JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelser - Spil til fest og familie

Personligt er jeg ret stor brætspilsentusiast og der er ikke noget skønnere end at dele sin hobby med venner og familie. Men hvis jeg smider et stort tungt eurogame eller en 8 timer lang konfliktsimulation på bordet, render familie og venner skrigende væk.
Derfor søger jeg ofte efter spil der kan fungere som en indgang til spilverdenen, men også bare generelt fungerer godt til fester eller med børn.
Spil er en fænomenal måde at socialisere på men det kræver at spillet er til at forstå for alle deltagere og at alle har det sjovt, ellers kommer man ikke til at grave dybere i hobbyen bagefter.
Derfor var det også med stor interesse jeg kastede mig over udgiveren Asmodee’s store familie / børne af spil som de har fokus på her i julen.
De fem spil vi skal kigge på er: City Blox, TIcket to Ride: London, Just One, den nye 2019 udgave af Love Letter og til sidst Dobble: Harry Potter.
Som en lille appetitvækker kan jeg afsløre at en af de her titler rent faktisk endte med at blive Joypad.dk’s Årets Brætspil 2019.
Læs med når jeg anmelder hver enkelt nedenfor og find ud af hvilket der har vundet vores årlige pris.
 
City Blox:
 
pic4897309Grundideen bag City Blox er ret genial. I City Blox handler det om at bygge små by afsnit efter en skematik. Hertil bruger man en slags legoklodser som man udvælger i en slags draft. Når man mener man har den korrekte sammensætning lægger man sin skematik hen over (der er et hul i skematikken som skal passe ned over legoklodserne). Man har hver tre skematikker at bygge efter. Den spiller der først har ramt plet med alle tre er vinderen.
Lyder det fedt? Det er det egentlig også indtil man skal trække eventkort. Hver gang en spiller har færdiggjort et byggeri skal denne trække et eventkort.
Her falder spillet fuldstændig fra hinanden. Eventkortene vælter enhver form for balance i spillet og ofte kan de decideret afgøre kampene.
Lad mig illustrere det med to eksempler.
På den ene side har vi et kort som Frokostpause. Her må den aktive spiller give dette kort til en anden spiller. Denne anden spiller er så tvunget til at sidde over i næste runde. Eftersom det er spillere der har færdiggjort en byggegrund der trækker disse eventkort, fører et kort som dette eller et par af de andre til en decideret lavine hvor de spillere, som måske i forvejen er foran, kommer endnu mere foran og bliver næsten umulige at stoppe.
Det modsatte eksempel er et eventkort som vandskade, hvor den aktive spiller skal lægge en klods tilbage. Hvis det er det sidste byggeri man lige har bygget kan dette ene event kort potentielt koste en sejren.
Der er egentlig fin variation i eventkortene men når man kun bygger til tre og forskellen mellem sejr og nederlag i forvejen er hårfin så føles de her eventkort alt for afgørende.
Faktisk er eventkortene så stærke at spillet simpelthen ikke fungerer med to spillere. Langt hovedparten af kampe med det spillerantal bliver, i hvert fald i mine mange kampe, afgjort af eventkortene.
En af grundene hertil er også hvordan udvælgelsen fungerer.
Hver runde begynder med at en spiller vælger de brikker der må bruges i den givne runde og derefter vælger spillerne skiftevis en brik at placere.
Det system fungerer faktisk ret godt når man er 3 eller 4 spillere, men med to ender det altid med at man vælger brikker der passer til en selv og så vidt muligt nogen den anden ikke kan bruge. Og eftersom det samme sker i næste runde hvor det er den anden spillers tur så er spillene supertætte og bliver altså i sidste ende afgjort af eventkort.
Det er som nævnt ikke helt så udtalt med 3 og 4 spillere og jeg vil klart anbefale at man spiller med fire spillere hvis muligt.
Ud over dette grundsæt er der en et par varianter hvor man, blandt andet bygger i flere etager. Det tilføjer et ret fint element til spillet og hjælper en del til at reducere eventkortenes effekt.
Jeg føler dog ikke helt at det hjælper nok, og samtidig har min erfaring været at det lige pludselig bliver meget svært for lidt mindre børn at være med, hvilket er et problem da dette helt klart er et spil primært til børnefamilier. Der er ganske enkelt ikke dybde nok til erfarne spillere, ej heller i varianter med flere etager.
Komponentmæssigt er det egentlig ok. Klodserne er af god hård plastik og billedkunsten er farverig og giver spillet et rigtig fint præsens på bordet.
Selv om skematikkerne er meget tynde er de faktisk overraskende holdbare og jeg har endnu ikke haft nogle der er blevet ødelagt eller ser slidte ud, hvilket især er godt når det er et spil rettet til familier med børn.
Samtidig skal det også nævnes at der er et rigtig stort udvalg af skematikker og dermed er variationen fra spil til spil, i hvilke by afsnit man skal bygge, rigtig fin.
Et kritikpunkt har jeg dog til komponenterne og det er reglerne. Det er et særdeles simpelt spil og alligevel er formuleringen så kringlet og mangelfuld at jeg måtte læse reglerne igennem et par gange for at være sikker på vi spillede korrekt.
Det er simpelt hen ikke godt nok og slet ikke i et spil til børnefamilier hvor det skal være let at forstå og gå til.
Som nævnt er grundideen i City Blox rigtig fin, men der er ganske enkelt for mange problemer med design og regler til at jeg kan anbefale City Blox. Det føles ganske enkelt underudviklet.
City Blox

