JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Brætspilsanmeldelse - Tank Duel: Enemy in the Crosshairs

CoverDa Anders, min redaktør, spurgte, om jeg ville anmelde Tank Duel: Enemy in the Crosshairs, var min erfaring med wargames begrænset til andre lignende spil og genrer. Det COIN-inspirerede Root er nok det nærmeste, jeg har været. Men et vaskeægte GMT-spil har jeg ikke rørt før, og da jeg generelt er nysgerrig omkring nye oplevelser, sagde jeg ja.

En kort liste over de fordomme, jeg havde om wargames, inden jeg prøvede Tank Duel:

  • De er grafisk grimme/simple
  • De har enormt lange regelbøger, som er svære at læse
  • De er enormt tørre
  • Man flytter rundt på en masse små stykker firkantet pap, som har en masse tal på sig
  • Man skal være krigs-/historienørd for at finde dem sjove

Jeg kan afsløre, at jeg fik bekræftet nogle af mine fordomme, men Tank Duel, og på sin vis wargames-genren, overraskede mig også på andre punkter.

Tank Duel er som navnet antyder en duel mellem sovjetiske og tyske tanks under anden verdenskrig. Først vælger man sine tanks blandt et stort udvalg baseret på rigtige modeller. Nu er tanks fra anden verdenskrig lidt uden for mit wheelhouse, men det virker til, at deres egenskaber og stats læner sig op ad virkeligheden – for eksempel har den tyske PZKpfW III Ausf. J et frontpanser af papir sammenlignet med den sovjetiske T-34/76 M40, som til gengæld ikke er så god til at ramme mål langt væk. Der er en vis betydningsfuld forskel mellem de forskellige tanks, som jeg tænker en tanknørd ville finde interessant.

Spillet kan spilles på overraskende mange måder; man kan sammensætte lige og ulige hold (boksen siger op til 8 spillere, altså to hold på 4) på kryds og tværs, selvom et lige antal sovjetiske og tyske spillere på hver side virker til at fungere bedst. Spiller man to personer, styrer hver spiller to tanks, hvilket også fungerer fint. Derudover er der gjort meget ud af den såkaldte Robata - et solospil, hvor et lettere komplekst system med prioritetskort og AI-statusser overtager en menneskespillers rolle.

2

Man kan spille et af de 8 medfølgende scenarier. Det kan for eksempel være, at man skal forskanse sig på en bro, indtage en bakke eller slippe væk fra et baghold. Alle scenarier har for det meste en unik opsætning og måde at vinde på, og nogle introducerer nye kort og legetøj, såsom antitankvåben og infanteri. Man kan også bare skyde på hinanden, også vinder spilleren, som har flest point (den, som har ødelagt og dræbt mest). Med 24 mere eller mindre forskellige tanks kan spillet sammensættes på rigtig mange måder, alt efter ønske eller erfaringsniveau.

 

På billederne har du måske lagt mærke til noget: ”Jamen, Lasse”, spørger du, ”de store plader med tanks på er fine nok, men hvor er spillepladen?” Og til det er mit svar: i dit hoved. Spillet er primært fokuseret på at simulere oplevelsen af at styre en tank, så position og des lignende er kogt ned til en afstandsmåler fra et abstrakt midterpunkt for krigsslaget. Befinder du og modstanderen jer 600 fra det punkt, er i altså summen af de tal fra hinanden, 1200 meter, og det er relevant, når man gerne vil ramme det, man sigter på.

Manglen på central spillerplade for kamppladsen er både et plus og minus. Det placerer spillets fokus udelukkende på tanksene, så der ikke er noget imellem spillerne og tanksimulationen. Man påtager sig hurtigt rollen som tankfører, og du kan næsten høre braget, når et skud endelig rammer.

 

Og nu kommer vi til kernen i Tank Duel: kortene. Når man vil gøre noget, spiller man nogle af de kort, man har på hånden. Vil du rykke din tank frem, spiller man et Move-kort, vil du skyde, et Fire-kort, osv. Man kan dog ikke bare spille alle de kort, man vil. Er det første kort et Move-kort, kan det kun følges op med bestemte andre kort, såsom et kort med en skov på, fordi man bevæger sin tank ind i skoven i et forsøg på at gemme sig, eller et Flank-kort, som er spillets måde at symbolisere det, at en tank har manøvret sig frem, hvor den har en skydemulighed på siden af en anden tank (hvor pansringen ofte er tyndere). Mange af kortene kan endda bruges til flere ting, og alle kort kan bruges til supplerende handlinger.

Men det er ikke alt, du bruger kortene til. Hvis Tank Duel var en film, ville spillets kort have hovedrollen. På ret elegant vis er terningerul erstattet med kortflip. Ramte du tyskernes tank fra 1400 meter? Vend et kort, og sammenlign kortets nummer med skydetabellen på din tank (værdien på tanken skal være mindre eller lig med kortets). Gik skuddet igennem pansringen? Vend et kort. Har du spottet en tank, der gemmer sig i skoven? Vend et kort. Alle udfald i spillet bestemmes ud fra ikoner eller talværdier på kort trukket fra den fælles trækbunke i midten af bordet.

Nu nævnte jeg spotting, og hvis kortene har hovedrollen, så har spotting birollen. Man skulle ikke tro, at det var svært at finde tonstunge krigsmaskiner på larvefødder, men det er det, fordi et normalt spil Tank Duel starter med gemmeleg. For at man kan skyde en tank, skal den være spottet, dvs. at man ved, hvor den er. Men i starten aner ingen af de to sider, hvor de andres tanks befinder sig, så man famler i blinde.

