JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - One Piece: Pirate Warriors 4

coverJeg må sige at jeg har en stor forkærlighed for Anime og Manga. I min skoletid læste jeg flere forskellige mangaer, deriblandt One Piece. One Piece er en KÆMPE Franchise i dag, der kendetegner omkring 800 episoder af Animeen, 900 kapitler af tegneserien også kaldet Manga, og stadig flere og flere producerede film og spil.
Folkene bag dette nye Anime inspireret spil, er Koei Techmo og Omega Force. Det er dem der også har skabt Dynasty Warrior serien og Fire Emblem Warriors, som vi har anmeldt her på siden!
Spillet er bygget på animeen One Piece, som har været udgivet i utallige versioner på spilmarkedet.
Men fungerer det lige så godt i spilform som i Anime og Manga?
Det er selvfølgelig den samme historie ligesom de andre spil! Monkey D. Luffy, drengen der vil være sørøverkonge og spiser en frugt der giver ham superkræfter, så han kan banke enhver han møder. Derefter leder han efter en sørøverskat, som er legendarisk.
Det man bruger tiden på i historiedelen er kampe, og det foregår i et tredjepersons hack´n slash. Når man så bliver smidt ud på banen, er der forskellige objektiver man skal klare. Man skal overtage fjendernes baser, banke hundredvis af fjender, tage deres leder væk fra slagmarken og andre ting, som f.eks. at undgå et vildt bombardement! Det bliver dog ensformigt at skulle gøre det samme igen og igen i hver bane, også det at fjenderne ligner hinanden af udseende. Dog ikke hovedfjenderne, de er karikerede på en sjov måde. Jeg sad faktisk og kedede mig under selve kampene, og bosskampene er virkelig lette. I kampens hede kan jeg ikke altid se, hvor jeg står. Det bliver meget forvirrende, og kameravinklerne virker rigtigt dårligt, men når der er en enkelt fjende er det ok.
 
91097843 219268202647539 3561285348816322560 n
Selvom styringen er svær med de mange forskellige kombier, er de forskellige figurer man kan spille unikke med hver deres egenskab. Men der er noget mere ved gameplayet, som skuffer mig. Jeg kunne gennemføre banerne ret hurtigt ved at løbe igennem store horder, der kom løbende imod mig. De stopper mig ikke en eneste gang, og jeg kunne løbe rundt i cirkel iblandt dem. Der sker intet, medmindre jeg står helt stille og ikke rører mig. Det er alt for simplificeret.
Selve Kampdelen forgår på den måde, at man kombinerer angrebene sammen. Spillet går meget op i at bruge kombier. Hver karakter har sine specielle angreb, men måden det foregår på er, at man har nogle grundlæggende angreb til at starte med. Dem kan man så få opgraderet. Man har også skills, der kan bruges. Dem får man via det udviklingssystem som spillet gør brug af. Dem får man ikke lige med det samme, men man skal gøre sig fortjent til dem. De fungerer på den måde, at de tilføjer nogle ekstra ting til karakteren, som man kan bruge.
Jeg fik blandt andet en der hed Bounty Hunter. Det gjorde at jeg fik mere XP efter hvert slag. Der var også en der gjorde at jeg kunne slå endnu hårdere, foruden de kombinationer jeg har i forvejen. Ud over kampene kan man opruste sin figur med power ups. Dem får man via de skattekister, der ligger på kortet. Det er til ens styrke og til at få fuldt liv. Men dette er en ligegyldig faktor. Man mister ikke særlig meget liv, og power ups er bare pynt på figuren. Der er heller ingen våben man kan få, enten har karakteren våben i forvejen eller også er det med de bare næver.
 
91754951 4226812884011165 7242692080974168064 n
Der er tre måder man kan spille spillet på. Hovedhistorien, genspille banerne eller side-missoner. De har alle den samme funktion at låse nye karakterer op! I hver af disse 3 muligheder optjener man Coins og Berries, som man får fra hver kamp. Dem kan man så bruge på et kort, der hedder Growth Map. Her er der illlusteret små-skatte øer fordelt på 2 kort. Her kan man så opgradere sin karakterer med f.eks Stamina, Defence, Life, Attack eller låse op for endnu flere skills eller endnu flere kombier. Så der er også en snert af RPG element over spillet. Det fungerer ikke særlig godt, og er mere forvirrende end det er sjovt og brugbart.
Hvad med onlinedelen? Du kan også spille Co-op med andre. Det fungerer fint, og man kan være to der spiller enten hovedhistorien sammen eller spiller det der hedder Treasure, hvor man kan spille op til fire! Der er ingen eksklusive online features i hovedmenuen. Det kunne være godt med noget der ligner automatisk match-making. I stedet skal man selv lede efter en spiller, og når man så endelig har fået fat i en medspiller og har gennemført et kapitel sammen, så ryger din medspiller ud, og du er nødt til igen at finde en ny medspiller. Det kan tage tid, lang tid.
 