City Blox

Genre: City building / Børnespil

Udvikler: Jacob Berg 

Udgiver: Asmodee Nordic

Antal spillere: 2 - 4

Spilletid: 15 - 20 min

Alder: 6+

 

plus

- Fin ide

- Ok komponenter

35
minus

- Dårlig regelbog

- Eventkort er alt for svingende

- Bliver hurtigt kedeligt

- Varianter fremmedgør spillet for målgruppen

 
Ticket to Ride: London
 
pic4666620At sige at Allan Moon havde et hit på hånden, i 2004 med Ticket to Ride, ville være århundredets underdrivelse.
Ticket to Ride har for længst placeret sig som en af de absolutte favoritter blandt familiespil.
 
Men hvis du aldrig har spillet Ticket to Ride så lad mig forklare lidt om grundstrukturen.
Dit mål i Ticket to Ride er at bygge toglinjer. Jo længere en linje jo flere point får du.
Måden man får bygget linjerne, er ved at afkaste kort fra sin hånd der matcher i farve med linjerne på spillebrættet.
Er en linje først belagt kan andre spillere ikke længere bygge på den linje.
Desuden har man destinations kort hvor man optjener ekstra point hvis man får lagt linjer fra en bestemt destination til en anden. Omvendt mister man så også point hvis det ikke lykkedes.
En spillers tur foregår ved at man enten lægger en linje eller tager kort op på hånden fra den fælles kortstak eller det lille udvalg kort der er afdækket fra kortstakken.
Ovennævnte er grundstrukturen i enhver udgave af Ticket to Ride. Diverse versioner har så små varianter og forskellige kort der differentierer dem fra hinanden.
 
London er den nyeste udgave og tilføjer sit eget twist til formlen.
For det første er London kortet meget småt i forhold til de fleste andre og desuden er der tilføjet distrikter som scorer ekstra point hvis man er enevældig ejer af linjerne i det givne distrikt.
Begge dele sørger for at interaktionen mellem spillere er umådeligt høj i denne udgave, og samtidig er spilletiden skåret markant ned i forhold til de fleste andre udgaver.
Man kan snildt komme gennem et helt spil på under 20 min, og tilmed få en oplevelse hvor man konstant forsøger at blokere og ruinere de andre spilleres planer.
For mig er London ganske enkelt den bedste udgave af Ticket to Ride.
Længden af spillet er passende til dybden af mekanikkerne og den øgede interaktion gør spillet til en mere intens affære.
Der skal dog her lyde en lille advarsel, hvis man har personer i sin spilgruppe / familie som ikke bryder sig om at få ødelagt deres planer af de andre spillere bør man måske tage den original Ticket to Ride eller Europe udgaven i stedet. London føles ganske enkelt som en knivkamp i en telefonboks, selv med to spillere, og jeg elsker det!
 