Den der busk kunne godt ligne en camoufleret tank, tænker tankkommandøren, som tager kikkerten frem. Den tyske spiller laver et spot-forsøg ved at vende et kort fra bunken. Er der et kikkertsymbol, får han øje på den sovjetiske tank. Det er der ikke.

3

Da man ikke kan skyde på noget, man ikke ved hvor er, er de kikkertsymboler ret vigtige. Tanks kan dog afsløre deres position på andre måder. Fordi efter gemmeleg kommer krydsild. Hver gang en tank enten bevæger sig eller affyrer et skud, spotter alle modstanderens tanks den med det samme (sådan en tank larmer meget, nemlig). Og her skifter spillet lidt gear. Nu handler det mere om at placere sig i det rigtige terræn, med den rigtige afstand eller fra den rigtige vinkel (altså med sigte på modstanderens sidepansring). Jo tættere på målet man er, jo nemmere er det at ramme, men man bliver selvfølgelig ligeså nem at ramme for modstanderen.

Spillet kan hurtigt virke lidt tilfældigt, når tyskerne i første forsøg rammer brændstoftanken på sovjetternes tank fra 1600 meter, så den eksploderer. En ny tank står klar i næste runde (man løber aldrig tør for tanks), men Tank Duel er et spil, man vinder på point, og de gives, for det meste, for hver ødelagt tank og gennemhullet tankbesætning (mangle scenarier giver bonuspoint for forskellige ting).

Som man måske kan fornemme af den længere beskrivelse af at vende kort, er der mange tilfældigheder i Tank Duel. Det kan hurtigt blive frustrerende at ramme forbi for tredje gang, eller, endnu værre, ramme, men uden at ødelægge noget relevant, da man derefter laver flere kortflip for at finde ud af, hvilken skade ens skud forvolder og hvor. Man kan manvøre for at øge sandsynligheden for at ramme modstanderens tanks på flere måder, men man er altid underlagt kortenes tilfældighed.

Tilfældigheder skaber drama, og jeg mindes en af mine tanks i et spil, som på overmenneskelig vis holdte sig i live efter utallige skudsalver, og som med ødelagte larvefødder og en besætning nær døden formåede at gøre det af med to af modstanderens tanks. Men tilfældige udfald kan gå udover strategi og taktik, især når så meget af Tank Duel er styret af, hvilke kort man vender.

 

Jeg er også nødt til at nævne regelbogen. Den er ret ringe. Jeg er ikke fremmed overfor lange regelbøger, men Tank Duels er muligvis den værste, jeg har læst. Reglerne er fordelt over to hæfter, en opslagsbog og en Play Book. Der er et kapitel beregnet til at forklare, hvordan spillet fungerer ud fra en lang og meget tør gennemgang af et fiktivt spil, som spillet anbefaler, at man følger. Det er bare ikke godt nok. Stort alle afsnit i reglerne henviser til andre afsnit, så man kan ikke nøjes med et afsnit om, hvordan spotting fungerer, man skal også læse afsnit 8.3.5.i, hvor spotting-handlingen beskrives, men står også noget om OI’er, og hvad er det nu lige det er, osv. Spillet er som sådan ret simpelt og ligetil, man skiftes til at spille kort fra hånden, og man finder frem til udfaldet af en handling ved at vende et kort fra bunken, men reglerne giver det en kompleksitet, som spillet ikke helt kan bære. Og det er en skam, da det burde være omvendt.

1

Hvis vi vender tilbage til indledningen, så er spillets udseende overordnet fint. Kortene er stjernen, og er pæne, og GMT har formået at proppe en masse informationer ned på meget lidt plads, uden at det bliver forvirrende. Selve produktionskvaliteten er dog ikke mere end ok.

Det vigtigere spørgsmål er nærmere, om man vil synes om spillet, hvis man ikke er tank-/historieinteresseret. Og der vil jeg sige, at det kommer an på, hvor skræmt man bliver ved tanken om, at man kan tabe et spil, fordi man ikke har heldet med sig. Spillet kommer dog langt med sit tema og fornemmelsen af at befinde sig i en duel mellem store krigsmaskiner, hvor kanonskud flyver om ørene. Det er et stort drama, hver gang et kort vendes under et skudforsøg.

Har det skræmt mig væk fra wargames-genren? Nej, jeg synes spillet fungerer fremragende tematisk, hvilket gør meget for at opveje, at der ikke er så meget kød på skelettet. Det er en sjov kontrast, at spillet har så mange muligheder i forhold til opsætning og måder at spille på, men så halter lidt i forhold til strategi og taktik, når man rent faktisk spiller. Det er et spil, som i første omgang ser lettere komplekst ud, men som i bund og grund nærmere er et simpelt kortspil - ikke at der er noget galt i det.

Navn: Tank Duel: Enemy in the Crosshairs
Format: Brætspil
Genre:
Konfliktsimulation
Udvikler:
Mike Bertucelli
Udgiver:
GMT
Antal spillere: 
1-8
Spilletid: 6
0-180min
Alder:
12+
Anmelder: Lasse Borg
plus

+ Kortene og spillets opbygning omkring dem fungerer godt

+ Fornemmelsen af at køre i en tank er fed

+ Der er mange spillemuligheder

70
minus

- Spillet kan virke lidt tilfældigt

- Spillet har mange regler, som i sidste ende skjuler simple mekanikker

- Reglerne er hø

 

 

 

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.