JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - Death Stranding

605453 death stranding playstation 4 front cover

Den japanske spilauteur Hideo Kojima er tilbage med sit første originale spil siden GBA-spillet Boktai fra 2003. Og hvis du troede at han uden at være lænket til Metal Gear Solid ville slappe af, så kan du godt tro om igen!

 Death Stranding er, kan jeg godt afsløre, en oplevelse uden sidestykke. Det er et helt unikt spil, og formentlig et spil vi ikke ser et lignende af i et godt stykke tid. Og det er muligvis også hvorfor jeg ikke helt kan finde ud af om jeg er fuldstændigt vild med det, eller synes det er en træls oplevelse, for min entusiasme svinger som en seismograf i en hoppeborg - det ene øjeblik er jeg helt med på Kojimas mystiske idéer, og andre gange ser jeg med frygt på den næste spilsession.

Death Stranding er, kan jeg godt afsløre, en oplevelse uden sidestykke. Det er et helt unikt spil, og formentlig et spil vi ikke ser et lignende af i et godt stykke tid. Og det er muligvis også hvorfor jeg ikke helt kan finde ud af om jeg er fuldstændigt vild med det, eller synes det er en træls oplevelse, for min entusiasme svinger som en seismograf i en hoppeborg - det ene øjeblik er jeg helt med på Kojimas mystiske idéer, og andre gange ser jeg med frygt på den næste spilsession.

02 death stranding video game

Det basale gameplay er dog næsten misvisende enkelt. Som kurer er det din opgave at fragte udstyr fra en af spillets baser/vagtposter/byer/forskningstationer til en anden. Og det gøres generelt ved at gå. Spil som Firewatch og Gone Home har fået det lettere nedsættende prædikat “gå-simulator” men Death Stranding er direkte det, uden at jeg mener noget ondt med det.

Ikke nok med at du skal traske ofte halve og hele timer mellem de forskellige poster i spillet, du skal også planlægge din udflugt. Så bortset fra at have kasser med mineraler og andet, der skal leveres, spændt på ryggen, så skal du også pakke stiger, klatrekiler… sågar nye sko. Og Sam bliver tynget ned af alt det habbengut han bærer på, og kan som resultat miste balancen. Som du spiller finder du hurtigt ud af hvor meget er for meget, og hvordan du bedst redder Sam fra at falde på halen og, potentielt, miste det meste af en leverance.

Mens leverancerne er spillets rygmarv, så er det ikke hvad der får pulsen op. (Hvis tanken om at levere en kasse til en fjern lokalitet får din puls op at ringe, så er jeg sikker på at DH L leder efter chauffører....) Det er derimod spillets vejr, og dermed spillets fjender, der virkelig får dig op på lakridserne. Timefall er slemt nok i sig selv. Regnen får dine leverancer til at ældes før tid, og for langt tid brugt i regnen betyder at pakkerne og kasserne måske ruster op inden de er leveret. Og hvis det virkelig går for sig, så betyder Timefall også at BTs dukker op. Aldrig har jeg i et spil oplevet den ængstelse for regn, som Death Stranding introducerer. Jeg hører fjern torden, jeg ser en omvendt (!) regnbue på himlen, muligvis ledsaget af skumle silhuetter i det fjerne, og jeg ved bare at min gåtur fra A til B bliver en nervepirrende oplevelse. Især fordi at din BB (spillets ikoniske spædbarn i en flaske. Spørg ikke…) begynder at klynke gennem Dual Shock 4-controlleren. Ofte var jeg nødt til at spille Death Stranding i etaper, med en god pause ind i mellem. Så meget tærer spillet på mig.

81728739 1233604953477348 2917753249052229632 n

Spillets temaer er muligvis der hvor jeg virkelig kan se Hideo Kojimas karakteristiske fingeraftryk. Metal Gear-serien tog fagntag med ting som eftermæle, genetisk eller kulturelt. Death Stranding kigger på forbindelsen mellem mennesker. Det sker ved hjælp af de meget åbenlyse elementer. Sam arbejder for BRIDGES - broer. Ved at lave leverancer, laver han Strands - tråde eller strenge. Hvor mange strenge mødes er der byer eller baser, ofte kaldet noget med Knot - knude. Præsidenten i spillet hedder sågar Strand til efternavn. Og så videre og så videre. Spillet starter endda med et digt af den japanske Kōbō Abe, omhandlende reb og en pind. Men spillet byder også på nogle mere subtile (og for spilleren mere relevante) mekanikker. Hver gang du går ud i spillets verden, efterlader du fodspor. Andre spillere vil kunne se disse fodtrin, og kan følge dem. Hvis de kan lide din sti, så får du som en anden Facebook-post likes. Og alt du laver i spillet kan på en eller anden måde påvirke andre spillere. Efterlader du en stige, eller et klatrereb i din verden, så kan en anden spiller måske finde dem. Og den spiller kan belønne dig med likes. Og efterladte pakker dukker op i din spilverden. Disse pakker kan være efterladt af andre spillere. Du kan enten ignorere dem, samle dem op og levere dem til målet, eller måske bare efterlade dem i postbokse. Fra disse postbokse kan andre spillere samle dem op. Og som et andet kædebrev (ja, jeg kan også deltage i Kojimas metaforsprog!) kan din pakke gå fra spiller til spiller, indtil en leverer den til målet. Og der er et metamål i spillet, hvor alle spillerne på en server prøver at smide ressourcer efter en motorvej, der lader dig rejse fra en ende af spillets verden til den anden. Den kræver tonsvis af metaller og keramik, og den kræver en masse samarbejde. Nogle klarer det, andre gør det ikke.

WCCFdeathstranding10 740x429

Som jeg nævnte i begyndelsen, er Death Stranding en “hate it or love it” oplevelse. Og jeg kan stadig ikke bestemme mig for hvor jeg er på spektret. Jeg synes nogle af spillets elementer der bare er spændende. Jeg elsker Kojimas tendens til prætentiøse og ganske forrykte historier. Jeg synes at navigationen af spillets verden er sjov, og spillet er utroligt smukt. Jeg er mindre glad for spillet fjender, og jeg synes at interfacet kunne være designet meget bedre. Men uanset hvordan jeg har det på et givent tidspunkt, så er en ting sikker: Jeg er glad for at Kojima har fået uanede mængder penge til at lave digitale kopier af Norman Reedus, Mads Mikkelsen og mange andre skuespillere, og at han har kunne føre sin vision ud i livet. Uanset hvad man måtte synes om ham, så er der det dejligt at se en vision sådan blive ført ud i livet, og jeg håber i den grad at der i fremtiden er plads til lignende eksperimenter. Den er ikke fokustestet, der er ingen lootbokse, decideret multiplayer eller andet, men det er alligevel et af de vigtigste spil udgivet i år.

Titel: Death Stranding
Udvikler: Kojima Productions
Udgiver: SCEE
Format: PS4
Udgivelsesdato: 8. november 2019
plus - Det er Kojima. På godt og ondt! 90
minus - Det er Kojima. På godt og ondt.

 

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.