Et af de store problemer med Ticket to Ride, for mig, er at man ofte kan ende i en situation hvor man, i flere ture i streg, bare trækker kort fordi man er uheldig og ikke får kort i de farver man mangler eller der ikke kommer nogle ”joker” kort ud på bordet.
Dette er vildt frustrerende hvis spillet tager længere tid, hvilket ofte er tilfældet i de ældre udgaver.
Men eftersom London er så hurtigt et spil føles det aldrig lige så slemt at blive ramt af uheld, fordi man er hurtigt færdig og i gang med næste spil.
Ticket to Ride: London er et fantastisk familiespil og den ideelle udgave af Ticket to Ride hvis man kun har to spillere eller hvis man foretrækker et spil med en høj grad af spiller interaktion og mulighed for at spolere hinandens strategier.
 
På komponentsiden ser det også rigtig fint ud. I stedet for tog er det denne gang, meget tematisk, blevet til de typiske london bybusser og kortene er smukt illustreret. Alt fra kort til regler er farverig og passer fint med det overordnede London / flower power tema.
Især reglerne vil jeg fremhæve da de, ikke alene er fremragende skrevet, men også udformet som små turistfoldere hvilket lige giver det sidste skub til den tematiske følelse.
 
Alt i alt er Ticket to Ride: London en rigtig fin oplevelse. Man kan stadig rissikere at blive ramt af uheldige perioder hvor man i flere omgange er tvunget til blot at trække kort, men spillets hastighed sikrer at det aldrig for alvor ødelægger oplevelsen.
Jeg vil dog sige at man relativt hurtigt vil opleve at spil føles lidt ensartede og derfor er genspilværdien også lidt begrænset.
Men som et spil man begynder spilaftenen med eller slutter den af er det rigtig godt, og reglerne er tilpas enkle så alle kan være med, også mindre børn.
Ticket to ride
 
 

Ticket to Ride: London

Genre: Tog spil / Familiespil

Udvikler: Allan Moon 

Udgiver: Asmodee Nordic

Antal spillere: 2 - 4

Spilletid: 10 - 15 min

Alder: 8+

plus

- Perfekt spillængde i forhold til dybde

- Høj grad af interaktion

- Komponenter genspejler fint tematikken

70
minus - Kan efter et par spil føles repetitivt

Love Letter (2019 edition):

pic4679515Nu vi taler om topsællerter så er det meget passende at vi kigger på Love Letter.
Love Letter har været en gigantisk salgssucces og er udkommet i et utal af forskellige udgaver, med diverse temaer lige fra Lovecraft til Batman.
Men i stedet for en ny tematik eller et spin på originalen har vi nu fået en ny udgave af originalen.
Er Love Letter et spil for dig, og hvordan er den nye udgave i forhold til den gamle? Lad os kigge på det.
 
Love Letter er et kort spil hvor det handler om at eliminere de andre spillere før de kan eliminere dig.
Hver spiller har en hånd med et kort. Når det er deres tur, trækker de et kort fra stakken i midten og spiller så et af de to kort de har. Kortene har effekter der påvirker de andre spillere på forskellig vis. Det kan være man tvinger en anden spiller til at smide sit kort fra hånden eller at man bytter med en anden spiller.
Sammenspillet mellem disse kort er det der giver mulighed for at eliminere modstanderne. Hvis der er flere end en spiller tilbage ved rundens slutning er det den spiller med det kort med den højeste værdi der vinder.
Lad mig illustrere med et eksempel. Prinsessen er kortet med den højeste værdi i spillet. Til gengæld taber man automatisk runden hvis man bliver tvunget til at smide hende fra hånden.
Prinsen tvinger en anden spiller til at smide sit kort fra hånden og er dermed et fantastisk våben mod prinsessen. Omvendt hvis de to spillere er de sidste tilbage vil Prinsessen vinde over prinsen grundet hendes højere værdi.
Af andre roller / kort kan nævnes kongen der lader en spiller bytte kort med en anden, spionen der giver et point hvis man ved rundens slutning er den eneste der har spillet en spion, eller en vagt som giver point hvis man gætter hvilket kort en anden spiller har på hånden. Og der er en del flere roller ud over de nævnte.
Den spiller der har scoret majoriteten af point brikker er vinderen.
 
