JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Anmeldelse - My Hero One's Justice 2

coverAnime baserede kampspil har en tendens til at være af ufattelig lav kvalitet med enkelte perler imellem mængden af bras.

Derfor var det også med en vis skepsis jeg kastede mig over My Hero One’s Justice 2.
Ikke desto mindre snurrer spillet stadig for fuldt sving i min Switch og jeg vil varmt anbefale denne arenabrawler. Læs med her hvorfor!
My Hero One’s Justice 2 er efterfølgeren til første titel med samme navn og er baseret på animeen My Hero Academia.
Ingen af delene havde jeg brugt tid på før, så for mig var My Hero One’s Justice 2 et helt friskt og nyt bekendtskab.
Derfor må jeg også erkende blankt at jeg ikke kan drage nogen sammenligninger med 1eren eller fortælle dig om mulige forbedringer i forhold til denne.
Derimod kan jeg sige at jeg, på trods af manglende kendskab til franchisen stadig virkelig har nydt My Hero One’s Justice 2, ja rent faktisk har jeg nydt det i en sådan grad at jeg nu vil opsøge animeen og se den.
 
Der er to grunde til jeg vil se animeen efter at have spillet My Hero One’s Justice 2. Den første er at jeg nødt spillet og især den humor og de meget unikke karakterer der var at finde her.
Den anden er, og her er mit eneste reelle ankepunkt med spillet, historien i spillet er noget rod.
Ikke rod i den forstand at den virker uinteressant, men i stedet fordi den er umådeligt svær at følge med i, da måden den bliver fortalt på i spillet er decideret håbløs.
I stedet for klip fra animeen får vi minimalt animerede stillbilleder hvor der er indtalt stemmer henover.
Det er en noget kedelig måde at få en anime historie leveret på, og især i et spil baseret på en serie der er fuld af action og eksplosive scener.
Samtidig springer handlingen frem og tilbage og introducerer nye figurer uden for alvor at forklare den generelle præmis tilstrækkeligt.
Nogle vil måske opponere at det skyldes dette er 2eren og man ville have fået den intro i 1eren. Dette kunne jeg såmænd også købe, men i det mindste skulle der så have været et lille resume af første del så man ikke var fuldkomment på bar bund.
Det var simpelthen fuldstændig umuligt for mig at forstå historien på mere end den mest overfladiske basis.
Som nævnt var figurerne og humoren dog så stærk at jeg ønsker at lære mere og forstå historien. Hvilket blot gør den mangelfulde historiefortælling her endnu mere frustrerende.
 
MY HERO ONES JUSTICE 2 Screenshot 02
 
På den tekniske side bliver det dog straks langt bedre.
Grafikken er rigtig flot cellshaded anime stil med flydende animationer.
Kampene så ud og føltes som scener fra en anime, og det bidragede til intensiteten, især i online matches.
Jeg oplevede kun ganske få gange for frame-rate droppede en smule. Det var dog kun når en kamp var slut ved overgangen til slut animationen og dermed ikke noget der påvirkede kampene.
Lyden var også lige i skabet. Alt sammen tage fra animeen og i høj kvalitet.
Dog skal det lige nævnes at alle stemmer var japanske og dermed ingen engelsk synkronisering.
De japanske stemmer blev dog leveret med et sådant engagement at jeg aldrig savnede engelsk.
Når man så tilføjer et rigtig sprødt, pop/punk/rock, soundtrack så kan man virkelig ikke forlange mere.
 
