin grundstruktur.
 
kort
På en spillers tur har man valget mellem to handlinger. Enten en aktionsrunde hvor man kan gå et felt op ad de fire baner der danner omrids for brættet, eller man kan foretage en indkomst runde.
Indkomstrunden er både det man begynder og slutter spillet med. Hver spiller har fem indkomstrunder.
Som regel lægger man ikke Tapestry kort i første og sidste indkomstrunde men ellers er de ens i forløb.
Hver spiller har et civilisationsark hvor deres civilisation er beskrevet. Nogle civilisationer giver dig ekstra indkomst under indkomstrunder og andre har andre fordele. Desuden har hver spiller et spillerark og et hovedstadsark.
På spillerarket er der fire rækker i toppen der bliver påvirket alt efter hvilke baner du fokuserer på.
Alt efter hvad der bliver afdækket i toppen af disse rækker, hvad dine tapestry kort gør, hvad din civilisation gør og hvor mange rækker og kolonner af felter i din hovedstad du har dækket til, vil du få mere og mere indkomst under indkomstrunderne.
De ressourcer du får i indkomstrunderne, bruger du så igen til at betale for at flytte op af felterne i de fire baner på hovedbrættet i dine aktionsrunder.
I første runde modtager du meget begrænsede ressourcer og derfor er dine aktionsrunder i begyndelsen af spillet også ret begrænsede.
Men senere i spillet, og især når du har spillet Tapestry nogle gange, vil du meget hurtigt samle dig store mængder ressourcer og kan foretage mange aktioner før du behøver at tage en indkomstrunde igen.
Dette er både godt og skidt.
Selve puslespillet med at finde ud af hvordan man bruger sine ressourcer, sine Tapestry kort og placerer sine bygninger i hovedstaden mest effektivt, for at kunne skabe så mange aktioner og dermed tildrage sig så mange point som muligt er et ret tilfredsstillende puslespil.
Den negative side er så at det er stærkt begrænset hvor meget interaktion man har med andre på sin tur. Vælger man at gå ad den militære bane kan man ganske vidst invadere andre spilleres områder, men det sker blot ved at man placerer et lille tårn ved siden af deres hvis der kun er et på feltet i forvejen. Hvis modspilleren har et såkaldt trap kort lykkedes invasionen ikke og dit eget tårn bliver lagt ned. I spillet er de tre præstationer man kan gå efter for at få ekstra point. Én af disse er at have omstyrtet en anden spillers tårne to gange, og eftersom det også gælder hvis man spiller et fældekort og disse fældekort deler bagside og kortstak med tapestrykortene, skal man tænke sig om før man angriber en modspiller.
Skulle det ske at man bliver fanget af et sådan fældekort får man dog stadig lov at rulle invasionsterningerne og få ressourcer, point eller lignende derfra og dermed er smerten ved at mislykkedes med en invasion ret begrænset.
Dette her, og nogle Tapestry kort er dog stort set den eneste direkte interaktion med de andre spillere og derfor føles en spillers tur ofte meget som om man sidder lidt i sin egen lille boble.
Når man så samtidig medtager at man får tilranet sig muligheden for at få en hel del ressourcer osv. i de senere indkomstrunder så bliver spillet ofte, på trods af de relativt hurtige ture i begyndelsen, ret sløvt til sidst.
Især indkomstrunderne til sidst er nogle farligt lange begivenheder.
Nu tænker du måske: Kan man ikke bare foretage sin indkomst sideløbende med at de andre spillere fortsætter deres ture. Jo til dels kan man, men det store problem opstår når en spiller har haft sin femte og dermed sidste indkomstrunde. Derefter er spillet nemlig slut; for den spiller! De andre fortsætter stadig indtil de har haft deres femte indkomstrunde og der kan faktisk være en hel del forskel på hvornår de forskellige spillere når frem til afslutningen.
Det vil sige at man kan risikere at sidde i temmelig lang tid og glo på at de andre spiller, mens man essentielt ikke er med mere. Selv om der er en vis spænding i at se om de andre spillere kan nå at indhente en, så opvejer det så absolut ikke hvor dræbende kedeligt det er at sidde og trille tommelfingre mens de andre spillere foretager aktioner og indkomstrunder.
Der er en grund til at man i moderne spildesign er gået længere og længere væk fra spillereliminering i større spil.
Især i spil med fire eller fem deltagere bliver det her alt for ofte en anledning til frustration.
Nu gør manglende interaktion under selve spillet mig ikke det store i civilisationsspil normalt. Også i pc spillenes verden foretrækker jeg ofte i den type spil stille og roligt at bygge mit imperium op og nyder at se det gro fra en spæd begyndelse til et verdensomspændende domæne.
Derfor kunne jeg også sagtens leve med det i Tapestry hvis bare jeg følte en evolution af min civilisation og jeg tematisk havde en stærk følelse af at have forvandlet noget fra forsvindende lille til umådeligt stort. Her er især den visuelle og tematiske del vigtig for mig.
Desværre er det også her mine største ankepunkter i forhold til Tapestry befinder sig.
militaristiske arkitekter
Mit helt store problem er at jeg efter et spil ikke føler jeg kan se nogen stor udvikling. Det virker alt for abstrakt.
Og det er ikke fordi jeg har noget imod et absurd narrativ. Jeg elsker absurditet og især i civilisations spil. At vinde ræset til månen med Djenghis Khan har sin helt egen charme for mig. Min yndlingsroman er Titus Groan.
Jeg elsker tossede ting. Men for at jeg skal kunne nyde det absurde og kringlede skal der stadig være en vis logisk sammenhæng.
Lad os tale lidt om teknologikortene i Tapestry.
Ved at gå op ad teknologibanen kan man tilegne sig teknologikort. Disse er kort med en teknologi der så giver dig forskellige ting når de bliver opgraderet, enten under indkomstrunden eller ved at nå milepæle på teknologibanen etc.
Problemet er at de teknologier bliver lagt tilfældigt ud. Det er ikke et problem for balancen, men det kan fuldkommen ruinere tematikken for mig.
Det giver ganske enkelt ingen mening for mig at kunne opfinde raketteknologi før man kan lave glas eller lignende.
