JoyPad.dk

- Fordi det handler om spil!

  

Vold i spil

Vold i spilAnders Breivik har udtalt, at han brugte spillet Modern Warfare 2 til at træne til massakren på Utøya.
Mange vil argumentere at videospil ikke kan træne folk i at bruge rigtige våben, men mon dog det er det han mener med træning.
I banen ”No russian” skal man som spiller gå igennem en lufthavn og myrde i massevis af ubevæbnede civile. Det kan meget vel være denne umoralske handling i spillet han mener, har trænet ham til at gøre det i den virkelige verden.
Der hersker ingen tvivl om at dette vil begynde en storm af kritik mod spilindustrien, Dog burde man vel indledningsvist kigge på de bagvedliggende fakta?

Faktum er at han afholdt ferie i et par uger inden udåden på Utøya, hvor han ikke havde nogen social kontakt til omverdenen. Han spillede godt 16 timer i døgnet i løbet af de uger.
Den slags afsondring er ikke sund på nogen måde, og der hersker ingen tvivl om at hans mentale tilstand bestemt ikke er blevet forbedret af denne længerevarende virkelighedsflugt.
Ville dette ikke også være tilfældet hvis han havde sat sig hen og set en masse film eller dyrket bøger om nationalisme? Jo, uden tvivl.
I stedet for at give spillene skylden bør man måske vurdere på hvad samfundet kan gøre for, at fange de mennesker der bevidst trækker sig væk fra samfundet og lukker sig inde i en ødelæggende eneboer tilværelse.
Hvad så med os gamere, kan vi intet lære af det og skal vi blot feje det væk som sludder? Bestemt nej!
Denne tragiske handling sætter en eftertrykkelig streg under, at det virkelige liv skal leves.
I World of Warcraft kan man på en af loadingskærmene se teksten: ”Remember to visit your friends outside of WoW”
Det er vel kernen i det hele, vi har brug for et liv uden for gaming. Gaming skal være en hobby og underholdning som vi har glæde af. Akkurat som musik og film er adspredelse der er et middel til dejlige oplevelser og afslapning.
Samtidig er det også vigtigt at prøve at nærstudere hvorfor man spiller de forskellige spil. Senest har der været en del tumult omkring et MOD til Skyrim, der gjorde det muligt at slå børn ihjel.
Hvorfor nærer man et stærkt ønske om at slå børn ihjel virtuelt? Der vil være dem der argumentere for at det øger realismen, men ønsker vi virkelig den form for realisme?
Det samme spørgsmål kan stilles til udviklerne bag Modern Warfare 2. Hvorfor var ”No Russian” overhovedet med i spillet?
Forsøgte man i virkeligheden at få billig reklame ved at skabe noget udpræget kontroversielt?
norussia
Det siger sig selv at denne mening måske ikke er den mest populære, men nogle gange er vi også nødt til at se lidt indad og vurdere hvorfor vi træffer forskellige valg.
At skubbe skylden for denne tragedie på videospil, er i bedste fald naivt, men i værste fald vidner det om ansvarsfralæggelse.
Det ville være langt mere fornuftigt at prøve at finde årsagen til en mand opbygger et sådant had. Hans plan og hans doktriner havde han for længst færdiggjort inden han begyndte sit overforbrug af spil.
I stedet for at fokusere hårdt på at spil er skadeligt, så fokuser på at samle de mennesker op som er ved at blive tabt.
Og til os andre, huske nu at nyd det virkelig liv og virkelighedens familie og venner, så vil vi også kunne nyde gaming meget mere.
Hvorom end alt er så er det et meget ømt emne, og vi føler debatten er interessant at tage op, internt blandt os gamere.
Vær med i debatten ved at efterlade din kommentar til artiklen.

Copyright © JoyPad.dk. All Rights Reserved.