Love Letter er et meget hurtigt spil som har en høj grad af interaktion og der er både brug for taktisk omtanke og bluff hvis man vil vinde.
Reglerne er meget enkle og børnene kan sagtens være med fra en 6 -7-årsalderen.
Her er dog tale om et spil hvor man decideret eliminerer hinanden fra runderne, og hvis man har en gruppe eller enkelte spillere der ikke bryder sig om den slags bør man nok kigge efter et andet spil.
Generelt er spiller eliminering noget man i design af spil forsøger at bevæge sig væk fra.
Lige i Love Letter fungerer det dog rigtig fint og en runde tager ikke meget mere end et par minutter at komme igennem og dermed føles man aldrig for alvor ude af spillet.
 
Men hvad nu hvis du allerede har Love Letter i den gamle udgave, er der nok nyt at komme efter i den nye så et nyt køb kan betale sig?
Ja det synes jeg helt bestemt. Jeg har spillet den gamle udgave et utal af gange, men den bliver aldrig brugt igen efter jeg har fået den nye.
Hvis vi begynder med komponenterne, så er den nye udgave en markant forbedring. I stedet for små røde trækuber som point i originalen, er her små plastik diske med et printet segl. De er nemmere at få ud af den lille pose, mere behagelige at røre ved og langt nemmere at se end kuberne.
De nye kort er også blevet af en tykkere kvalitet og holder fint uden lommer. De har dog lidt en tendens til at bøje i midten, så et lille tip er at lægge dem under en tyk bog første gang man pakker spillet ud og så er det ikke et problem efterfølgende.
Billedkunsten er også blevet forandret og hvor den gamle udgave havde et kunstnerisk indtryk der mindede om romancebøger fra 50erne så minder den nye udgave mere som noget der er taget ud af en Disney tegnefilm, hvilket matcher temaet rigtig fint.
Hvorvidt man foretrækker den gamle udgave eller den nye er naturligvis et personligt valg, men en ekstra kredit vil jeg dog give for at der er kommet mere diversitet i den nye udgave. Hvor den gamle udgave udelukkende havde hvide mennesker, så er der mennesker af flere hudfarver i den nye udgave.
Desuden er der kommet 2 nye roller til listen, nemlig førnævnte Spion og en kansler. Personligt er jeg ret vild med spionen på grund af den indbyggede fare der er ved at spille spionen. På den ene side er den et garanteret point hvis man er den eneste der har spillet en sådan, men på den anden side får man også en kæmpe målskive på ryggen, da alle andre nu vil prøve at eliminere dig inden runden er slut.
Ud over ovennævnte ændringer er der også blevet plads til to spillere mere. Hvor den gamle udgave var fra 2 – 4 så er den nye 2 – 6 spillere.
Jeg synes spillet fungerer rigtig fint ved alle antal.
Skulle man ønske at spille de gamle regler, men vil gerne have de nye komponenter, så er de originale regler taget med som variant i den nye udgave.
Love Letter i 2019 udgaven får en stor anbefaling med herfra og jeg kan markant bedre lide den nye udgave, som jeg synes ikke bare tilføjer bedre komponenter men også mere taktisk spillerum.
 