Samtidig gør den manglende sammenhæng mellem den teknologiske udvikling af din civilisation at kortene i spillet aldrig bliver mere end det: kort med billeder på der bidrager til det store puslespil for point.
Og her er den røde tråd for rigtig mange af Tapestry’s dele: de føles ikke som et sammenhængende vægbillede af din civilisation, men blot som komponenter der bruges til at samle point.
Hvis du når til vejs ende i den militære bane får du en ekstra civilisation. Det kan give nogle gode pointmuligheder, hvis du er heldig, men rent tematisk giver det højst et billigt grin.
I et af mine spil fik endte jeg med Militaristiske Arkitekter. Jeg medgiver gerne at dette er en af de mest skræmmende tanker jeg har haft, men intet i spillet fortalte mig at jeg havde bygget en masse. Jeg havde ganske vidst indtaget en del områder, men eftersom det er et lille spinkelt tårn der udgør dit præsens over et område, er den visuelle indvirkning ret begrænset.
Det samme gælder Tapestry kortene. De har nogle fede effekter i forhold til den rent mekaniske del af spillet og afføder en del interessante valg i henhold til hvornår og hvilke man skal vælge at bruge. Samtidig får man så mange af dem i løbet af spillet at de aldrig føles som et balanceproblem uagtet hvor forskellige de er.
Men rent tematisk er de så tilfældige i natur at man kan risikere at have billeder af en forretningsmand i jakkesæt inden ens civilisation udvikler sig til et billede af riddere i en bog.
Det er absurd på den ufede måde.
Der hvor det dog for alvor gør ondt er landemærkerne (de føromtalte smukke husskulpturer). Man opnår disse når man når visse pladser på de forskellige baner eller igennem forskellige teknologikort.
De er smukke og man ønsker at få dem. Første gang jeg fik lov at tage et landemærke hen på mit hovedstadsark og placere det glædede jeg mig helt vild, indtil jeg fandt ud af at deres eneste funktion er at fylde på hovedstadsarket.
Hertil kommer at de faktisk ikke udfylder rummene og man er nødt til at nærstudere deres form på landemærkekortet for at kunne se præcis hvor mange felter det er meningen de skal udfylde.
Det havde været mere funktionelt med polyomino papmærker, i stil med dem man finder i et spil som patchwork.
De her huse, som er det helt store visuelle element i spillet er så ligegyldige både tematisk og mekanisk at de reelt intet tilføjer spillet og det er en forbandet skam.
Når det så er sagt så er der dog ét punkt jeg vil rose. Den øverste af teknologikortenes belønninger kræver at en af spillerne har opnået et vist landemærke, det kan være at være noget tilpas højt på en bestemt bane eller at have nået tilpas højt i en af de fire rækker på deres spillerbræt. Det er ikke nødvendigt at det er dig selv der har opnået det, men i stedet kan du så at sige lære af de andre civilisationer og bruge det til at udvikle din egen teknologi, hvilket ikke bare er interessant rent mekanisk men også er tematisk og det er det første civilisationsspil hvor jeg ser dette.
landmarks
Der er også mulighed for at spille Tapestry alene og det fungerer ganske fint. Det styres gennem en kortstak, meget lig fremgangen i Wingspan.
Akkurat som i Wingspan er det en rigtig god måde at køre en kunstig intelligens uden det kræver at man studerer alenlange tabeller eller lignende.
Det er nemt og passer rigtig fint til Tapestry’s øvrigt lave kompleksitet.
For mig personligt blev solo spillet dog en anelse ensformigt da jeg først havde spillet mig igennem de forskellige civilisationer, igen fordi jeg ikke følte nogen videre tematisk forbindelse.
Det er også muligt at spille med et såkaldt skyggeimperie når man spiller to mand.  Det eneste den gør er at gå op ad de fire baner og øge konkurrencen der om at komme først. Men den tjener ingen point eller har nogen form for ageren på selve hovedkortet, og dermed føles det aldrig i nærheden af en tredje spiller men blot som en ekstra ligegyldig mekanisme.
To personer fungerer ganske fint uden, grundet 1 – 3 personers siden af brættet.
I det hele taget skalerer spillet rigtig fint mellem de forskellige antal spillere, om end fem personer i høj grad kan lede til problemer med nede tid, som tidligere nævnt.
Til sidst vil jeg komme lidt ind på en stor debat der har været omkring Tapestry. Normalt læser jeg ikke kommentarer eller lignende for spil jeg skal anmelde, men Tapestry ankom ret pludseligt til min dør og jeg var ikke klar over vi ville få en anmelderkopi før der stod et træt postbud og leverede den tunge pakke.
Derfor havde jeg også læst en del kommentarer omkring ubalance mellem de forskellige civilisationer, og derfor føler jeg også jeg er nødt til at give mit besyv med omkring dette tema.
Er der forskel i balancen på de forskellige civilisationer? Ja, det er der en del faktorer der tyder på, den største faktor er dog at Stonemeier games allerede har været ude med en opdatering af nogle af civilisationerne hvor forskellige aspekter, så som begynder ressourcer etc. ændres.
Det er rigtig skønt at se et firma der arbejder med deres produkt efter udgivelsen og forsøger at skabe så god en oplevelse for spillerne som muligt, ved at være obs. på balance.
Når det så er sagt så generer ubalance mig ikke i spil med asymmetri. I hvert fald ikke når forskellen ikke er større end tilfældet er i Tapestry.
Det at have nogle civilisationer der er stærkere eller nemmere at forstå, giver blot en fin mulighed for at skabe balance mellem nye og erfarne spillere.
Samtidig er jeg stor fan af spil som Magic The Gathering og derfor er jeg vant til at der findes ”kombinationer” der er stærkere og for mig personligt er der et helt spil i sig selv i at finde en måde at vælte kongen af tronen så at sige.
Hvis du har behov for at alt er 100% balanceret i de spil du spiller, bør du nok undgå Tapestry, men omvendt vil jeg så nok råde dig til at holde dig fra stort set alle asymmetriske spil.
Kort fortalt var balancen eller ubalancen om man vil ikke noget der for alvor påvirkede mig negativt i Tapestry, måske især fordi det var et spil der på intet tidspunkt føltes særlig interaktivt.
 
