JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Scarlet Grace Ambitions

saga scarlet grace boxartSaga: Scarlet Grace udkom første gang i 2016 til PS4 og PS Vita. Denne titel markede 25-års jubilæet for en af de helt store japanske rollespilserier, nemlig Saga spillene.
Desværre slog Vitaen aldrig rigtig igennem i vesten, hvilket er en skam da der er mange, især japanske, perler at finde der.
En af disse er Saga Scarlet Grace, som vi nu heldigvis har fået genudgivet til Switch.
Er genudgivelsen vellykket eller skulle titlen være forblevet gemt væk på Vita og PS4?
Sagaserien er en af de ældste store japanske rollespilserier og med afstand den mest unikke.
Tilbage i 1992 udkom første titel Romancing Saga, som på mange måder virkede som et helt almindeligt J-rpg fra den tid, om end med et meget mere kompleks kamp og evne system end ellers var normen dengang.
Romancing saga 2 og 3 fulgte i samme fodspor som etteren og på trods af komplekse systemer og en mere voksen tone i historierne, gensås genrens generelle stil dog tydeligt.
Den helt store afgang fra genrenormen kom i 2002 med Unlimited Saga til PS2.
Dette markerede også min personlige debut med Saga serien, en serie jeg altid havde være nysgerrig efter at dykke ned i, og nu med et nyt spil var chancen der.
Men Unlimited Saga var meget anderledes end de Jrpg jeg ellers var vant til.
Her løb heltene ikke rundt i en verden og talte med npc’er og besøgte byer og huler på samme måde som i andre rollespil, men i stedet foregik al udforskning på, hvad der bedst beskrives som, et særdeles farverigt brætspilskort.
Her tog heltene skridt som en brik der flyttes og opdagede den vej igennem skatte, monstre osv.
Kampene var det eneste der foregik i animeret 3d grafik. Alt andet var 2D billeder og talebobler.
Billedkunst og grafik var faktisk enormt smukt, men Unlimited saga udkom omkring 10 år før jeg opdagede min store kærlighed til brætspil og papirrollespil og derfor mistede jeg desværre hurtigt interessen.
Netop førnævnte interesse for brætspil og papir og blyant rollespil har ført til at jeg de senere år ofte har tænkt tilbage på Unlimited Saga og ønsket jeg kunne spille det, eller noget lignende igen.
Nu fik jeg så chancen med Saga Scarlet Grace Ambitions på Switch.
Square Enix lance le passionnant JRPG SaGa Scarlet Grace Ambitions
Her er igen tale om et særdeles unikt take på genren.
I stedet for et bræt er det denne gang håndmalede kort hvor fjender, byer osv. springer op ligesom lågerne i en pop-up bog.
Din hovedfigur du bevæger hen over kortet, er tegnet på samme måde hvilket giver det hele en smuk og unik grafisk stil.
Samtaler mellem figurer har smukke håndmalede baggrunde. Desværre er figurerne her stillbilleder af 3d figurer hvilket skaber en kontrast der skærer lidt i øjnene.
Kampene er til gengæld i fuld 3d og animeret.
Selve grafikken her er ikke specielt køn at kigge på, men det reddes dog lidt af de yderst flotte og varierede outfits figurerne bærer og den store variation i fjender man møder.
Alt i alt er grafikken en lidt blandet oplevelse der dog overordnet set løftes helt enormt af pop-up stilen på det overordnede kort.
Rent spillemæssigt føles dette meget som at spille et papir og blyant rollespil og den følelse af brætspil blandet med jrpg jeg håbede at finde er helt klart til stede.
Nu vi er ved den tekniske side af Saga Scarlet Grace Ambitions skal lyden have særlig stor pris.
Stemmeskuespillet er levende og godt og lydeffekter i kampe er ganske ok. Der hvor lyden for alvor skinner er dog musikken.
Soundtracket er ganske enkelt eminent. Rent faktisk vil jeg gå så langt og kalde det 2019’s klart bedste soundtrack i et spil.
Fra store orkesteropsætninger under store bosskampe, over afdæmpet melodiøs panfløjte når man vandrer over kortet, til japansk poprock, hvor guitarer og violiner kæmper om dominans under de almindelige kampe. Alt sammen medvirker til at skabe et særpræget, særdeles varieret og alligevel klart sammenhængende soundtrack som jeg også nyder at lytte til udenfor spillet og en god håndfuld af sangene har placeret sig helt i toppen af min liste og yndlings spil sange nogensinde.  
Og som en lille ekstra krølle kan det nævnes at hver figur man kan spille, har sit helt eget kamptema der passer dennes personlighed.
 