Love letter
 

Love Letter (2nd/2019 Edition)

Genre: Hand management

Udvikler: Seiji Kanai, Justin Kemppainen, Alexandar Ortloff 

Udgiver: Asmodee Nordic

Antal spillere: 2 - 6

Spilletid: 20 min

Alder: 10+

plus

- Nemt at lære men med en del dybde

- Høj grad af spiller interaktion

- Flot billedkunst

- Gode komponenter

75
minus - Elimineringer kan i sjældne tilfælde forekomme lidt tilfældige

Dobble Harry Potter

thumb480 Harry Potter Dobble 1Jeg nævnte før at Love Letter var blevet produceret med en lang række forskellige temaer. Det samme er tilfældet for den næste titel vi vil kigge på, nemlig Dobble.
I denne udgave er det med Harry Potter temaet.
Det eneste der for alvor er forskellen på standard Dobble og Harry Potter er billederne, så hvilken titel du vælger, afhænger blot af hvad der interesserer dig mest.
 
Dobble bliver spillet med store runde kort, og går i al sin enkelthed ud på at man vender to kort. Den spiller der først kan finde de to billeder som de to kort har tilfælles, får et kort, og så fortsætter med indtil man er stakken igennem. Den der har samlet flest kort vinder.
Der er i reglerne en del småvarianter af denne opskrift som kan tilpasse efter spilleren. For eksempel opdagede jeg at der var et par varianter min datter havde langt nemmere ved at forstå end standardudgaven, og det til trods at det egentlig kun er opstillingen der for alvor ændrer sig.
Det virker i den grad til at der er tænkt på børn i forskellig alder med disse variationer og at spillet på den måde kan tilpasses er et stort plus.
På æsken står der at spillet er fra 6år men du kan sagtens spille det med mindre børn. Min datter er 4 år gammel og havde meget nemt ved at forstå spillet.
 
Spillet er umådeligt simpelt og for lidt større børn og voksne vil interessen forsvinde relativt hurtigt da der ikke rigtig er den store dybde i spillet.
Men til mindre børn er det helt fantastisk. Det har været en fryd at se hvordan deres ansigter lyser op når de finder billederne der er ens og griber kortet.
Denne specifikke udgave vil naturligvis have ekstra pondus ved børn der er Harry Potter fans. Min datter har dog aldrig set Harry Potter, men det var ikke en hindring.
Med hensyn til komponenterne så er jeg lidt mindre tilfreds.
Reglerne er rigtig fine og der er godt med variationer at vælge mellem. Til gengæld er kortkvaliteten elendig. Kortene er meget tynde og især når der er tale om mindre børn er det en stor fejl da de hurtigt kan komme til at ødelægge kortene.
Samtidig er jeg ikke vild med billedkunsten. Det ligner en blanding af Funko Pop figurer og windows clip art. Det er ret kedeligt og ikke noget der springer ud eller ser indbydende ud på bordet.
 
Alt i alt er Dobble dog et rigtig fint spil til mindre børn. De skal dog ikke være særlig gamle før de hurtigt vil miste interessen.
 
Dobble
 

Dobble HP

Genre: Børnespil

Udvikler: Denis Blanchot, Jaques Cottereau, Gillaume Gill-Naves, Igor Polouchine 

Udgiver: Asmodee Nordic

Antal spillere: 2 - 8

Spilletid: 15 min

Alder: 6+

plus

- Meget enkelt at lære

- Selv små børn kan være med

- Stort hit for små børn

 

55
minus

- Bliver hurtigt ensformigt

- Billedkunsten er kedelig

- Kortkvaliteten er ikke god

 

Just One:

pic4268499Den opmærksomme læser vil have lagt mærke til jeg endnu ikke har nævnt Årets Spil 2019 i forbindelse med nogle af de andre spil og dermed konkluderet at, eftersom dette er det sidste spil på listen, Just One er Årets Spil 2019 hos Joypad.dk.
Og jeg er lige så overrasket som dig, kære læser.
Mine personlige favoritter er normalt tunge historiske krigsspil eller strategiske Euro games. Party spil, og især ordspil er normalt noget jeg går en stor bue udenom.
Selv det kritikerroste Codenames kunne jeg kun lide i Pictures udgaven.
 