Skal du købe Tapestry? Det kommer meget an på hvad du er på udkig efter. Ønsker du et mekanisk point puslespil med meget varierede personlige evner og høj produktions værdi tror jeg du vil nyde Tapestry.
Vil du have et civilisationsspil der oser af tematik og narrativ vil du højst sandsynligt ikke være tilfreds med Tapestry.
Personligt føler jeg at der var mange gode ideer i Tapestry og der var et smukt billede i midten af væggen, der desværre blev beskæmmet af diverse krøller og skæve ophæng.
 

Tapestry

Format: Brætspil
Genre:
Engine building / Civilisation
Udvikler:
Jamey Stegmaier
Udgiver:
Stonemaier Games
Antal spillere: 
1-5
Spilletid:
90-120min
Alder:
12+

plus

- Umådeligt lækre komponenter

- Meget let at lære

- Det er sjovt at lære at udnytte de forskellige civilisationer bedst muligt

- Solo spillet er meget nemt at arbejde med

 

 

 

 

60

minus

- Tematikken er næsten ikke eksisterende

- Mangler mere interaktion mellem spillerne

- De flotte huse ender ender med at være mere til gene end glæde

- Skyggeemperiet er en ligegyldig variant

- Når man har lært at spille de forskellige civilisationer er der ikke meget genspilsværdi

- Voldsom nedetid i de sidste runder, især i spil med 5 spillere

- Den narrative udvikling af ens civilisation ses ganske vidst gennem et forøget antal aktioner, men rent visuelt er det svært at få øje på.

 

 
Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.