92028056 3453033751379782 4539013196094111744 n
Grafikken er ikke teknisk banebrydende. Karaktererne er godt designede og er godt animerede. Spillet står da også godt både i dock tilstand og i håndholdt!  Men noget som japanerne elsker at gøre i deres grafiske spil er at seksualisere deres karakterer. Der er 2 karakterer, som man har man gjort meget ud af at ligne pornomodeller. Det ødelægger det meget, og det er selvfølgelig hvad man gør det til. Men figurerne læner sig ud over et rækværk i seksuelle stillinger eller viser barmen kraftigt frem. Det er ikke til at tage seriøst! Jeg savner også at man havde gjort bare lidt mere ud af skyggerne. Jeg troede nogle gange at karaktererne havde meget skæg, indtil jeg opdagede at det skulle forestille skygger. Eller også var det tandhakkede skygger. Det ligner noget der er gået for stærkt. Banerne, områderne, baggrunden, ja især græsset og husene hvor kampene foregår, er ikke særlig pæne heller, det er faktisk grimt og minder om noget fra Playstation 2 æraen. Alt næring fra den grafiske Manga er helt suget væk. Grafisk set trækker det desværre ned.
 
Hvad med lyden? Lyden er intetsigende. Her er kun japansk tale, og det er ærgerligt, at man ikke kan skifte. Jeg foretrækker selv engelske stemmer, da jeg synes at japansk kan være et meget tungt sprog. De mandlige stemmer skriger konstant, og kvinderne lyder som børn og fniser konstant. Der mangler modulation, det manuskript skulle bare læses op.
I selve kampene går lydsporet amok, og en masse generisk elguitar er i gang blandet sammen med orkestermusik. Det gør japanerne også i andre spil, intet nyt at hente der. Man kan dog skifte nummer, men det hjælper desværre ikke på problemet.
Spillet giver også korte referat af, hvad der er sket i de foregående spil, og består af mellemsekvenser med stillbilleder af figurerne der snakker. Man har valgt ikke at bruge tid på at skabe levende billeder. Der er selvfølgelig levende sekvenser, der virkelig fanger den japanske Manga. Men størstedelen af spillet er med stillbilleder af hovedpersoner der snakker. Det virker meget livløst og skal bare overstås. Der er ingen tvivl om, at historien virkelig er for One Piece fans! Der er forskellige historier blandet sammen. Så det er lidt svært at finde ud af, hvad der er hoved og hale. Hovedhistorien er faktisk ligegyldig og er ret intetsigende. Men sidemissionerne i spillet tilføjer faktisk mere dybde til spillet og karaktererne. Man fornemmer også at man burde have et mere indgående bekendtskab til diverse karakterer, der dukker op i spillet. Spillet er ren fanservice til fansene! For os andre er man uforstående.
 
91354628 2691632634219144 8043438568095350784 n
Generelt er One Piece: Pirate Warriors 4 meget lineært. Humoren i spillet er dog lige efter bogen. Det er den samme skøre stil som i Mangaen. Spillet er rettet til One Piece fans, og de vil uden tvivl synes rigtig godt om det. For os andre der ikke kender til de seneste spil og kommer udefra sidelinjen, kan det være svært at følge med. Alt i alt så er One Piece: Pirate Warriors 4 et middelmådigt spil. Man skal affinde sig med en lav sværhedsgrad og stillbilleder i tonsvis! Jeg vil sige at hvis man ikke er One Piece fan, så spiller man ikke spillet flere gange, da man kan føle at spillet blot er en gentagelse og intetsigende.
 
Titel: One Piece: Pirate Warriors 4
Udvikler: Omega Force, Koei Tecmo
Udgiver: Koei Tecmo
Format: Nintendo Switch
Udgivelsesdato: 26 Marts 2020
plus

- Sidemissioner tilføjer dybde til historien

- Flotte levende mellemsekvenser

60
minus

- Lange loading tider

- Grimme omgivelser

- Ensformigt gameplay

- Problematisk kamera

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.