MyHeroOnesJustice6
 
Én ting er dog at have en god teknisk side. I et kampspil er det, trods alt, kampene der er det vigtigste.
Heldigvis er det også her My Hero One’s Justice 2 skinner mest.
Her er tale om en såkaldt arena fighter.
Dette vil sige at man kæmper i en arena med både bredde og dybde, hvori figurerne kan bevæge sig frit.
Hvis man forstiller sig et standardkampspil ala Street fighter hvor du ser alt fra siden, så har du altså her mulighed for at bevæge dig frit i alle retninger.
Dette tilføjer nye udfordringer og muligheder til kampene og måden man bruger sin kæmpers evner på.
Heldigvis udnytter My Hero One’s Justice 2 det fuldt ud og der er rig mulighed for at bruge omgivelser og bevægelse til sin fordel.
Selve kæmperne er et kæmpe plus i spillet også. Der er et rigtig stort udvalg og alle er markant differentierede fra hinanden.
Nogle kaster med ild og is, andre teleoperatører osv.
Og netop evnerne kan bruges på unikke måder som tilføje en kæmpe dybde til kampene.
Tag blot ild og is kæmperen. Måske bruger du en is mur der fanger din modspiller i luften og springer derefter op og bruger en stor ild angreb for maksimal skade.
Eller en anden kæmper kaster en mur op og når modstanderen forsøger at springe væk ryger denne ind i en slags distance fælder man har kastet osv.
Hver kæmper er så unik og med så varierede angreb at det tager dagevis at lære at bruge dem på en effektiv måde.
Heldigvis er det rigtig sjovt at lære nye kæmpere. Både fordi deres evner er så varierede men også fordi styringen er så velgennemtænkt.
Selv om der er et utal af bevægelser og evner at bruge under kampe så er styringen meget nem at gå til.
Det er rigtig nemt at lave selv store afsluttende angreb, vel at mærke uden dybden lider skade.
Her handler det ikke om at man skal snørkle sine fingre rundt på umulige måder eller at man er afhængig af et fight stick for at have en chance for at udføre bevægelserne. Nej her har man valgt at gøre styringen let til gengæld og i stedet lade det være brugen af kæmpernes evner og placering og manøvrering kontra ens modstander der afgør sejr eller nederlag.
 
my hero ones justice 2 ps4 wallpaper 4
Kampene og hvor godt man afvikler dem er også afgørende for at lukke op for nye ting.
Både i historiekampe og andre får man mulighed for at lukke op for nye kostumer, baner osv ved at opfylde visse mål. Dette kan være at vinde en kamp med over 50% liv tilbage osv.
Når man ser på hvor meget andre kampspil har skruet op for mikrotransaktionerne og ned for indholdet, så er det i den grad forfriskende at opleve et spil der lader dig låse tingene op ved at spille spillet frem for at hive tegnebogen frem konstant.
 
Jeg har dog en lille manko ved kampene. Kamerastyringen. Denne er desværre af og til alt for langsom, hvilket medfører at man nogle gange skal bevæge sig lidt for meget for at få det rette udsyn.
Det er yderst sjældent at det får indvirkning på kampenes udfald, men det er et irritationsmoment og trækker desværre helhedsoplevelsen lidt ned.
Nu nævnte jeg før at man lukkede op for kosmetiske ting ved at spille spillet og helt generelt skal det også nævnes at der er et væld af forskellige modus at give sig i kast med.
Der er både historien, en arkade modus hvor man møder forskellige kæmper i en række af kampe. Men også en missions modus hvor man vælger en gruppe kæmpere og så skal klare sig gennem en række enkeltstående missioner.
Desuden er der naturligvis online delen.
Med andre ord er der i massevis af timers indhold at kaste sig over her og My Hero One’s Justice 2 står som et lysende eksempel jeg håber andre udviklere lærer af, hvad indhold angår.
 
apps.53734.14054775776641554.a776c9ef e2e4 4fea 8638 dde53ba66236
Som jeg nævnte helt i begyndelsen så var My Hero One’s Justice 2 en rigtig positiv oplevelse for mig og klart blandt de bedste anime baserede kampspil jeg til dato har spillet.
Ikke alene har det givet mig lyst til at se serien, men langt mere så kan jeg slet ikke holde op med at spille My Hero One’s Justice 2.
Jeg har lyst til at lære alle figurerne at kende og nyder hver eneste kamp. Både offline og online.
Hvis du er glad for arenabaserede kampspil bør du ikke snyde dig selv for My Hero One’s Justice 2, især ikke hvis du samtidig er fan af animeen bag.
 
Titel: My Hero One’s Justice 2
Udvikler: Byking
Udgiver: Bandai Namco
Format: Switch
Udgivelsesdato: 11 Marts 2020
plus

- Stort udvalg af unikke karakterer

- Styringen er let at gå til uden at der gåes på kompromis med dybden

- Lækkert soundtrack

- Stor mængde indhold

80
minus

- Kamerastyringen kan være lidt skæv til tider

- Historien er kedeligt og forvirrende fortalt

 

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.