20191205221310 1
Men selv om grafikken er fin og musikken er umådeligt smuk skal der stadig godt gameplay til før jeg for alvor overgiver mig til et Jrpg.
Heldigvis er det tilfældet her.
Især kampsystemet er noget helt specielt. Lad os prøve at grave lidt dybere i gameplay og især kampsystem nu.
Som tidligere nævnt foregår alt udenfor kampene på smukke 2d pop-up bogs lignende kort. Her løber man med sin helt og interagerer med de ting der popper op. Når man går hen til en ting, bliver man præsenteret for hvad det er i grove træk, altså er det en by, en kamp, en grotte med flere kampe eller noget helt andet. Hvis der er kampe, kan man i toppen af skærmen se hvorvidt det drejer sig om svære, mellem eller lette kampe, og kan dermed planlægge sine træk nøje.
I byerne kan man høre om nye steder at besøge, få helet sine kæmpere eller smede nyt udstyr ved den lokale smedje.
Dette gøres ved hjælp af forskellige krystaller der dropper i forbindelse med kampe og andet. Hver smedje er specialist i en speciel form for krystal og vil typisk kræve mindre af det givne råstof for at kreere ting eller kunne lave unikke ting.
Jo mere man besøger smedjerne jo billigere bliver det også at få lavet ting hos dem. Det er et ret enkelt system der gør opgradering af udstyr smertefrit.
Der hvor dybden kommer ind er hvordan det arbejder sammen med rolle og våbensystemet.
Hen over spillets forløb kan man låse op for flere roller til sine kæmpere og de kan tilmed bruge forskellige typer våben der igen giver mulighed for at lære specielle teknikker (forskellige typer angrib, helbredelse etc.)
Stave er i øvrigt meget unikke i Saga Scarlet Grace eftersom disse kan gøres stærkere efter hver kamp, igennem essenser der dropper. Forskellige besværgelser har forskellige tilhørsforhold og får større kraft alt efter hvilken essens man smider i dem. Alt dette har en historiemæssig årsag som jeg ikke vil afsløre her, men alt sammen noget der føjer dybde til spillet, uden at det dog bliver vanvittig komplekst at holde styr på.
Overordnet set er her mulighed for virkelig at skræddersy sit hold efter smag. Dertil kommer mulighed for at ændre formation osv.
En anden ting der skal nævnes i forbindelse med holdet, er at man begynder spillet med en hel gruppe i kampene og ikke bare en enkelt eller to personer som ellers er normen i disse spil.
Umiddelbart introduceres man ikke til deres personlighed eller hvorfor de er med dig, men man lærer mere om dem hen over spillets forløb, og heldigvis møder man andre personer i spillet man kan skifte dem ud med hvis man ønsker det.
Den primære årsag til at man begynder med en hel gruppe er kampsystemet.
Kampsystemet er turbaseret, hvor man vælger sine evner og så afvikles kampene. Så vidt så godt, men der hvor Saga Scarlet Graces: Ambitions adskiller sig i vægten der bliver lagt på selve turene og hvordan man påvirker hvis tur det er.
Her er ikke noget held. Tværtimod kan man se hvad modstanderne angriber med, hvor stærkt det er og hvornår i rækken det er deres tur.
Denne tur kan man så påvirke med forskellige evner der måske forsinker eller helt ophæver den givne type angreb de har planlagt.
Og dette er en nødvendighed, da antagonisterne i dette spil slår forbandet hårdt, selv på laveste sværhedsgrad.
Selv kampe der forventes at være nemme, kan lige pludselig gå bagvendt hvis du får planlagt dine angreb forkert, eller du ikke tilpasser dine valg efter fjendernes mønster.
Vi har dog tidligere haft turbaserede spil hvor denne type række der skal påvirkes var en del af kernen, dog adskiller Saga Scarlet Grace sig ved at tilføje en lille genialitet.
Hvis en fjende har tur mellem to eller flere af dine kæmpere og denne dør og dine kæmpere dermed bliver samlet i rækken får man det der kaldes et Unity attack. Det er et gratis angreb fra alle de kæmpere der nu er blevet samlet i en række. Det fungerer meget ligesom 4 på stribe. Ud over at få lov at få et gratis angreb så bliver deres evner også billigere at bruge.
Hver evne kræver et vidst antal stjerner at bruge, men på hver tur har din gruppe kun et vidst antal stjerner totalt at gøre godt med.
Får du derimod et Unity attack ind kan du lige pludselig bruge en hel række, selv meget stærke, angreb fordi stjerneprisen er blevet markant reduceret.
Det er et fremragende system der tilføjer helt nye dybder og gør det nødvendigt at tænke over hvorvidt det er en god ide at skubbe en fjendes angreb, så denne måske kommer til at stå alene mellem to af dine kæmpere eller hvorvidt en af dine kæmpere potentielt kommer til at stå alene ved at bruge et langsomt angreb.
Fjenderne får nemlig også et unity attack hvis de bliver samlet på ovennævnte måde.
Den her lille ting har for alvor løftet det turbaserede kampsystem til helt nye højder for mig.
Jeg er ganske enkelt drønafhængig og elsker at tage en enkelt kamp mere bare for nydelsen af at planlægge sine træk til perfektion og så se fjenderne bliver udslettet gennem veltimede unity attacks.
Personligt var jeg faktisk ved at blive lidt træt af turbaserede kampe i J-rpg men den her udgave har virkelig ladet mig genfinde kærligheden til det system, og beviser at der stadig er rig mulighed for innovation indenfor turbaserede kampsystemer.
Et andet problem der til tider kan være med genren, er behovet for grinding. Med grinding menes at man skal tæve løs på utallige mindre monstre for at blive stærk nok til at klare de store bosser.
Også her har udviklerne valgt deres egen formel til løsningen af det problem.
Bosserne bliver stærkere jo mere du kæmper mod mindre fjender. Ikke desto mindre har man stadig brug for at skaffe sig bedre udstyr og få opgraderet sine kæmpere med flere roller og teknikker, så man er afhængig af en vis mængde kampe mod mindre fjender, samtidig med at flere sidemissioner er knyttet til ditto.
Akkurat som med resten af gameplaysystemerne i Scarlet Grace tvinges spilleren til nøje at planlægge sine træk, og afveje hvorvidt man skal gå direkte efter bossen og dermed måske få en lidt nemmere udgave af denne eller man skal skaffe sig lidt bedre udstyr og teknikker til sine kæmpere, eller løse en given mission først.
saga scarlet grace ambitions 2
Et sidste element der bare skal fungere for at et rollespil kan betegnes som godt er historien.
Heldigvis er den også ret interessant her.
Historien drejer sig om et land styret af såkaldte Celestials. Disse stjerneeksistenser følges af menneskene på jorden og styrer hver især forskellige dele af menneskenes liv.
En af disse var den såkaldte Firebringer. Hvert 150. år kom denne tilbage til verden og medførte at monstre dukkede op rundt om på jorden. Efter syv kampe fordelt over tusind år blev denne Fire Bringer endelig destrueret.
Hvad der burde havde ført til verdensomspændende glæde førte i stedet til fragmentering i riget og den sidste kejser blev snigmyrdet.
Nye nationer opstod efter kejserens død og 70 år efter denne begivenhed begynder spillets aktive historie.
Verden er i kaos og monstre begynder at angribe igen.
Som spiller begynder man med at svare på en række spørgsmål hvorefter den figur man får lov at spille (der er fire forskellige man kan få) bliver præsenteret for dig som spiller.
Spillet er faktisk ikke særlig lineært og ens fremgang i spillet er afhængig af de valg og den vej man vælger som spiller.
Dette sammenholdt med at der er fire, vidt forskellige, personer at spille som medvirker til at spillet har en helt enorm genspilværdi.
Jeg vil ikke afsløre mere af historien da opdagelse og udforskning er central til historiefortællingen.
Personligt kunne jeg rigtig godt lide historien og elsker den frihed spilleren har i oplevelsen af denne. Den store genspilværdig og variation i fortællingen medvirker også til at dette er et spil jeg kommer til at bruge rigtig mange timer på, også i fremtiden.
Det eneste lille minus ved historien er at dialogerne til tider kan være lidt kedelige. Dette er dog primært i sidehistorierne og er heldigvis ikke tilfældet i hovedhistorien.
 