Det kan godt være det virker underligt at en skribent som mig har så meget imod ordspil, men jeg synes ofte, på samme måde som de fleste quizspil, at de kan få spillere til at føle sig dumme hvis de har mindre paratviden eller et mindre ordforråd end andre.
Og hvis der er noget der kan ødelægge et familie- eller festspil, så er det hvis der er spillere ved bordet der føler sig dumme. Det giver en underlig stemning og i værste fald har de ikke lyst til at spille i fremtiden.
 
Just One løser den udfordring ved at gøre spillet kooperativt.
Alle er sammen om at vinde eller tabe og dermed risikerer man ikke at nogen føler sig udenfor, eller i værste fald mindreværdige / dumme.
Måden Just One foregår på er at spillerne skiftes til at være den der gætter og dem der kommer med ledetråde. En person er altid den der gætter og resten giver ledetråde.
Personen der skal gætte det korrekte ord, begynder med at trække et kort og, uden at se kortet, placere det med front mod de andre spillere. På kortet er der fem ord nummereret fra 1 til 5. Nu vælger gætteren en tale mellem 1 og 5 og dette er ordet de andre spillere skal skrive ledetråde til.
Hver spiller har en lille plastikstander hvorpå man kan skrive et ord med en whiteboardmarker.
Gætteren har imens dette sker øjnene lukket. De andre spillere sammenligner nu deres skrevne ord med hinanden, hvorefter alle ord der går igen bliver fjernet.
Og her er det for alvor at Just One skinner. Ikke alene skal man finde en ledetråd på et ord der leder tankerne hen på et helt andet ord, men man skal også forsøge at læse tankerne hos sine medspillere så man undgår at give den samme ledetråd.
Når gengangerne er fjernet, er det gætterens tur til, ud fra de tilbageværende ledetråde, at gætte hvilket ord det drejer sig om.
Eftersom mange af ledetrådene vil være alt andet end ligefremme kræver det også af gætteren at denne tænker kringlet og forsøger at sætte sig ind i hvordan de andre har tænkt og hvilket ord der kunne have en sammenhæng mellem disse forskellige ledetråde.
Når man har spillet en kortbunke igennem, er det på tide at tælle hvor mange kort man har klaret som gruppe og så kan man sammenligne med et skema i reglerne om man har klaret sig godt eller skidt.
 
På papiret er dette her en meget simpel titel og der burde ikke være den store variation mellem hvert spil, men det er der.
Hvert eneste ord der skal findes, bliver til en kreativ rejse ind i ens egen og ens venner og families fantasi og tankemønster, og det er noget man har lyst til at prøve igen og igen.
Just One har været et fantastisk hit med alle jeg har spillet det med, og børn kan være med så snart de kan læse og skrive.
Udvalget af ord i kortstakken er også meget stort så man skal ikke være bange for at man bliver tvunget ud i ord man ikke ved hvad er, især fordi reglerne præciserer at ord som en eller flere af spillerne ikke kender skal springes over.
 
Som om det ikke er nok så er komponenterne også gennemtænkt. De små plastikstandere er både nemme at skrive på og gøre rent, og samtidig har de en lille rille hvor man kan sætte sit kort så det er nemt at læse for dem der giver ledetråde og nemt at undgå at se for den der skal gætte.
Det er også rart at her er tale om materialer der kan genbruges og ikke en blok papir der med tiden løber tør og skal smides ud.
 
Just One er et eminent design og med afstand det bedste festspil jeg har spillet.
Det er en af den slags sjældne perler der hører til i enhver spilsamling.
Bravo!

Just One

Just One

Genre: Party game / Ordspil

Udvikler: Ludovic Roudy, Bruno Sautter 

Udgiver: Asmodee Nordic

Antal spillere: 3 - 7

Spilletid: 20 min

Alder: 8+

plus

- Banebrydende ny måde at tænke ordspil

- Eminent dybde på trods af særdeles simple regler

- Alle kan være med

100hot
minus - Ingen

 

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.