Switch SaGaScarletGraceAmbitions 03
Saga Scarlet Grace Ambitions har været en skøn oplevelse for mig. Jeg har nydt hele vejen gennem spillet og især musikken og kampsystemet har gjort stort indtryk på mig.
Det er dog et meget unikt spil og med en meget aparte indgang til historiefortælling og interaktion med omverdenen som jeg tror vil skille vandene. Hvis du søger et helt traditionelt japansk rollespil, tvivler jeg på at dette spil vil falde i din smag.
Det her et helt anderledes, og for mig yderst forfriskende, take på rollespil genren og er det det du hungrer efter, bør du helt klart give Saga Scarlet Grace Ambitions en chance.
Personligt er jeg blæst væk og ser meget frem til hvad designer Akitoshi Kawazu kommer med i fremtiden.
 
Saga Scarlet Grace Ambitions
Format: Nintendo Switch
Genre: J-rpg
Udvikler: Studio Reel, Square Enix
Udgiver:
Square Enix
Antal spillere: Singleplayer
Premiere: 02. december. 2019
plus

- Stor frihed i udforskning af historien

- Vanvittig smukt soundtrack

- Fantastisk kampsystem

- Kort og baggrunde er yderst smukke

90
minus

- Dialoger i sidemissioner kan være lidt tynde

- Figurgrafikken ser gammeldags ud og skærer i øjnene i forhold til de smukke baggrunde

 
Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.